Skrevet af
Samfundsudviklingen skaber nye opfattelser af princippet om, hvordan og hvornår biblioteket skal være for alle. I de seneste år har folkebibliotekerne i både Danmark og Norge været omdrejningspunktet for konflikter og kampe både i biblioteksfeltet og i den offentlige debat.
I Danmark har Frederiksberg Biblioteks dragshow for børn resulteret i demonstrationer og trusler – men også en Rainbow Award som Årets Ally, som en anerkendelse af bibliotekets arbejde for mangfoldighed, inklusion og diversitet.
I Norge har det særligt drejet sig om kontroversielle gruppers adgang til og brug af biblioteksrummet. Særligt har gruppen SIAN (Stop Islamering af Norge) og deres gentagne ønsker om at afholde informationsmøder på biblioteker ført til heftige diskussioner omkring hvem, der har ret til at bruge biblioteket.
Nyt forskningsprojekt
Netop disse typer konflikter er udgangspunktet for mit Ph.d.-projekt: Konflikt og Kritik: Et Folkebibliotek For Alle? Projektet er forankret på Oslo Metropolitan University og har til formål at sammenligne folkebiblioteker i Danmark og Norge med fokus på konflikter om neutralitet, politisk stillingtagen og folkebibliotekets rolle i samfundet. Projektet løber fra 2023-2026 og i denne artikel præsenteres den overordnede ramme for projektet og foreløbige fund fra den første undersøgelse.
Historisk set har neutralitetsprincippet været en kerneværdi og kriterium for det bibliotekariske arbejde. Det gælder både indkøb af materialer, arrangementer, formidling og dét, at alle borgere har fri og lige adgang til biblioteket. I dag stilles der spørgsmål til neutralitetsprincippet og bibliotekets traditionelle praksis og neutrale position. I både Danmark og Norge har dette resulteret i forskellige konflikter. Konflikterne kan både ses som en manifestation af en generel aktuel samfundsdebat, ofte diskuteret som identitetspolitik. Men konflikterne kan også ses som udtryk for en diskussion om en anden af folkebibliotekets vigtigste værdier, nemlig at folkebiblioteket er for alle.
For alle – ja, men hvordan?
Både den danske og norske bibliotekslov fastslår, at alle har lige ret og adgang til at benytte folkebiblioteket. Det traditionelle neutralitetsprincip har været en måde at opfylde dette lovkrav: At stille materialer og kulturelle aktiviteter til fri rådighed for alle, som ønsker at benytte sig af det.
Dele af både det danske og norske biblioteksfelt og kulturpolitikken i de to lande argumenterer derimod for, at for alle må betyde et større fokus på underrepræsenterede og marginaliserede grupper. Der argumenteres for, at hvis biblioteket skal være for alle, må dette betyde en øget opmærksomhed på social uretfærdighed ved at give plads og stemme til underprivilegerede grupper i samfundet.
Det praktiseres på forskellige måder i biblioteksrummet eksempelvis med regnbue-hylder, tilbud om materialer på forskellige sprog eller arrangementer målrettet særlige minoritetsgrupper. Dette er en hårfin balance, fordi et fokus på underrepræsenterede grupper også kan associeres med cancel culture, som er i modstrid med bibliotekets værdigrund om informations- og ytringsfrihed, eksempelvis hvis bøger fjernes fra bibliotekets samling, fordi de kan opfattes som upassende eller stødende.
Og det er netop dét, der er kernen af i disse konflikter. Selvom modstandere og fortalere for neutralitetsprincippet repræsenterer hver deres hjørne, har de to positioner samme mål for øje, nemlig ønsket om et folkebibliotek for alle. Hvad der imidlertid er uenighed om, er vejen dertil. Modstandere ser neutralitetsprincippet som hindring i at være for alle, mens fortalere ser neutralitetsprincippet som en nødvendighed.
Forskellige forståelser af ’for alle’
Konflikterne mellem neutralitetsprincippet og forestillinger om for alle, er omdrejningspunktet i Ph.d.-projektet. Konkret undersøges konflikterne gennem tre studier fra tre forskellige perspektiver: Biblioteksfeltet, biblioteksbrugere og kulturpolitikere. Formålet er at nuancere konflikterne, der oftest fremstår som meget polariserede i hver sin ende af den politiske skala.
