Barrierer og muligheder. Ny viden om biblioteker som knudepunkt for lokalsamfundets delingsløsninger. Danske og norske erfaringer er i fokus i UPSCALE, et aktuelt forskningsprojekt. Man kan udmærket argumentere for, at folkebiblioteket er essensen af deleøkonomi.
Biblioteket er en af de første bæredygtige infrastrukturer i vores samfund, der understøtter cirkulær økonomi og fælles forbrug: Fællesskabet investerer i et materiale, som lånes, bruges og afleveres igen til glæde for fællesskabet. Vi behøver ikke hver især eje for så at gemme eller smide ud, når vi er færdige med at forbruge.
I forlængelse af deres stadigt større engagement i bæredygtighed og verdensmål har mange biblioteker indenfor de senere år arbejdet på at styrke det deleøkonomiske aspekt yderligere. F.eks. udlåner nogle folkebiblioteker i dag værktøj, bærbare computere, fiskeudstyr og strikkekits. Andre stiller symaskiner til rådighed, hvor man kan opgradere sit tøj eller har reparationsstationer, hvor man kan ordne sin cykel. Flere biblioteker tilbyder reparationscaféer, hvor der kan repareres i stedet for bortskaffes, eller de arrangerer events, hvor borgere kan bytte tøj og andet. Alt sammen til glæde for klimaet – og ja; fællesskabet. Desværre kan deleinitiativer være kortlivede, ligesom de desværre ofte tiltrækker relativt få brugere. Derfor er der behov for mere viden om, hvordan deling kan op-skaleres og gøres attraktivt for en større del af befolkningen.
UPSCALE
Netop behovet for mere viden på området danner udgangspunkt for forskningsprojektet UPSCALE: Upscaling sustainable collaborative consumption using public libraries. Projektet begyndte i 2020 og afsluttes i efteråret 2024. Projektet er finansieret af Norges Forskningsråd og ledes af CICERO – Senter for klimaforskning i Oslo. Fra Danmark deltager Københavns Universitet og Syddansk Universitet, repræsenteret ved denne artikels to forfattere.
Projektets hovedhypotese er, at folkebiblioteker vil kunne spille en ledende rolle som hubs for deling af forbrugsvarer og medvirke til gøre det mere almindeligt at låne og dele som et alternativ til overforbrug. Biblioteker kan, ved selv at tage initiativer og igangsætte projekter, ved at koordinere og facilitere borgerdrevne initiativer eller gennem samarbejde med virksomheder og NGO’er, blive vigtige aktører i den grønne omstilling. Samtidig betyder bibliotekernes antal og lokale forankring, at de har et særligt potentiale til – og måske ligefrem ansvar for – at engagere borgere og lokalsamfund i denne proces.
Et af de større projekter som UPSCALE både har initieret, og følger intensivt, drejer sig om at give norske biblioteksbrugere mulighed for at låne værktøj og maskiner som f.eks. tæpperensere med brug af deres lånerkort i isenkræmmerkæden Jernia, der modsvarer Silvan i Danmark. Corona viste sig desværre at være et uventet benspænd for lanceringen af projektet, så indsamling og analyse af data er blevet udskudt. Derfor må formidlingen af erfaringerne fra dette konkrete projekt vente. Til gengæld kan vi i denne artikel formidle erfaringerne fra studier af to andre delingsaktiviteter, som kan bidrage med viden om forhold, der kan hæmme eller fremme bibliotekers muligheder for at bidrage til styrke deleøkonomien og kollaborativt forbrug.
Behov og følelser
Et af de initiativer, som vi i UPSCALE har fokuseret på, er projektet Det Bæredygtige Bibliotek på Odense Centralbibliotek.
I perioden 2016-22 tilbød biblioteket borgerne at låne såkaldte bæredygtigheds-kits bestående af kufferter med udstyr til en lang række forskellige inden- og udendørsaktiviteter. Deleordningen blev drevet af idéen om, at ikke alle selv bør investere i ting, der måske kun ville blive brugt en enkelt gang. Desuden skulle tilbuddet også give borgerne mulighed for at afprøve en ny fritidsaktivitet uden selv at skulle investere i dyrt udstyr, der måske ville ende på loftet.
