Folkefest i Hundested

Skrevet af

24. oktober, 2012

Huset, Halsnæs Medborgerhus, skal huse en bred vifte af aktiviteter inden for kultur- og fritidsområdet sammen med Borgerservice. Ud over biblioteket, Lokalhistorisk Arkiv og Radio Halsnæs har en afdeling af Hillerød Erhvervsskole også fast base med service- og kokkeuddannelse i huset. Derudover, byder det nye medborgerhus på en række lokaler som kan bruges af forenings- og fritidslivet i kommunen. Det drejer sig om mødelokaler og den tidligere byrådssal, der kommer til at fungere som en multifunktionelt sal, der kan anvendes til musik, teater, foredrag, undervisning osv.

Projektet har været længe undervejs, idéen om ombygning af det tidligere rådhus til bibliotek blev allerede født i Sammenlægningsudvalget for Frederiksværk og Hundested kommuner i 2006 op til kommunalreformen. Den oprindelige plan var at gøre huset klar til indflytning i januar 2009, og anlægsprojektet var klar til igangsættelse, da den økonomiske krise ramte, og projektet måtte opgives. Byrådet fastholdt imidlertid, at projektet skulle iværksættes, når et salg af det tidligere bibliotek i Hundested var en realitet. Efter det satte vi for alvor i gang. Ombygningen af huset beløber sig til 9 mio. kroner svarende til indtægten fra salget af biblioteket.

Meget skulle gøres, for Hundested Rådhus er oprindeligt bygget i 1961, tegnet af arkitekt A. C. Bay-Hansen, med en efterfølgende udvidelse i 1978. Den nuværende ombygning har arkitektfirmaet Spark, repræsenteret ved arkitekt Søren Vangsgaard, stået for. I april 2010 kunne projektet igangsættes med udgangspunkt i det oprindelige 2007-projekt. Visionen har været at sikre “fleksibilitet og mangfoldighed”, og fokus har været at skabe et hus, der kunne bruges på mange leder og kanter og give nye muligheder for kultur- og fritidslivet.

Det er, som mange vil vide, noget af en udfordring at omdanne en administrationsbygning til bibliotek og medborgerhus, det har det også været for os. Der har desuden her været mange bygningsmæssige overraskelser undervejs. Biblioteksmæssigt er husets indbyggede ‘chikaner’ brugt som kreative udfordringer, og det er lykkedes at bevare huset lyst og imødekommende og skabe sammenhæng mellem det traditionelle og det moderne bibliotek – mellem nyt og gammelt. Lammhults Biblioteksdesign har medvirket til indretningen af biblioteket; målet har været at skabe rum for viden, oplevelse og fordybelse. Inventaret er i stor udstrækning genbrug men med nyindretning af området for børn, unge og musik og medier.

En spektakulær limegrøn skranke, tegnet af arkitekt Søren Vangsgaard, er en af nyskabelserne. Skranken, centrum i biblioteket, slynger sig gennem rummet og omkring nogle af husets mange søjler. Her mødes personale og borgere i et ‘arbejdsfællesskab’, idet den ene ende af skranken rummer bibliotekets ekspedition og den anden ende rummer pc-arbejdspladser med netadgang for publikum. Et andet vigtigt indslag i indretningen er en bioethanol-pejs, der sørger for at skabe hygge i loungeområdet, hvor man kan slænge sig i en sofa foran pejsen.

Vel rakte budgettet ikke til en totalrenovering af hele huset, men med det nye medborgerhus har Hundested fået et dejligt mødested og et fint fundament at bygge videre på. Forhåbentlig vil de nye naboskaber åbne for nye muligheder og kreative samarbejder på kryds og tværs i Halsnæs Kommune til gavn for alle!

Velkommen forbi.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...