I første del af projektet er der fokus på biblioteksfeltet. Gennem læsning af biblioteksmagasiner i Danmark (Danmarks Biblioteker og Perspektiv) og Norge (Bok &Bibliotek og Bibliotekaren) fra 2013-2023 har jeg sammen med lektor Nanna Kann-Rasmussen fra Københavns Universitet undersøgt, hvordan et folkebibliotek for alle forstås og beskrives. Vores undersøgelse viser, at der findes forskellige opfattelser af, hvem der er tale om, når ambitionerne om et folkebibliotek for alle diskuteres i magasinerne.
Den dominerende opfattelse af hvordan biblioteket er for alle, går på, at for alle er de mange. Det opfyldes gennem et fokus på decentralisering af bibliotekstilbud, fri og lige adgang uanset bopæl og social baggrund, bredt udvalg af materialer og aktiviteter, så der er noget for enhver smag – noget for alle.
Denne opfattelse udfordres dog af andre forståelser af, hvem alle er. Og det er her, konflikterne opstår, fordi der ikke længere er enighed om, hvem der udgør alle. Konflikten omkring dragshowet på Frederiksberg bibliotek kan ses som en konflikt mellem to forskellige opfattelser af for alle.
Én forståelse argumenterer for, at alle særligt må indebære de brugergrupper, som generelt er underrepræsenterede i biblioteksrummet og samfundet. Gennem et dragshow-arrangement, der har fokus på kønsroller, diversitet og repræsentation, bliver også minoritetsgrupper inkluderet i bibliotekets aktiviteter.
En anden forståelse argumenterer derimod for, at brugerne skal have mulighed for selvbestemmelse, og ikke skal på-lægges en bestemt holdning (om eksempelvis Dragqueens) fra bibliotekets side. Biblioteket skal derfor fortsat optræde neutralt og upolitisk, for på den måde at være for alle.
I eksempler fra Norge har konflikterne særligt omhandlet den kontroversielle gruppe SIAN og gruppens ret til at anvende biblioteket. Denne type konflikt kan ligeledes ses som en konflikt mellem forskellige forståelser af hvem alle er. De samme, som synes at alle også må inkludere underrepræsenterede grupper, mener ikke, at SIAN skal have lov til at arrangere møder på biblioteket.
SIANs holdninger anses for at være racistiske og ekskluderende over for minoritetsgrupper, og SIANs værdier er modstridende med bibliotekets. Samtidig mener andre, at et bibliotek for alle også må være tilgængeligt for de personer og grupper, hvis holdninger biblioteket og samfundet er uenige med. Et demokratisk samfund styrkes gennem debat, og uanset hvad man kan mene om SIAN, repræsenterer gruppen et synspunkt som eksisterer i samfundet, og disse brugere har også ret til biblioteket.
Ikke hvem – men ’hvornår’ og ’hvordan’
For bibliotekerne er der meget på spil i konflikterne om, hvordan biblioteket skal være for alle. Bibliotekerne er afhængige af opbakning fra både brugere, det omgivende samfund og fra de politikere, der bestemmer størrelsen af deres bevillinger. At arbejde aktivt med aktuelle agendaer om social retfærdighed inden for emner som køn, seksualitet og race, kan både styrke bibliotekets relation til samfundet, men også modarbejde bibliotekets legitimitet, hvis samfundets forestillinger om folkebiblioteket er, at de skal være neutrale. Derfor må alle biblioteksledere i dag navigere mellem traditionelle forestillinger om neutralitet og moderne krav om stillingtagen, normkritik og repræsentation.
Resultater fra første del af projektet peger på, at det kan være mere hensigtsmæssigt at diskutere, hvornår og hvordan biblioteket er for alle i stedet for udelukkende af diskutere, hvem der udgør for alle.
Konflikterne om for alle bliver ofte et enten-eller spørgsmål om, hvorvidt neutralitet er muligt. Ved at fokusere på hvornår og hvordan konkrete aktiviteter bidrager til at være et bibliotek for alle, bliver det muligt at have mere nuancerede diskussioner om bibliotekets demokratiske rolle.
På denne måde kan vi bedre forstå, hvorfor disse konflikter opstår, hvordan vi kan imødekomme dem, og hvad det egentlig er vi taler om, når vi siger at folkebiblioteket er for alle.
Næste del af projektet fokuserer på bibliotekets omverden gennem interview med biblioteksbrugere i Danmark og Norge. Det er formålet at blive klogere på brugernes opfattelser af konflikter om neutralitet, bibliotekernes arbejde og fokus på identitetspolitiske emner og bibliotekernes rolle.
ANNE-SOFIE ELBRØND NISSEN, Ph.d-stipendiat, Institutt for arkiv-, bibliotek- og informasjonsfag, Oslo Metropolitan University
