Danmarks Biblioteksforening deltog igen i år på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Også denne gang som en af parterne bag teltet BIBZONEN – med aktiviteter fra morgen til aften. Bag teltet står udover DB først og fremmest Statsbiblioteket men også Centralbibliotekerne, Bibliotekschefforeningen, Det Kongelige Bibliotek og Bibliotekarforbundet. Målsætningen er at sætte større fokus på bibliotekernes services og skabe et bredere kendskab til bibliotekssektorens forskellige tilbud. Allinge præ-senterede sig fra sin bedste side, vejret bød på solskin kun afbrudt af en enkelt regnskylle.
Om DBs deltagelse siger Michel Steen-Hansen, foreningens direktør. “Jeg er grundlæggende begejstret for Folkemødet, selv i år, hvor ekstremister, inviteret af foreningen Trykkefrihedsselskabet, som Gert Wielders fra Holland og fascisterne fra Græ-kenland, Gyldent Daggry, udfordrede mange. Personligt valgte jeg at vende dem ryggen, men jeg anholder ikke deres ret til at ytre sig på Bornholm. Dybest set er det nemlig i det demokratiske lys, at Danmarks Biblioteksforening og de øvrige biblioteker stiller op til og deltager i folkemødet.
Vi er der for at indgå i en demokratisk samtale med andre – borgere, brugere, ikke-brugere, eksperter og politikere – om hvordan demokratiet og den demokratiske institution biblioteket kan styrkes. Samlet set fik vi mange inputs med os hjem til netop dette arbejde, som DB året igennem er optaget af i samarbejde med biblioteker og politikere. Vi stiller også op i 2016. På gensyn på havnen næste år i Allinge den 16. til 19. juni!”.
Fremtidens bibliotek – et sted for ny rummelig og rumbaseret læring?
Mens solen stod højt over den demokratiske folkefest fredag i Allinge udfoldede Nikolaj Bebe, specialist i design- og arkitekturpsyskologi, en regulær kærlighedsfortælling, næsten en ny udgave af Fifty Shades of Grey tilegnet folkebiblioteket i BIBZONENs telt. Bebe indviede nemlig os mødedeltagere i sin ubetingede kærlighed til arkitekt Henning Larsens hovedbibliotek i Gentofte fra 1985.
Ingen tvivl om at Nikolaj Bebe mener, biblioteket har en central og vigtig rolle i femtidens knowhow-samfund og ligesom i Fifty Shades of Grey sker det ikke uden kærlige piskesmæld. Biblioteket bør efter hans overbevisning skabe et decidereret kreativt miljø, hvor læring, interaktion og viden mere målrettet fremmes således, at biblioteket får det optimale ud af sin rolle i samfundet.
Bebe peger på flere forhold, der skal kendetegne fremtidens bibliotek blandt andre:
Et behov for stabilitet samtidig med destabilitet. Biblioteket skal skabe rummet for fordybelse samtidig med omgivelser, som kan ændres og være et socialt samlingssted for mange forskellige samfundsgrupper.
Flow for biblioteket skal være stedet, hvor borgeren glemmer tid og sted og bare ‘er’.
Komplekse miljøer, arkitekten skal være nytænkende og innovativ, mens biblioteksorganisationen skal sikre at biblioteket opleves som en helhed omfattende både god arkitektur og stærke formidlingsløsninger. Og så skal borgeren skal føle ejerskab til biblioteket og involveres i det omfang det er muligt.
'Sharing is caring' og biblioteket skal påtage sig frontløberrolle
Kulturarven tilhører os alle. Med de digitale teknologier har vi fået mulighed for at dele kulturarven og bruge den på helt nye måder. Hvad det betyder det for kulturarvens institutioner som museer og biblioteker stod først på tredjedagens program i BIBZONEN. Christian Villum, Creative Commons, startede lørdagsprogrammet i teltet på havnen i Allinge. Han bød op til debat om vidensdeling under overskriften “Sharing is caring”.
Helt fra vi er små, lærer vi, at vi skal dele. Men hvad i alverden har det med biblioteker at gøre? Villum mener, at biblioteket skal være frontløber i at vidensdele og skal arbejde mere målbevidst med at gøre det nemmere for borgerne at komme i besiddelse af korrekt og nuanceret viden. Bibliotekerne skal ifølge ham faktisk være fremtidens hackere. I tråd med WikiLeaks skal bibliotekerne forsøge at bryde så mange copyright-rettigheder som overhovedet muligt.
Sharing knowledge – the new black
I lørdag morgens panel debatterede Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, sammen med Flemming Munch, Statsbiblioteket, og Berit Anne Larsen, Statens Museum for Kunst, hvordan biblioteket kan åbne mere op og sørge for en mere fri og lige adgang til viden.
Christian Villum påpegede, at The British Library havde gjort alt det materiale, der var muligt indenfor lovens rammer, offentligt. Med mulighed for at kopiere materialet, hvis borgeren ønsker det. Dette skal de danske biblioteker også gøre, mente han. Ifølge Flemming Munch er den danske bibliotekslov dog meget rigid, og det er derfor enormt svært at komme videre. Han nævnte f.eks. Statsbibliotekets nye database over aviser, hvor der udelukkende er mulighed for at offentliggøre aviser, som er over 100 år gamle. Det var derfor efter hans opfattelse meget vigtigt, at vi forsøger at påvirke politikerne til at gøre lovgivningen mere lempelig. Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, gjorde det klart, at bibliotekerne skal være i front på det digitale, men at de ikke må glemme det fysiske bibliotek, som er så vigtigt for mange borgere. Ikke mindst Berit Anne Larsen, Statens Museum for Kunst, talte varmt for øget fokus på sharing, noget som museerne har gode og voksende erfaringer med. En ting var de alle fire enige om – sharing knowledge is the new black.
Derfor er ’sharing caring’ vigtigt
Berit ANne Larsen, SMKs formidlingschef svarer på spørgsmålet: Hvorfor er 'sharing is caring' vigtigt?
"Statens Museum for Kunst ønsker at være en katalysator for ny kreativitet og for betydningsfulde samtaler i danskernes liv. Studier af besøgende på SMK siden 2005 har vist, at landets største kunstsamling har potentiale til at skabe og understøtte nye, overraskende og meningsfulde samtaler mellem mennesker – og til selv at være platform for samtale. Vi ser på baggrund af vores erfaringer med digitale teknologier et stort potentiale i at rykke samtalerne ud af udstillingssalene og ind i danskernes eget liv.
Vi drømmer om SMK som en portal, hvor brugerne vil få mulighed for at selv at interagere med værket ved at downloade det som højtopløselige billedfiler og bruge dem til at udvikle fx illustrationer, projekter, visualiseringer eller plakater. Derudover kan brugerne indgå i samtaler om kunstværket med museets faglige personale, de kan selv uploade og arbejde med versioneringer af det enkelte kunstværk, og de kan mærke et kunstværk som ‘en ven’, hvilket betyder, at kunstværket fremover vil lade høre fra sig, når der er nyt at fortælle eller diskutere. De fremtidige samtaler ser vi frem til at blive både beriget og bevæget over."
