Der vil være andre interessante begivenheder i USA i 2020 end det sindsoprivende præsidentvalg. En af de helt store opgaver, der i høj grad involverer bibliotekerne, er den nationale folketælling, der finder sted hvert tiende år.
I år er første gang, den primært kommer til at foregå online. Tællingen foregår ved, at man udfylder et spørgeskema for hver husstand omhandlende alder, køn, race for hver enkelt person. Uanset om man bor i hus, lejlighed, i en trailerpark, i et telt, under en bro eller på gaden på folketællingsdagen den 1. april.
Da mere end 24 millioner amerikanere ikke har adgang til ordentligt internet hjemme, er bibliotekerne nogle af de få steder, man har adgang til computere med gratis netadgang. Men bibliotekerne har også stor betydning for oplysningskampagnerne om folketællingen og samarbejder med det føderale folketællingsbureau om en lang række aktiviteter og programmer.
Bibliotekernes fordele er deres udbredelse, deres troværdighed og det faktum, at de ofte har nemmere ved at nå grupper, der traditionelt er dårligt repræsenterede i tællingerne, f.eks. Ame-rican Indians (jo, det hedder de oprindelige beboere i den sammenhæng) og nytilkomne amerikanere.
Den samfundsmæssige betydning af folketællingen er enorm, både politisk og økonomisk.
Politisk, fordi befolkningstallet i de enkelte stater er med til at bestemme repræsentationen i Repræsentanternes Hus i Kongressen ligesom det har betydning for The Electoral College, valgmandssystemet, der afgør præsidentvalg.
Økonomisk, fordi tildelingen af føderale midler til enkeltstaterne under et utal af programmer er afhængig af indbyggertallet.
Derudover bruges data fra folketællingen til allehånde informationsformål og beslutningsstøtte inden for forskning, planlægning og forretning.
Folketællingen er ikke nogen billig foreteelse. Den er budgetteret til ca. 15,6 milliarder USD (105 milliarder danske kr.), og der vil blive rekrutteret over 500.000 midlertidigt ansatte til at fore-stå processen.
Man bliver helt glad for, at Danmarks sidste folketælling var i 1970, efter vi fik det centrale personregister.
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .
ROLF HAPEL
Professor,
University of Washington’s Information School, Seattle
