Vi skal stimulere børns lyst til at læse og lære, hvis de skal blive bedre

Skrevet af

Steen Bording Andersen

16 december, 2019

Så kom finanslov for 2020 på plads. Den ser fornuftig ud f.eks. når det gælder velfærd, miljø og klima. Særligt vil jeg her fremhæve annulleringen af omprioriteringsbidraget på kulturområdet, hvis akkumulerede nedskæringer de seneste par år mere eller mindre har tvunget kulturinstitutionerne i knæ. Det går fremad for kulturen, om end langsomt.

I Danmarks Biblioteksforening ser vi gerne opbakning til en større samlet indsats for læselyst, hvor der ifølge undersøgelser, og senest den ny Pisa, er store udfordringer.

Andelen af elever, der opnår gode resultater i læsning, er faldet på alle fire undersøgte klassetrin viser desuden de nationale tests for 2019. Resultaterne er skuffende, mener børne- og undervisningsministeren. Det kan jeg kun være enig med hende i. Men at det går tilbage med børnenes læsning, er desværre ikke nogen nyhed, da en del undersøgelser allerede påpeger problemerne omkring børnenes lyst til at læse.

Vi skal derfor arbejde for at styrke børnenes LYST til at læse og at lære. Det gør vi ikke ved bare at gøre mere af det samme, men ved i langt højere grad at samarbejde mellem alle de voksne, der omgiver vores børn, hvad enten det er i biblioteker, skoler, foreninger, institutioner eller i hjemmet.

Børnenes medievaner er ændret på samme vis som de voksnes, og det skal vi tage se-riøst, hvis vi også i fremtiden skal give vores børn lyst til at læse. Lysten er helt afgørende for at skabe gode læsere. Redskabet til at skabe bedre læsere er ikke flere tests eller mere af det samme i skolen. En af de større udfordringer er nemlig, at børn mest forbinder læsning med skole, og det er ikke altid det mest motiverende for de unge. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. Det er en udvikling, vi alle skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden for børnene selv og for samfundet.

I denne måned (november,red) har undervisningsministeriet og kulturministeriet udbudt hver sin pulje til at styrke læselysten blandt elever. Det er positivt, at der blev bevilget henholdsvis 9,5 mio. kroner til at styrke læselyst i folkeskolen og 7 mio. kroner til at styrke læselyst og læsefællesskaber blandt børn i indskolingens fritidstilbud i et samarbejde med bibliotekerne. Men den store udfordring er at få nedbrudt silotænkningen. At få skabt et nyt fundament for at skabe en solid læsekultur blandt vores børn. En læsekultur der bygger på læselyst og læseglæde. 

Flere har sat spørgsmålstegn ved, hvor langt 16,5 mio. kroner rækker til 190.000 børn i vores skoler, som er under 90 kroner pr. elev, men det behøver måske ikke koste meget mere, hvis blot man tænker nyt og tager udgangspunkt i børnenes ændrede hverdag præget af digitalisering og nye medievaner.  

Det kræver imidlertid, at vi ikke alene tænker læsning som noget, der hører til i skolen, men skaber en fælles indsats mellem forældre, skoler, foreninger, biblioteker og ikke mindst børnene selv. Det er ikke nok at tænke i puljer inden for de enkelte sektorer, vi må skabe en tværinstitutionel fælles indsats.  

Derfor skal her lyde en opfordring til kulturministeren og undervisningsministeren om i 2020 sammen at tage udgangspunkt i oplægget om National Læsestrategi, så vi for alvor kan få gang i læsningen blandt vores børn.

 

 

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...