Initiativet var fra start unikt i en dansk kontekst. Med sine kits og vision om at bidrage til bæredygtighed, deling og grøn omstilling, er projektet særligt interessant for UPSCALE som et tidligt eksempel på en deleordning, der var forud for sin tid. Vores undersøgelse viser, at projektet i løbet af sin relativt korte levetid stødte på flere barrierer. Det drejede sig bl.a. om politisk modstand, anklager om konkurrenceforvridning og begrænset udlånsaktivitet. Interessant er det dog, at en af deleordningens største udfordringer var spørgsmålet om, hvad man egentlig forstod ved bæredygtighed.
Der er nok ikke tvivl om, at deleordningen havde mødt langt mindre modstand, hvis den var blevet lanceret i dag. På blot få år er bæredygtighed kommet på dagsorden indenfor biblioteksfeltet – både nationalt og internationalt. Vi ser også, at udlån af utraditionelle materialer er blevet mere udbredt og mindre kontroversielt. Men erfaringerne fra Odense viser, at det er vigtigt med en fælles forståelse af bæredygtighed og viden om, hvordan biblioteket kan spille en aktiv rolle i den bæredygtige udvikling.
I den forbindelse kan man have en berettiget formodning om, at de danske bibliotekers engagement i netværket DB2030, herunder arbejdet med bæredygtighedsambassadører og Verdensmålscertificeringer, vil få betydning for opfattelsen af bibliotekernes, og ikke mindst bibliotekarernes rolle som forandringsagenter i den bæredygtige omstilling.
Hvad vil borgerne dele?
Skal biblioteket bidrage til at opskalere deleøkonomien og gøre deling mere attraktivt, peger vores undersøgelse på, at et udgangspunkt bør være konkret viden om, hvad borgerne reelt gerne vil dele. Derudover er det afgørende, at deleordningen integreres i organisationen og blandt medarbejdere. Det kræver en fælles indsats for, at sådanne tiltag kan blive en bæredygtig del af biblioteket.
En potentiel opskalering af bibliotekernes bidrag til deleøkonomien handler ikke kun om konkrete behov, men også om mere emotionelle forhold. Det gælder både bibliotekspersonalets opbakning til sådanne projekter og de følelser, der knytter sig til det at skulle deles om noget blandt borgerne. Fra Drammen har vi eksempler på begge dele.
Drammen Bibliotek har deltaget i flere delingsinitiativer, og senest er bl.a. 3D printere og musikinstrumenter blevet gjort tilgængelige eller udlånt til biblioteksbrugere. Begge initiativer er udsprunget af interesse og ekspertise hos individuelle bibliotekarer og et stort ønske om at dele engagementet og aktiviteterne med borgerne. Initiativet er dog blevet udfordret af bibliotekarernes frustration over manglende økonomisk og logistisk støtte, hvilket har været ødelæggende for deres engagementet og hindrende for fortsættelsen af initiativet.
Dette indikerer, hvor væsentligt intern støtte i organisationen er for at fastholde og understøtte det drive, der eksisterer blandt medarbejdere i forhold til bæredygtighed – også med hensyn til at opskalere deleøkonomien.
I Drammen har vi også kunnet iagttage det emotionelle aspekt ved deling blandt borgerne. Biblioteket har, ligesom flere andre steder i Norge, indgået et samarbejde med den ikke-kommercielle organisation BUA, der driver udlånssteder for fritidsudstyr til udendørsliv.
Det har vist sig, at mange borgere er varsomme med at låne fritidsudstyret, blandt andet fordi det traditionelt har været forbeholdt den mindrebemidlede del af befolkningen. Det kan altså være forbundet med et vist stigma at deles om udstyr. Med andre ord: Er man fattig låner man, ellers ejer man.
Det for os særligt interessante er, at et tættere samarbejde mellem biblioteket og udlånsstedet potentielt kan bidrage til at ændre denne opfattelse. Adspurgt svarer borgere, der finder det problematisk at låne udstyr, at det ville de i højere grad gøre, hvis biblioteket var mere involveret og udlånsstedet fysisk placeret ved biblioteket.
Dette fortæller os, at biblioteket har en særlig betydning og et særligt potentiale. Nok fordi biblioteket er for alle – og måske fordi biblioteket netop er essensen af deleøkonomi.
Henrik Jochumsen, lektor, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet
Mia Høj Mathiasson, adjunkt ved Syddansk Universitet
Se forskernes UPSCALE artikel 2 i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2024: En del af løsningen: Bibliotekernes arbejde med verdensmålene
