De politiske prioriteringer af fremtidens biblioteker bør træde tydeligt frem, når Kulturministeren og KL sammen har lagt op til debat med et udvalgt publikum fire steder rundt om i landet. Det er også baggrunden for, at denne leder helt undtagelsesvis er skrevet af både formand og næstformænd, for vi repræsenterer henholdsvis socialdemokratiet, venstre og bibliotekerne og har en klar fælles prioritering, når det kommer til folkebibliotekerne.
Kulturministeren og KL har afholdt fire debatmøder om fremtidens biblioteker og samlede i Berlingske op med tre klare borgerønsker:
1: Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
2: Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.
3: Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.
Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange store undersøgelser, der er lavet blandt brugere og ikke-brugere. Folkebiblioteket handler om at skabe rum og mulighed for, at mennesker frit kan deltage i fællesskabet, og at vi alle kan søge information til at blive klogere og beriget med oplevelser.
I kommunerne arbejder vi konstant på at indrette bibliotekstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, så alle har mulighed for at læse mere og deltage i fællesskabet og for at få hjælp. Undersøgelser viser, at meget få KUN bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Borgerne har i den grad taget bibliotekerne til sig som lokalsamfundets folkeoplysende mødested.
En af de største udfordringer for det moderne samfund er, hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. I tider, hvor vi udfordres på at skelne sandheder fra påstande, finder vi det afgørende, at bibliotekerne kan hjælpe alle til – på neutral grund – at kunne søge hjælp til at finde frem til fakta.
Cepos foreslog for nyligt at indføre direkte brugerbetaling på at låne bøger ud fra en logik om, at når “e-platforme som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten.” Regner man efter, vil det koste over 6. mia. kr. på de nuværende markedsvilkår. En væsentligt større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag – og hvor vi får så meget mere end e-bøger nemlig godt 400 biblioteker, hvor mennesker kan mødes, låne bøger, få vejledning og deltage i kulturaktiviteter.
Dét mener vi ikke er vejen frem til at sikre fri og lige adgang til viden og berigende oplevelser. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentligt færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland. Det er godt med private boghandleres tilbud om køb af e-bøger og bøger, men det er ikke et argument for, at vi så kan undvære bibliotekerne. Kommercielle e-bogstjenester og boghandlere er et godt supplement for den enkelte, men kan ikke erstatte den frie og lige adgang til viden på bibliotekerne. I Danmark har vi indrettet vores folkebiblioteker sådan, at alle har en mulighed for at bruge dem. En væsentlig årsag til, at de er landets mest besøgte kulturinstitution.
Vi er i DB enige i, at bibliotekets formål fortsat er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Den opgave mener vi kun kan løses gennem en forstærket udbygning af partnerskaberne mellem bibliotekerne, undervisningssektoren samt civilsamfundet. Et sådan fokus er helt nødvendigt for at udløse folkebibliotekernes fulde potentiale og hele baggrunden for borgernes stadigt stigende benyttelse af bibliotekerne.
Steen Bording Andersen (A) DB fmd.
Jane Jegind (V) politisk næstfmd.
Jakob Lærkes faglig næstfmd.
Af DB's formandskab. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 6, 2018.
