Bæredygtighed og bæredygtig udvikling er i dag vigtige politiske begreber – også i kulturpolitikken og i kulturinstitutionernes strategier. Ny viden om biblioteker som formidlings- og forandringsagenter via casestudie om Ballerup Bibliotekerne. En del af UPSCALE, et aktuelt dansk-norsk forskningsprojekt.
Her ser vi, hvordan kulturinstitutioner som biblioteker, arkiver og museer arbejder på, hvordan de kan agere mere bæredygtigt, formidle forståelse af bæredygtighed til det omgivende samfund eller fungere som omdrejningspunkter for borgernes engagement i en bæredygtig udvikling. Især på biblioteksområdet har der været et betydeligt og stigende fokus på bæredygtighed fra den internationale biblioteksorganisation IFLA til lokale folkebiblioteker verden over.
I denne artikel introducerer vi et igangværende casestudie i regi af forskningsprojektet UPSCALE, som undersøger Ballerup Bibliotekernes engagement i bæredygtighed og FN’s 2030-dagsorden, og hvordan medarbejdere herfra har været stærke drivkræfter i etableringen af det nationale og tvær-organisatoriske netværk DB2030.
I vores studie spørger vi, hvordan medarbejdere i danske folkebiblioteker arbejder med bæredygtig transformation, og hvorfor de gør det. Mere specifikt undersøger vi, hvordan medarbejderne fungerer som forandringsagenter i forhold til en bæredygtige udvikling, hvordan dette præger den daglige praksis og bibliotekernes rolle i lokalsamfundet samt hvordan disse ændringer fastholdes og indskrives i praksis gennem det nationale tværorganisatoriske netværk DB2030 og politiske handleplaner.
Vi nærmer os studiet af disse praksisser ud fra en forståelse af biblioteket og medarbejderen som en forandringsagent, det vil sige en aktør med en vilje og en agenda, der arbejder for forandring gennem for eksempel social innovation og socialt entreprenørskab. Derudover bygger vi i undersøgelsen på idéer om inside activism, der betegner det politiske handlerum hos offentligt ansatte, der ikke blot ses som neutrale redskaber, men kreative politiske aktører i egen ret.
Ballerup og bæredygtighed
Bæredygtighed handler om at sikre og forbedre levevilkårene for nuværende og fremtidige generationer – økologisk, økonomisk, socialt og kulturelt. På baggrund af denne holistiske forståelse af bæredygtighed vedtog FN i 2015 de 17 Verdens-mål.
Ballerup Bibliotekerne har siden 2019 haft fokus på at engagere offentligheden i FN’s 2030 dagsorden og Verdensmålene. En central del af dette arbejde har bestået i at oplyse om og formidle Verdensmålene samt give inspiration og viden til selv at handle med udgangspunkt i disse. Desuden arbejder medarbejderne aktivt med at engagere borgerne og lokalsamfundet til at skabe bæredygtig forandring blandt andet ved at arrangere festivaler og danne partnerskaber og netværk. På Ballerup folkebiblioteker har arbejdet med bæredygtighed og Verdensmålene været betragtet som en helt central opgave. Men hvordan har man konkret arbejdet med Verdensmålene, og hvilken betydning har det haft?
Af vores undersøgelse fremgår, at Verdensmålene bliver beskrevet som et “fælles sprog” og som en fælles retning eller koordinator for arbejdet mod bæredygtig udvikling. Helt konkret er dette arbejde foregået i tre spor.
“For det første har det handlet om at give adgang til viden og information om Verdensmålene. For det andet har det handlet om at formidle viden og information om Verdensmålene. Begge klassiske biblioteksopgaver. For det tredje har det handlet om aktivt at engagere sig i at løse Verdensmålene.”
Viser vej ind i fremtiden
På biblioteket kommer det tredje spor, der handler om aktivt at engagere sig i at opfylde Verdensmålene, til udtryk gennem facilitering af samskabelse og borgerinddragende aktiviteter. Her understreges det, at Verdensmålene er bibliotekets “hvorfor”; det er derfor, de gør, hvad de gør. Ballerup Bibliotekerne beskriver sig selv som “stifindere” og “skabere af sammenhængskraft”.
