Folkebiblioteksstatistik 2016 & 2017

Skrevet af

12. februar, 2019

Statistik for 2016 og 2017 om fysisk materiale
I forbindelse med publicering af øvrige statistikker for folkebibliotekerne for 2016 og 2017 har Danmarks Statistik annonceret, at tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån for disse to år ikke vil blive offentliggjort. Folkebibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem har givet betydelige udfordringer med dataleverance til folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017, og tal for de enkelte biblioteker er behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres. Folkebiblioteksstatistikken for 2018 forventes at udkomme i sin helhed sommeren 2019.

Biblioteksudgifter pr. indbygger
Ovennævnte forhold betyder, at Danmarks Biblioteker alene af de sædvanligt publicerede tabeller kan bringe Biblioteks(netto) udgifter pr. indbygger i 2016 og Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2017. Disse giver det samme fordelingsmæssige billede som tidligere med Albertslund i toppen. Landsgennemsnittet ligger stabilt med et marginalt fald til 437 kr. i 2017.

 

Statistik for 2016 og 2017 om digitalt materiale
Der bliver indsamlet fire forskellige tal for anvendelse af digitalt materiale:
•   E-tidsskrifter og andre e-serier
•   E-bøger
•   Emultimedieoptagelser
•   Databaser.

Det er alene de tre første tal, som tilsammen matcher det fysiske udlån. Databaseopslag har mere karakter af håndbogsopslag og har desuden udsving, f.eks. forklarer Danmarks Statistik databasevisninger i 2016 på 965.079 og i 2017 på 2.393.804 med mangelfuld indberetning for Gyldendals Røde Ordbøger.

Danskerne benytter sig i stigende grad af bibliotekernes digitale løsninger som f.eks. eReolen. Antallet af e-bogs-visninger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014, 2,6 mio. i 2015 og 2016 til næsten 3,0 mio. i 2017.

Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Men det gælder stadig, at det fysiske udlån fylder mest: For 2015 udgør de digitale udlån 9% af det samlede udlån (uden fornyelser!) af bøger og e-bøger.

E-tidsskrifter og andre e-serier udgør for 2017 knap 675.000 visninger og for Emultimedieoptagelser lidt over 760.000 visninger.

Stigende besøgstal
Folkebiblioteker i Danmark havde i alt over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er i 2017 det hidtil højeste. I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., hvilket er en stigning på 6%. Sat i forhold til antallet af aktive lånere er det stabilt mellem 20 og 21 årlige besøg pr. aktiv låner (tal kun til 2015).

Åbningstider
Den ubetjente åbningstid er steget markant de seneste år. For 2017 opgør Danmarks Statistik, at et folkebibliotek i løbet af en uge i gennemsnit har åbent 57 timer uden betjening og 26 timer med betjening. Der er store forskelle: Fra ingen ubetjente åbningstid til 105 timer om ugen.

På landsplan er stigningen fra lidt over 3.000 ubetjente timer i 2010 over knap 20.000 i 2014 stabiliseret til knap 24.000 i 2016 og 2017.

Personale
Antallet af årsværk i folkebibliotekerne er fra 2009 til 2017 faldet fra ca. 4.400 til ca. 3.700 opgjort uden beskæftigelsesordninger. Andelen af Bibliotekarer ligger stabilt på omkring 50%, mens Øvrigt akademisk personale er fordoblet i perioden til 6%, Øvrigt personale steget lidt til knap 10%, mens faldet er sket hos Assistenter fra 40 til 35%. Selvom antallet af bibliotekarer forholdsmæssigt ligger stabilt, så er det over 350 færre årsværk, mens der er blevet mere end 100 årsværk til andre akademikere.

 

■ Danmarks Statistik opsamlede tal om de danske folkebiblioteker, som nu præsenteres samlet for 11 år, har et potentiale til at belyse udviklingen af bibliotekerne. Ovenfor er givet nogle enkelte eksempler på dette. Men det er klart, at de manglende tal for det fysiske materiale for 2016 og 2017 giver et væsentlig afbræk. Udsving et enkelt år er ikke nok til at konkludere nogle sikre tendenser, så et hul på to år betyder, at det tager nogle år ekstra, før udviklingen på forholdet mellem fysiske og digitale aktiviteter vil kunne ses tydeligt.

LEIF ANDRESEN er chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.
 

Bemærk:
For 2018 forventes statistikken igen at omfatte hele aktivitetsområdet. Den officielle, samlede statistik publiceres af Danmarks Statistik i juli 2019 og Danmarks Biblioteker bringer – som tidligere – den årlige samstilling i august-nummeret.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...