“Jeg har en drøm om, at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Her har bibliotekerne en selvfølgelig og central rolle at spille”, fastslog Marianne Jelved og tilsluttede sig i øvrigt forfatteren Merete Pryds Helles syn på biblioteket (Danmarks Biblioteker nr. 1, 2011): “Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme, uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort.” Dét synes ministeren også.
“Jeg har glædet mig til at tale ved Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde og til at fortælle jer om mine visioner for de danske folkebiblioteker”, røbede Marianne Jelved i sin engagerede og veloplagte tale til landets kulturpolitikere og biblioteksledere – og takkede for deres indsats for bibliotekerne. Hermed gentog den radikale kulturminister en årtier gammel tradition for, at kulturministre mødes med landets biblioteksansvarlige i DBs regi. Et møde, der har været værdsat af senest de konservative kulturministre Brian Mikkelsen og Carina Christensen – og i øvrigt så langt tilbage som til Kulturministeriets etablering i 1960’erne.
Om bibliotekets mission
Fra starten markerede kulturministeren sin tro på folkebibliotekets opgave: “Lad mig starte med at gå lidt tilbage i tiden. Da jeg var skolelærer, så jeg det som min vigtigste opgave at stimulere elevernes læselyst. Ikke kun deres læseevner, men deres lyst til at læse. Derfor tog jeg dem altid med på biblioteket. Det var det bedste sted at starte. Det var jo her, bøgerne var”, sagde ministeren.
“Man kan roligt sige, at bibliotekerne er anderledes i dag, end de var dengang. Bøgerne kan vi nu også få gennem andre kanaler og formater – og til gengæld kan vi på bibliotekerne få en masse andet end bøger…
Der er dem, der siger, at bibliotekerne nu har et legitimeringsproblem. At digitaliseringen har gjort dem overflødige, og at man i øvrigt skal passe på med at genopfinde forsamlingshuset eller borgerservice to gange”, lød det fra Marianne Jelved. Men dén køber kulturministeren ikke. Hun pointerede, at bibliotekerne ligesom mange andre institutioner bliver udfordret af digitaliseringen. Men bibliotekerne har, som hun ser det, været blandt de første til at gribe de nye muligheder og skabe endnu flere fordele for brugerne. Samtidig har de gjort meget for at forny det fysiske bibliotek.
Dét handler om, at biblioteket har en mission, uanset om virkeligheden er digital eller analog, lød det fra kulturministeren. Og dét uanset om biblioteket møder borgerne gennem internettet eller i det fysiske rum.
“Folkebibliotekets mission er at være et sted for oplysning og dannelse, hvor alle er velkomne. Et sted, hvor vi kan komme gennem hele livet og få viden og inspiration til vores personlige, kulturelle og demokratiske dannelse” sagde ministeren. “Missionen var gyldig, da de første folkebiblioteker kom til verden, og den vil være gyldig mange år frem”.
En nation af litteraturlæsere
Ministeren spillede fra start ironisk ud med, at hun belært af de seneste 14 dage, ikke længere måtte komme med randbemærkninger, fordi de blev misforstået. Det vakte derfor stor jubel og grin, at ministeren en hel del gange afbrød sig selv med humoristiske randbemærkninger og egne vinklinger.
Kulturministeren leverede dog også, som det fremgår her, mere alvorlige budskaber om fremtidens biblioteker og behovet for at styrke bibliotekets indsats på forskellig vis, hvilket naturligt vakte endnu større begejstring blandt de mange tilhørere i Bella Centers fyldte auditorium. Om folkebibliotekets store opgaver i fremtiden pegede hun på den fortsatte indsats med læsning fra børnene er helt små med f.eks. bogstartpakker, børnehavebiblioteker og i skolealderen. “Det er ikke nok, at eleverne lærer at læse, de skal også støttes, når det gælder selve læselysten.”
Her spiller folkebiblioteket en central rolle, og derfor overvejer kulturministeren nu, hvordan man kan skabe nye initiativer i den sammenhæng gennem partnerskaber mellem folkeskolen og folkebibliotekerne, så Danmark kan udvikle sig til ‘en nation af litteraturlæsere’. Blandt andet sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (A) og Folketingets Kulturudvalg – og naturligvis Danmarks Biblioteksforening.
Skolereform, faste priser og e-bøger
Der var efter ministerens tale stor spørgelyst blandt deltagerne – bl.a. Lisbet Rosendahl (V), formand for Kulturvalget i Varde. Hun talte på alles vegne, da hun indledningsvis takkede for talen og sagde: “Det glæder mig meget, at folkebiblioteket har en stor plads i dit hjerte, sådan som jeg kan høre at det har”. Konkret spurgte hun ministeren om, hvor biblioteket er i den kommende skolereform? Hertil svarede Marianne Jelved bl.a., at hun og børne- og undervisningsminister Christine Antorini havde haft møder med bl.a. de musiske foreninger, og at det var tanken at inddrage partnere, lokale aktører og kulturforeninger i forhold til reformens idé om helhedsskole og aktivitetstid.
Andre spørgsmål til ministeren gik på den aktuelle mediedebat og hendes syn på faste priser og e-bøgernes prissætning i forhold til at kunne stille e-bøger til rådighed via biblioteket til fornuftige priser.
Hertil svarede kulturministeren bl.a., at det ikke er bibliotekernes opgave at sørge for, at forlagene tjener penge. Og at der selvfølgelig er mindre salg til biblioteksområdet efter kommunalreformen og reduktionen af antallet af biblioteker. Om de faste priser, oplyste hun, at det havde Folketingets Kulturudvalg endnu ikke taget stilling til. Men selv troede hun ikke, at det var svaret på de problemer, bogbranchen måtte have.
Ugen efter årsmødet meldte kulturministeren da også ud, at forligskredsen fra 2009 ikke fandt, at faste priser ville løse bogmarkedets udfordringer, og man derfor ikke ændrer aftalen fra 2009 og genindfører faste priser.
Når det gælder e-bøgerne, sagde hun, at bibliotekerne også skal have digitalt materiale og at udviklingen gik den vej, selvom hun som minister også ville holde fast i den fysiske bog. Hun ville dog gerne bidrage til dialogen om e-bøger mellem forlag og biblioteker.
