Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde?
Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. Bibliotekerne er meget velegnede rum for den demokratisk samtale, men der skal gøres mere for at få alle med. Det er et par af konklusionerne fra projektet Hyperlokal, demokratisk debat og samtale, som kulminerede med en åben og udsolgt konference i Store sal på Dokk1 12. december 2023.
Den lokale udfordring
Åbne møder om det, der rører sig i et lokalområde, er sjældne. Projektet blev søsat på baggrund af to udviklingstendenser:
At den lokale nyhedsdækning er blevet meget mangelfuld, og at borgere ikke længere har mulighed for at følge med i, hvad der sker i lokalsamfundet, medmindre man følger grundigt med på de sociale medier.
Den anden udviklingstendens er, at tonen er meget hård på de sociale medier, og debatter udvikler sig ofte til slagsmål. Undersøgelser viser at netop den hårde tone afholder mange fra at deltage i debatter online.
Med projektet Hyperlokal, demokratisk debat og samtale har Aarhus Bibliotekerne i perioden 2021-2023 sammen med Rudersdal Bibliotekerne, DMJX og de to lokalmedier, RisskovLiv og Vores Brabrand, undersøgt, hvordan vi kan styrke den demokratiske samtale om nære, lokale samfundsspørgsmål.
Eksperimenter og borgermøder
Til konferencen var der oplæg om biblioteket som rum for den demokratiske samtale og oplæg af den unge forfatter Amina Elmi. Der deltog både almindelige borgere og projektdeltagerne.
Konferencen var et godt eksempel på, at debatten lever og har det godt på biblioteket.
Forud for denne afsluttende konference er der gået to år med mange eksperimenter og borgermøder, hvor den demokratiske samtale har været i centrum. Borgermøderne er foregået på hhv. Gellerup, Risskov og Birkerød biblioteker og har drejet sig om aktuelle temaer. De lokale medier RisskovLiv og Vores Brabrand (Gellerup) har været vigtige samarbejdspartnere, og har både været med til at forme projektet, til at informere om arrangementerne og til at formidle dem efterfølgende. De lokale medier rummer en stor viden om lokalsamfundet, og samarbejdet med dem har været afgørende for, at debatarrangementerne blev succesfulde.
Forsøg med formater – og biblioteket
Det har været et vigtigt fokus i projektet at lave forsøg med forskellige arrangementsformater og metoder til at skabe en mangfoldig og ligeværdig debat. Og det har været et mål at inkludere grupper, som normalt ikke kommer på biblioteket, i debatten.
Idéen bag projektet var at flytte den demokratiske samtale ind i bibliotekets fysiske rum, fordi erfaringen viser, at her foregår debatter oftest sobert og i en god tone. Konstitueret bibliotekschef i Rudersdal Kommune, Stig Grøntved Starck, som har deltaget i hele projektet, siger det på denne måde:
“Jeg talte med flere af de andre konferencedeltagere om det, og vi har alle oplevet at skabe arrangementer med sprængfarlige emner, hvor optakten har været præget af uforsonlige opslag på sociale medier. Men når det kom til selve arrangementet, er det en helt anden atmosfære, der opstår, når vi sidder overfor hinanden, fordi det forpligter os på hinanden på en anden måde, end når det foregår på sociale medier”, siger han.
Biblioteket opleves som et trygt, sted, og fordi biblioteker findes i alle kommuner i Danmark, er det ifølge projektets tovholder, Asmund Bertelsen fra Aarhus Bibliotekerne, et oplagt sted til den demokratiske samtale. Og han er enig i, at de sociale medier ikke kan erstatte det fysiske møde. “Det fysiske møde betyder meget, man kan mærke og se hinanden i øjnene, og det misser man i det digitale. Samtidig er kommunikationen på sociale medier styret af algoritmer, som man ikke kan gennemskue, og som er uden for kontrol. Sociale medier er også skriftbårne, og det sætter nogle begrænsninger for nogen. Så der er mange fordele i at mødes et sted, hvor det talte ord er i centrum, mener han.”
Hvordan når vi længere ud?
Selv om bibliotekerne opleves som gode rammer om den demokratiske samtale, er det ikke alle, der kommer på bibliotekerne. For at styrke den demokratiske samtale havde initiativtagerne til projektet en idé om, at alle skulle kunne komme til orde, også de, der ikke sædvanligvis deltager i debatten. Derfor har man samarbejdet med lokale biblioteker og med organisationer, der favner de borgere, der normalt ikke kommer på bibliotekerne.
Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalist skole, har været med til at forme projektet, og han peger på, at det er en stor udfordring at få alle grupper i samfundet til at deltage i demokratiske samtale. “Når man kigger på, hvad der faktisk foregår på bibliotekerne, så er det måske ikke så bredt og åbent og demokratisk, som vi går og fortæller hinanden. De skæve, vrede meninger og de meninger, som mere marginaliserede grupper har i samfundet, møder man sjældent på biblioteket. Det er rigtig svært at få fat i de her mennesker, fordi der er nogle grupper, der ikke har lyst til at komme på biblioteket.
Vi lavede for nogle år siden en undersøgelse i forbindelse med Handletanken for lokalt demokrati, hvor en af tingene, vi fandt ud af var, at der er store grupper i vores samfund, som føler sig udenfor det etablerede og betragter uddannelsessystemet, skolesystemet, politikere, kommunen og bibliotekerne som en del af systemet – som noget fremmed eller som noget fjendtligt”, påpeger han.
Så selv om biblioteket er en god ramme for den demokratiske samtale, er der stadig udfordringer ift. at få alle med i samtalen. Han støttes af Asmund Bertelsen og Stig Grøntved Stark, men projektet er ikke kommet med et klart svar på, hvordan man får alle med i debatterne på biblioteket.
Roger Buch er da heller ikke sikker på, at det er muligt at få alle interessenter til at møde op på biblioteket. “Pointen for sådanne grupper er, at man måske skal lade være med at droppe idéen om at åbne døren og sige kom og vær med, men i stedet gå ud og mødes med folk, hvor de er. Uanset om det er unge subkulturer, hjemløse eller andre, der meget sjældent kommer på biblioteket.”
Mød borgerne ude i byen
“Hvis vi f.eks. skulle holde et borgermøde, og vi ved, at der ikke kommer folk på overførselsindkomster, hjemløse og marginaliserede grupper af unge, så kunne vi jo på forhånd gå ud at snakke med dem. Vi kunne interviewe dem, lave lyd- og videofiler hvor vi fik dem i tale. På den måde kunne de blive en del af mødet, selv om de ikke er til stede”, siger han.
De afholdte debatarrangementer har generelt været velbesøgte, men folkene bag projektet har også gjort et stort arbejde for at sikre borgernes deltagelse og for at sikre, at de foregik i formater, hvor alle kom til orde. En af projektets vigtigste indsigter er ifølge Asmund Bertelsen, at formatet for arrangementerne betyder rigtig meget for, hvem der deltager i debatten. I det traditionelle debatformat med en scene og oplægsholdere, er der ikke mange, der deltager. Men hvis men laver andre formater, hvor man skal debattere med en mindre gruppe, så deltager folk.
Hent inspiration til lokale møder
Hyperlokal, demokratisk debat og samtale projektet er nu afsluttet, og erfaringerne er samlet i et inspirationskatalog, hvori der også er en beskrivelse af de enkelte debatarrangementer- og formater. En af de vigtigste konklusioner fra projektet er, at biblioteket er et meget velegnet rum til den demokratiske samtale, og at det er afgørende at danne partnerskaber med lokale medier, foreninger og interessenter, der kender lokalsamfundet, når man ønsker at planlægge et debatarrangement.
Som Asmund Bertelsen ser det, er bibliotekerne det mest egnede sted til den demokratiske samtale, og han ser det som en fremtidig kerneopgave for bibliotekerne at facilitere den samtale. “Jeg kan godt se bibliotekerne som centrum for den demokratiske samtale, fordi idéen bag bibliotekerne er en demokratisk idé. At den skal findes et sted, hvor alle borgere kan få information og viden om, hvad der sker i vores fælles samfund. Hvis man ikke ved noget, kan man heller ikke deltage i debatten. Biblioteket er samtidig et sted, hvor man kan mødes med andre, som ikke nødvendigvis ligner en selv. Der findes ikke nogen demokratiske handlinger ud over at stemme, som man gør alene. Så det handler om at have et sted, hvor man kan mødes på tværs – og der er biblioteket det mest oplagte sted, hvor det kan ske.”
Hent inspiration til demokrati og samfundsdebatter i jeres kommune.
Mere information om projektet.
ERIK STOCHHOLM BJERRE, projektleder, Program, Partnerskab & Demokrati, Dokk1 – Aarhus Bibliotekerne
