Det drejer sig nu om at oversætte verdensmålene til danske forhold, kommuner og biblioteker, opfordrer Steen Hildebrandt, formand for regeringens 2030-panel, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han ser en ny stor opgave for folkebiblioteket.
“Målene er globale mål og ikke mål for Danmark eller for Odense. Transforming Our World, den resolution der indeholder Verdensmålene (A/RES/70/1 fra 2015), er en meget kraftig vision fra FN’s 193 medlemslande, og det handler om at transformere verden, fordi verden – for nu at sige det meget mildt – er på en forkert kurs. Vi skal altså hverken korrigere eller justere. Kloden er på en katastrofal udviklingskurs, og får vi ikke det lavet om hurtigt, er påstanden, at så går det galt, selvom der er nogle, der siger, at det tror de ikke på. Faktisk viser det sig, at der på flertallet af målene er en tilbagegang i verden. Der er vi simpelthen fortsat på den forkerte kurs Men påstanden indebærer også, at det vi taler om, de globale udviklingstendenser vi ser, er menneskeskabte, og det kan derfor også ændres af mennesker”, fremhævede Hildebrandt med henvisning til et foredrag holdt af Katherine Richardson, ekspert fra Danmark, dagen før om den aktuelle FN Global Sustainable Development Report 2019, som var på trapperne.
Kloden, 7,5 mia. mennesker og biblioteket
“Så det handler om kloden, planeten, det handler om helhed. I den anden ende handler det selvfølgelig også om alle fra de 7,5 mia. mennesker til de 400+ folkebiblioteker og afdelinger her i landet, og om min og jeres forståelse af: Hvad er det, det her drejer sig om? Og det er klart, at det er noget med oversættelse, og det er også klart, at går vi hen i jeres ende, så er det også i høj grad et spørgsmål om folkebibliotekernes strategiske identitet.
Her er det givetvis rigtigt, at vi er mange mennesker, der, hvis vi ikke passer på, tænker på et bibliotek som et sted, hvor vi går hen, hvis vi skal have fat i en bog. Det vil der fortsat være mange mennesker, der tror er bibliotekets funktion, og derfor er der mange mennesker, der aldrig kunne tænke den tanke at gå hen på et bibliotek. Så et eller andet sted handler det selvfølgelig også om, hvad kalder vi et bibliotek i 2020 – udover et bibliotek. Hvad er samspillet mellem benævnelsen og det reelle strategiske indhold”, spurgte Hildebrandt og erindrede om diskussioner de sidste 10-20 år om bibliotekets rolle i en ny og digital tid og en tid, hvor transformationer er nødvendige.
Folkemøder hele året rundt på biblioteket
“En ny verden kræver måske i Danmark nogle nye biblioteker og nogle helt andre biblioteker end dem, der er i Ghana eller andre steder i verden, fordi der er konteksten og befolkningen en helt anden.
Så jeg tænker, at det er fantastisk, at I tager verdensmålene op. Og gjorde I det ikke, så ville man komme og sige, at nu må I altså vågne op og tage fat. Det her er en interessant dagsorden, og mange andre har selvfølgelig også den overvejelse at gå aktivt ind her. Folkemødet har for eksempel Verdensmålene som overskrift i år, og jeg har til i dag tænkt i folkemøder hele året rundt. Det kunne være jer! For det er klart, at det er vigtigt, at man på Bornholm drøfter målene, men man kunne så måske lidt skeptisk tilføje, at det kommer der så heller ikke mere ud af – altså at man snakker om det dér i tre dage.
Hvis der virkelig skal ske noget, så var det måske i de mere end 400 lokaliteter, destinationer, steder i hele landet, hvor man kunne tage stafetten og gøre verdensmålene både til noget lokalt og globalt.”
■ “Hvad er et bibliotek? Hvad skal undertitlen til et folkebibliotek være? Hvad skal vi sende af signaler? Ordet ‘folke’, det er vigtigt, der er nok andet, som ikke er folkeligt. Det er vigtigt med det folkelige, det handler om alle. Og her er en struktur med hundredvis af steder, dem er der ikke mange af, og derfor skal man passe på dem, hvis man vil demokrati, dannelse, fremtid og en ordentlig verden. Eller som jo er et af de ord, som var med i forløbet for den endelige resolution, nemlig ordet værdighed. Dette handler meget om et værdigt liv for alle mennesker på kloden, og derfor har verdensmålsdeklarationen også overskriften “Leave no one behind. Action for Sustainable Development”, en udmøntning og på en måde en konkretisering af Menneskerettighedserklæringen tilbage fra 1948 fra Paris, hvor 50 lande, inkl. Danmark, udgjorde FN.”
Workshop og DB2030-taskforce
Energien og debatlysten var stor i mødets afsluttende del. En kick-off workshop til det arbejde, bibliotekerne kan tage fat på, styret af Marie Engberg Eiriksson og Knud Schulz, der begge er aktive i IFLA-sammenhæng og p.t. medlem af DB’s internationale arbejdsgruppe. Med afsæt i tre forskellige verdensmål væltede det frem med gode idéer og ting til overvejelse lokalt som nationalt. De tre mål, som arbejdsgrupperne kastede sig ud i var: 3 Sundhed og trivsel, 9 Industri, innovation og infrastruktur og 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund.
Mængden af idéer går nu til den nye ‘nationale’ DB2030-task- force. Et initiativ, hvor aktive biblioteksfolk og andre kan spille ind i et fælles forum, som flere allerede på mødet og efter meldte sig klar til at deltage i. Som en udogmatisk løsning og for at gøre det let etableres i første omgang en DB2030 Facebook-gruppe. Den ventes op at køre for alvor i løbet af august. Og skulle fysiske, regulære møder blive relevante, bistår DB gerne med lokaler og kaffe i Vartov.
■ Kom i gang nu med DB2030 Facebookgruppen
Alle har mulighed for at gøre noget allerede nu hjemme i kommunerne. Marie Engberg Eiriksson har lavet en første opsamling. For som hun siger: “Jeg synes, man kan brug noget af den gode energi der findes – Energy is a terrible thing to waste. En af de ting, jeg fandt superfede fra diskussionerne, var ‘aktivist-idéen’. Altså forstået som: Sæt i gang, gør det du kan, der hvor du er-måde. Der er to mål for indsatsen: At udbrede viden om verdensmålene og som bibliotek arbejde for opfyldelsen af verdensmålene enten ved egne aktiviteter og/eller ved at under-støtte borgerne i aktiviteter, der arbejder for opfyldelsen af verdensmålene.”
■ Uanset hvad du gør så husk at dokumentere og dele dine gode ideér med gruppen, så flere kan få glæde af det. – Kontakt db@db.dk.
Omtalen er oprindelig bragt i Danmarks Biblioteker nr.3, 2019