Det med at være “stifinder” hænger sammen med arbejdet med Verdensmålene, skabelse af partnerskaber og netværk og selv at turde at gå forrest og vise vej – også i ukendt land. Det handler grundlæggende “om evnen til at forestille sig ting, f.eks. en bedre verden”. Dette visionære arbejde beskrives som “at arbejde med utopier”; kollektive visioner om, hvad der kunne være, og hvordan vi når derhen og baserer sig dels på rollen som “stifinder”, men også på bibliotekets/medarbejderens rolle som kultur- og litteraturformidler. Litteratur, fremtidsworkshops og Fu-ture Literacy er måder at udvikle, formulere og dele sådanne visioner.
Netværket DB2030
Centralt i spor tre har også været det nationale netværk omkring folkebiblioteker og Verdensmålene – DB2030. DB2030 netværket er i dag et tvær-organisatorisk netværk bestående af repræsentanter fra biblioteker, NGO’er og andre organisationer, der arbejder med bæredygtighed, folkeoplysning, borgerinddragelse og lignende. DB2030-netværket blev dannet i 2019 med det formål at engagere, oplyse og understøtte bibliotekernes arbejde med bæredygtighed og Verdensmålene gennem kompetenceudvikling, certificering og formidling samt fokus på generering og deling af viden. Siden etableringen er netværket vokset og omfattede i sommeren 2023 36 medlemsorganisationer, herunder 10 med tilknytning til bibliotekssektoren og 16 andre aktører, organisationer og NGO’er, der arbejder for bæ-redygtig samfundsmæssig udvikling gennem oplysning og borgerinddragelse.
DB2030 netværket kan forstås som en intermediary actor, forstået som et organisatorisk mellemled i forandringsprocesser. Netværket koordinerer en række undernetværk for aktiviteter, der forankrer bibliotekernes borgerinddragelsesprocesser omkring Verdensmålene. Disse undernetværk er grupperet i tre arbejdsgrupper, der arbejder med henholdsvis certificering, kompetenceudvikling samt events og arrangementer. Med sin lobbyisme og fokus på outreach, samskabelse og borgerengagement bidrager DB2030-netværket til at udvikle politik på området. Et eksempel politisk indflydelse er omtalen af netværket som en del af Regeringens Handleplan for FN’s Verdensmål (2021). Her tildeles bibliotekerne en central rolle som facilitatorer for den folkelige forankring af Verdensmålene, blandt andet gennem netværkets Verdensmålscer-tificeringsprogram, tilbud om kompetenceudvikling for biblioteksmedarbejdere samt events og arrangementer om Verdensmålene på bibliotekerne.
Hvad der går ud kommer igen
En af de vigtige indsigter fra vores studie er, hvordan de to aktører – biblioteket/ medarbejderne og DB2030 netværket – henholdsvis trækker på og påvirker hinanden i en cirkulær bevægelse. For eksempel nævnes det, hvordan biblioteket/ medarbejderen investerer tid i at få et certificeringsprogram på etableret. Senere bliver det en del af dette program og et af de første ti biblioteker, der bliver Verdensmålscertificeret. Et andet eksempel er, når netværket trækker på Ballerup Bibliotekernes erfaringer med at arrangere festivaler og arrangementer omkring bæ-redygtighed og Verdensmålene og bruger dem som en blueprint for festival- og arrangementsgruppen.
Denne bevægelse kan betegnes som “et tilbageløb” mellem biblioteket og netværket; det, der går ud eksternt, kommer internt igen – og omvendt. Dette positive tilbageløb er netop muligt på grund af medarbejdernes rolle som inside activists og netværkets rolle som en intermediary actor. Således nærmer vi os en forståelse af bibliotekets og medarbejderens rolle som forandringsagent med transformativt potentiale, og hvordan denne rolle kommer til udtryk i praksis blandt andet gennem DB2030 netværket.
En del af løsningen
Ballerup Bibliotekernes og medarbejdernes proaktive initiativer omfatter både deres strategiske arbejde, deres afholdelse af festivaler og arrangementer, deres deltagelse i og tilknytning til en række forskellige projekter samt deres engagement i etableringen af netværk og partnerskaber; særligt deres rolle i etableringen af DB2030 netværket. Bemærkelsesværdigt ved dette er idéen om “at arbejde med utopier”, der bliver en metode til at arbejde for en bæredygtig samfundsmæssig transformation, hvor Verdensmålene er koordinaterne, og biblioteker og medarbejdere positioneres som en del af løsningen.
Mia Høj Mathiasson, adjunkt, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet
Henrik Jochumsen, lektor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Se forskernes UPSCALE artikel 1 i Danmarks Biblioteker nr.1, 20024: Kan biblioteker være med til at opskalere deleøkonomien
