Folkeoplysningen har i dag mange former og formater. Folkebibliotekernes opgaveportefølje og kompetencer udvikler sig hele tiden. Aktuelt drejer det sig om bl.a. opgaver relateret til læselyst og læsekultur, digital service – aktiviteter og dannelse – samt lokalsamfundets/fællesskabets mødested plus medborgeraktiviteter om 2030 verdensmålene. At vi lever i en Google-tid, betyder ikke, at der kan slækkes på kompetencer i oplysnings- og vidensopgaven, snarere stik modsat.
Hvordan står det til med de bibliotekariske kompetencer?
Hvad kan og hvilke ønsker er der til bibliotekernes fagfolk og fagspecialister?
Hvordan matcher uddannelsen bibliotekernes opgaveudvikling?
Debat om kvalitet og biblioteker i medier og andre steder handler oftest om fysiske og online samlingers indholdsmæssige faglige/litterære niveau og de nye opgaveområder. Et tredje centralt og afgørende aspekt er de særlige såkaldte bibliotekariske kompetencer.
Har bibliotekerne dem?
Det har de nok, men spørgsmålet er, om de har dem i det nødvendige omfang.
I Sverige peger en ny rapport på, at man kan imødese at “Mangel på bibliotekarer ventes om fem år…”
I søsterlandet tegner muligheden for fremtidig beskæftigelse sig ellers lys for de unge, der begynder på en akademisk uddannelse trods pandemien. Det var meldingen i november 2020 fra Göran Arrius, fmd. for SACO (Sveriges Akademiker Central Organisation)i forbindelse med en ny SACO-rapport, kortlink.dk/29frh.
– Dels uddannes der for få, dels er hver femte bibliotekar i dag 60 år, så især erfarne bibliotekarer med specialistkundskab forventes at blive eftertragtede af arbejdsmarkedet i Sverige, lød meldingen.
En bibliotekar er en bibliotekar er en bibliotekar
Verificering af kilder, overvågning af data, sortering, anskaffelse af adgang til indhold via licenser eller indsamling, systematisering, håndtering og formidling af data, viden og kulturprodukter Bibliotekets kerneopgaver kan beskrives på mange måder – dette kunne være en.
Vigtigheden af informationssøgning og referencearbejde bliver i dag sjældent fremhævet, men er et område af voksende samfundsbetydning for alle og angår i realiteten mennesker i alle aldre og sammenhænge. Den viden og professionalitet, som gør biblioteker til biblioteker og til andet end tilfældige bogsamlinger og informationssites – er den faglige viden og indsigt, der adskiller biblioteksservice fra en søgemaskine, når man som borger, studerende eller erhvervsmenneske søger efter valide oplysninger og svar og ikke ønsker algoritmestyret respons eller fake news. Og er det fundament, som offentlig biblioteksservice står på, og som helt afgørende ikke blot handler om at sikre adgang, men om at sikre adgang af kvalitet kontinuerligt.
En af bibliotekets vigtigste opgaver
Senest har Biblioteksvagten.dk og Forbundet Kultur og Information på en konference ”Tilbage på sporet” den 8. december 2020 rejst problematikken og sat fokus på denne kerneopgave set i et nationalt perspektiv.
For som bl.a. Pernille Schaltz – bibliotekschef i Herning Kommune og formand for Biblioteksvagten.dk – har påpeget, så skal fagligheden styrkes. Hun mener ikke, at denne del prioriteres højt nok på uddannelsen eller i udbuddet af efteruddannelse. For at sikre løsning af denne opgave har Biblioteksvagten derfor skabt et nyt kompetenceudviklingstilbud, Sandkassen, en digital træningsbane.
“- selv om informationssøgning og referencearbejde måske ikke fremstår som særligt moderne, er det unægtelig en af bibliotekets vigtigste opgaver. En kerneopgave, der kræver ekspertise og indgående viden om både fysiske og digitale kilder”, skrev Pernille Schaltz således i Danmarks Biblioteker nummer 6/2020.
Det skal sammenholdes med flere andre forhold.
Herhjemme har Forbundet Kultur og Information flere gange gjort opmærksom på, at man eksempelvis ser et øget fokus og træk på de særlige bibliotekariske kompetencer fra andre dele af arbejdsmarkedet.
Dels er der her i landet som i Sverige et større antal bibliotekarer med mange års indsigt og ekspertise, som er på vej ud af arbejdsmarkedet.
Dels trænger andre opgaver sig på, hvilket forudsætter flere fagligheder og arbejde på nye måder.
Det drejer sig bl.a. om styrket understøttelse af læsekultur og sprog til digitale online tjenester af vidt forskellig karakter. Folkebibliotekerne herhjemme har de sidste 10-15 år fået og løser en lang række nye væsentlige opgaver i kommunerne, hvilket i sig selv stiller krav om fornyet fokus på bibliotekarernes kompetencer for også i fremtiden at sikre solid kvalitet i servicen.
Endelig er det et faktum, at der uddannes færre på området, som faktaboksen om uddannelsen viser.
■ Bibliotekerne selv skal være meget skarpe på at aktivere den viden, de dvalende kompetencer, som man faktisk sidder inde med nu, siger bl.a. Tine Segel. Realiteten er nok også den, at nye medarbejdere med den uddannelseskonstruktion vi har i dag, også skal oplæres (endnu mere) ude i de enkelte biblioteker. Ligesom man uden tvivl må erkende, at én bestemt uddannelse ikke fremover vil kunne dække alle kompetencebehov i bibliotekerne, lyder formandsmeldingerne fra både fagforbund, bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Læs deres kommentarer.
Folkebibliotekets medarbejdere i tal
3.467 årsværk – et fald på 65 ift. 2018. Siden 2009 ses et fald på 21% med 911 årsværk. Bibliotekarer udgør 50% med 1.794. Andet akademisk personale omfatter 260 årsværk. Assistenter 1.152 og øvrigt personale tæller 261 jf. Folkebiblioteker i tal (2019). Hertil kommer det voksende antal frivillige – antal timer i 2019 var samlet 2.878. Slots- og Kulturstyrelsens nyeste Biblioteksbarometer viser, at 80 ud af 97 bibliotekskommuner involverer frivillige i 2019 ifm. arrangementer, IT-vejledning, lektiecaféer og læseklubber.
Uddannelsen
I centrum for biblioteket som samfundsopgave står bibliotekaren og de bibliotekariske kompetencer. Uddannelsen bag bibliotekaren har haft flere former. Fra Statens Biblioteksskole, grund/hovedskole i kombination med elevtid i et bibliotek, over en fireårig grunduddannelse (inkl. praktikperiode) suppleret med en 2-årig kandidat (cand. scient. bibl.) fra Danmarks Biblioteksskoles to tidligere afdelinger i hhv. København og Aalborg, som senere blev til det nu hedengangne IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi, med en bachelor hhv. en kandidatuddannelse.
I dag tilbyder så Københavns Universitets Institut for Kommunikation en bachelor i Informationsstudier og en kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling samt diverse toningsmuligheder. SDU tilbyder en bachelor i Bibliotekskundskab og videnskommunikation.
Hvor man tidligere årligt både optog og uddannede flere hundrede biblioteker/biblioteksspecialister er tallene i dag omkring det halve.
Tallene er for Københavns Universitet: Optagne på BA i Informationsstudier 2020: 81. Bachelorer dimitteret i 2020: 73. Og optagne på KA i Informationsstudier 2020: 57 hhv. 37 kandidater dimitteret. SDU optog i 2020 26 bachelor studerende og 23 studerende dimitterede.
