Det moderne bibliotek med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplysningsfunktioner har udviklet sig fra at være en bogsamling til at være lokalsamfundets kulturelle kraftcenter. Derfor er det også generelt kommunernes mest besøgte kulturinstitution. Når man måler på effekten af bibliotekerne, kan man også se betydningen for integration, børns læsevaner, bosætning og borgernes lyst til at tage del i fælles aktiviteter eller selv skabe dem.
Vi må derfor revidere vores opfattelse af biblioteket som en samling af bøger og materialer. Det giver god mening at se mere grundlæggende på de værdier, folkebibliotekerne tilfører samfundet. Målet bør være at skabe fællesskab og sammenhængskraft i lokal-samfundet frem for alene fokus på udlån af fysiske materialer.
Biblioteket handler mere om dannelse, myndiggørelse og social mobilitet. Bogen har traditionelt været det primære redskab for læring og dannelse, men nu er bogen ét af flere redskaber til det. Formidling, e-bøger og forskellige typer af arrangementer har lige så stor betydning som udlån af bøger for den overordnede tanke om, hvad folkebiblioteket er.
I en tid, hvor samfundet er udsat for større polarisering, og hvor den offentlige debat er præget af demagoger samtidig med, at mange henter deres nyheder via sociale medier styret af tech-giganterne, har vi brug for institutioner, der formidler reel viden og skaber fællesskab.
Derfor kan det undre, når man rundt om i kommunerne vælger at skære ned på bibliotekerne, så det nu en del steder kniber gevaldigt med at have den bemanding, der skal til for at efterkomme borgernes behov. Og at man skærer ned på bogkøb og må sætte begrænsning på de digitale udlån, som ellers er en stor og voksende succes blandt brugerne.
Det er et alvorligt svigt, hvis vi ikke er opmærksomme på bibliotekets rolle i at skabe deltagende borgere, men også på dets aktive rolle i at styrke de nysgerrige og læsende borgere. Det kræver både personale, materialer og adgang til e-ressourcer. Det er en kerneopgave på bibliotekerne at formidle bogen uanset format, og når der er færre, der låner, så må vi tage det alvorligt, hvis bogudlånet falder og specielt, hvis børn og unges læselyst falder. Her kunne man overveje mere konkret at se nærmere på, hvad bibliotekets udbud af bøger, e-bøger og samlinger betyder, ikke for biblioteket, men for samfundet og det enkelte menneske.
Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle for udviklingen af den enkelte kommune. Danmarks Biblioteksforening vil derfor i dialog med KL og landets kommunalpolitikere sætte fokus på, hvordan vi udnytter folkebibliotekernes fulde potentiale.
På Kulturmødet på Mors vil vi sætte spørgsmålet til debat sammen med KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg, og i efteråret vil vi lave debatoplæg til de enkelte kommuner.
