Folkeoplysning med ERASMUS+

Skrevet af

14. oktober, 2019

Få EU-støtte til international efteruddannelse eller projekter. Erasmus+ midlerne er tilgængelige for hele uddannelsesverdenen, men kun ganske få Erasmus+ projekter er gennemført i de danske biblioteker.

Ansatte på danske biblioteker har gennem Erasmus-programmet mulighed for at søge og modtage støtte til europæiske projekter. I disse år udvides programmet endda, så der er flere penge til rådighed til danske folkeoplysningsorganisationer. Derfor har du – særligt hvis du søger om efteruddannelsesstøtte – gode muligheder for at få del i EU-pengene.

Erasmus-programmet har mere end 30 år på bagen. Det er blevet kaldt det mest succesfulde EU-program, og det er ingen overdrivelse. Titusindvis af studerende har været på lærerige uddannelsesophold i europæiske lande, og tusindvis af projekter, kurser og efteruddannelsesforløb er gennemført med støtte fra EU-Kommissionen.

Danske biblioteker i Erasmus+?
Er det fordi de danske biblioteker ikke kender til programmet, – er det fordi man ikke er opmærksom på, at bibliotekerne også kan søge midler? Måske.

Ofte høres spørgsmålet “Er Erasmus+ ikke kun for universiteter, gymnasier og skoler?” Nej. Den korte version er, at Erasmus+ dækker alle uddannelses- og læringsinstitutioner. Og bibliotekerne er specifikt nævnt som en del af voksenlæringssektoren.

Derfor har ethvert dansk bibliotek mulighed for at søge midler til efteruddannelse af personale, til kursusforløb i et andet europæisk land eller til et større projekt – for bare at nævne nogle af mulighederne. Det eneste, det kræver, er, at man har en international strategi, at man udtænker et godt, relevant projekt, hvor rejsen eller projektet skaber værdi for hele organisationen, samt at man skriver en god ansøgning og indsender den til den årlige ansøgningsfrist.

Et af de få danske biblioteker, som har benyttet sig af denne mulighed, er Odense Bibliotekerne. De har sammen med fire europæiske partnerorganisationer fået godt 370.000 Euro til et tre-årigt projekt om brugen af kulturelle aktiviteter til at inkludere borgere med demens.

Steffen Nissen, sekretariatschef ved Odense Bibliotekerne, fortæller hvorfor biblioteket udviklede en international strategi og søgte Erasmus+ midler: “Vi kan ikke udvikle os optimalt uden at se ud over landets grænser. Erasmus+ og et generelt internationalt udsyn er en oplagt mulighed for at skabe nye kontakter og styrke bibliotekets arbejde.”

Efter- og videreuddannelse af personale
Hvis et treårigt udviklingsprojekt med en millionomsætning er for stor en mundfuld, kan Erasmus+ også bruges til mindre udviklingstiltag. Her er der rigtig gode muligheder for at opnå tildeling af midler, idet antallet af ansøgninger ikke stiger lige så hurtigt som bevillingsmidlerne fra EU-Kommissionen.

Der kan for eksempel søges tilskud til uddannelsesophold hos biblioteker eller andre partnerorganisationer i udlandet for en eller flere af bibliotekets ansatte. Eller man kan sende sine ansatte på kursus i et europæisk land, der har gjort sig erfaringer, man kan lære noget af. Kravet er naturligvis, at udlandsopholdet giver mening, skaber værdi for hele organisationen og kan medvirke til en videndeling på tværs af landegrænser.

Ud over den faglige læring ved et udlandsophold giver et efteruddannelsesophold igennem Erasmus+ gode muligheder for at udvide sit internationale netværk, og – måske – lægge grunden til et udvidet samarbejde på længere sigt.

Et efteruddannelsesophold kan være mange ting. Det kan være et kursus, det kan være job-shadowing, altså et forløb hvor man følger kolleger i en anden europæisk organisation, eller det kan være i form af gæsteundervisning. Inden for disse rammer er mulighederne uendelige. Det er kun din og din organisations fantasi, der sætter grænser.

Inspiration til gode projekter
Hvis biblioteker er interesseret i mulighederne i Erasmus+, er der flere steder at søge inspiration.

I Danmark er det Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der administrerer Erasmus+. Styrelsen afholder inspirations- og informationsarrangementer i løbet af efteråret, så de organisationer, der ønsker at søge om midler, er klar til ansøgningsfristerne i februar og marts. Du kan læse meget mere om Erasmus+ og de forskellige arrangementer på styrelsens hjemmeside, www. ufm.dk.

Ud over styrelsens hjemmeside kan man finde inspiration og mulige projektpartnere på den europæiske portal for voksenlæring, EPALE – https://epale.ec.europa.eu/da. Endelig er der information og kommunikation at hente på Facebook-siden Voksenlæring i Danmark.

Tjek Inspirations- og Gå-hjem-møder i efteråret 2019.

EMIL THIRUP-SORKNÆS er fuldmægtig ved Internationale Uddannelsesprogrammer, Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...