Folkebiblioteket er for alle

Skrevet af

10. december, 2018

De politiske prioriteringer af fremtidens biblioteker bør træde tydeligt frem, når Kulturministeren og KL sammen har lagt op til debat med et udvalgt publikum fire steder rundt om i landet. Det er også baggrunden for, at denne leder helt undtagelsesvis er skrevet af både formand og næstformænd, for vi repræsenterer henholdsvis socialdemokratiet, venstre og bibliotekerne og har en klar fælles prioritering, når det kommer til folkebibliotekerne.

Kulturministeren og KL har afholdt fire debatmøder om fremtidens biblioteker og samlede i Berlingske op med tre klare borgerønsker:
1:  Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
2: Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.
3: Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange store undersøgelser, der er lavet blandt brugere og ikke-brugere. Folkebiblioteket handler om at skabe rum og mulighed for, at mennesker frit kan deltage i fællesskabet, og at vi alle kan søge information til at blive klogere og beriget med oplevelser.

I kommunerne arbejder vi konstant på at indrette bibliotekstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, så alle har mulighed for at læse mere og deltage i fællesskabet og for at få hjælp. Undersøgelser viser, at meget få KUN bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Borgerne har i den grad taget bibliotekerne til sig som lokalsamfundets folkeoplysende mødested.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er, hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. I tider, hvor vi udfordres på at skelne sandheder fra påstande, finder vi det afgørende, at bibliotekerne kan hjælpe alle til – på neutral grund – at kunne søge hjælp til at finde frem til fakta.

Cepos foreslog for nyligt at indføre direkte brugerbetaling på at låne bøger ud fra en logik om, at når “e-platforme som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten.”  Regner man efter, vil det koste over 6. mia. kr. på de nuværende markedsvilkår. En væsentligt større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag – og hvor vi får så meget mere end e-bøger nemlig godt 400 biblioteker, hvor mennesker kan mødes, låne bøger, få vejledning og deltage i kulturaktiviteter.

Dét mener vi ikke er vejen frem til at sikre fri og lige adgang til viden og berigende oplevelser. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentligt færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland. Det er godt med private boghandleres tilbud om køb af e-bøger og bøger, men det er ikke et argument for, at vi så kan undvære bibliotekerne. Kommercielle e-bogstjenester og boghandlere er et godt supplement for den enkelte, men kan ikke erstatte den frie og lige adgang til viden på bibliotekerne. I Danmark har vi indrettet vores folkebiblioteker sådan, at alle har en mulighed for at bruge dem. En væsentlig årsag til, at de er landets mest besøgte kulturinstitution.

Vi er i DB enige i, at bibliotekets formål fortsat er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Den opgave mener vi kun kan løses gennem en forstærket udbygning af partnerskaberne mellem bibliotekerne, undervisningssektoren samt civilsamfundet. Et sådan fokus er helt nødvendigt for at udløse folkebibliotekernes fulde potentiale og hele baggrunden for borgernes stadigt stigende benyttelse af bibliotekerne.

Steen Bording Andersen (A) DB fmd.
Jane Jegind (V) politisk næstfmd.
Jakob Lærkes faglig næstfmd.

Af DB's formandskab. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 6, 2018.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...