De fem spor er: Brugere som deltagere, Biblioteket som værested og værksted, Tilstedeværelse indenfor og udenfor biblioteket, Kommunikation med omverdenen og Samarbejde og systematisk videndeling. Mens projektets fire idéer handler om: Idéteket, Bladet, Ungekorpset og Bibliotekaren ud af BIB.
I juni måned blev der sat punktum for et anderledes udviklingsprojekt gennemført af Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og otte biblioteker.
2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Glostrup, Hedensted, Rudersdal, Vordingborg og Ærø biblioteker har samarbejdet med antropologer, designere og journaliststuderende for at identificere brugerbehov og udvikle nye idékoncepter til fremtidens folkebibliotek. Blandt elleve forskellige idéer er fire blevet udvalgt, nærmere udviklet og afprøvet i samarbejde med bibliotekerne. Det tidsmæssigt meget intense projekt har tillige defineret fem udviklingsspor, som kan anvendes i kommunernes biblioteker – hvad enten man er praktiker, leder eller udviklingsmedarbejder.
Nye koncepter som et fælles DNA
Målet har været ved hjælp af designantropologiske metoder at tilvejebringe ny viden om brugernes (og ikke-brugeres) behov og oplevelser, bibliotekarrollen og aktuelle opgaveudfordringer – for herefter at udvikle en slags nationalt DNA for fremtidens bibliotek, som kan skabe fælles retning og rum for lokale prioriteringer. Biblioteket ses i projektet på forskellig vis i et interaktionsfelt mellem rum, relationer og roller, og fra vinkler som ‘sted med personlig betydning, et sted med social betydning og et sted med samfundsmæssig betydning’.
Deltagelse og involvering
Projektet er afviklet i to faser og gennemførtes i perioden januar til juni i år. Først blev der indsamlet viden om bibliotekerne på de deltagende biblioteker, og en række idéer udkrystalliserede sig. Herefter blev såkaldte prototyper på nye idé- og servicekoncepter testet ude på bibliotekerne over tre uger af disses medarbejdere i samarbejde med projektteamets antropologer og designere m.fl.
Baggrunden for dette projekt er Kulturstyrelsens og Realdanias Modelprogram for Folkebiblioteker (2013) og Tænketankens Designantropologisk pilotprojekt fra 2013. Sidstnævnte bygger på feltstudier på biblioteker i Slagelse, Næstved, Roskilde og Ballerup udarbejdet af studerende fra både Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Antropologi/KU.
Udviklingsprojektet har været forankret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med antropolog Rikke Hoelgaard Andersen som projektleder i et tæt samarbejde med antropolog Toke Kyed Amlund og grafiker Karin von Schantz samt medarbejdere fra partnerinstitutionerne, Tænketanken og Kulturstyrelsen, samt naturligvis de otte biblioteker.
Mød brugerne i øjenhøjde
Bibliotekarerne skal ud og sælge deres ydelser, og med en god gammel kliché ‘møde brugerne i øjenhøjde’, dér hvor de færdes. Der er ifølge Folkets Bibliotek-projektet et enormt uudnyttet potentiale, men også mange udfordringer. “Bibliotekarer har det dårligt med at mase sig på. Men det er nødvendigt, for mange kender ikke bibliotekernes service godt nok og slet ikke de mange digitale muligheder. Især mangler de unge viden”, fortæller projektlederen Rikke Hoelgaard Andersen.
Hun fremhæver bl.a. som meget oplagte idéer lokalt at tage fat på koncepter som ‘Ring og bestil en bibliotekar til din læseklub eller jeres lokalarrangement’, ’Slip magten og lad de unge komme til og ind og forme biblioteket, som de vil’ og ‘Skab et lækkert magasin i Ud & Se-stil med alt det fede, man kan tilbyde på biblioteket’.
Slutrapporten med de forskellige udviklingsspor og de nye idékoncepter kan frit anvendes af alle landets biblioteker. Mere viden og praktisk vejledning kan hentes på bl.a. Kulturstyrelsen. dk – Folkets Bibliotek. Gå til midten af rapporten.
Kan det bruges: To spørgsmål til bibliotekerne
– Hvad har projektforløbet betydet for jer?
Lasse Wilsdahl, biblioteksleder, Ærø Kommune:
Det har været interessant, tankevækkende og sjovt. Det, der tiltalte os her på Ærø Folkebibliotek var, at det var en anderledes tilgang til at finde nye indgangsvinkler til at løse nogle af de udfordringer, som bibliotekerne bruger så meget tid på at løse. Det var interessant, at der både var et antropologisk syn samt en designvinkel på hele processen. Og i det hele taget, at det var folk som så på os med helt nye øjne. Tankevækkende, fordi vi blev klar over, hvor lidt der skal til, når man rammer målgruppen rigtigt. Sjovt, fordi det lykkedes.
Tina Bang Jakobsen, udviklingschef, Aalborg Bibliotekerne:
Det har været et godt projektforløb, der har givet anledning til at se på os selv lidt udefra. Vi har især været begejstret for den antropologiske tilgang. Det har givet os nogle anderledes vinkler end dem, vi har fra andre undersøgelser. Værktøjerne har givet god mening og vi kan se, hvordan vi selv kan bruge dem videre frem – også som dialogredskab til vores gæster og brugere.
– Hvilke af de fem spor og de forskellige idékoncepter vil I selv arbejde videre med, og hvorfor?
LW: Det er lidt svært at pege på et bestemt spor, da der er flere som i mine øjne hænger sammen. Dog vil vi hovedsageligt tage afsæt i Brugere som deltagere. Grunden er, at vi arbejder videre med det Ungekorps, som vi testede i projektforløbet. Vi fik lavet et rigtig godt samarbejde med nogle unge som var fyldt med energi og engagement, og det vil vi helt klart gøre meget mere ved. Det var rigtig udviklende og lærerigt. Og vi fik en lille puf til at tænke på en anderledes måde.
TBJ: Vi vil helt klart arbejde videre med Brugerne som deltagere, fordi det er det, vi har sværest ved. Det vil være godt at tænke som samudviklere og at turde slippe styringen. Vi har arbejdet meget målrettet med værtskab, og det er interessant at stille spørgsmål som: Hvordan er man vært, hvis det er andre, der står for både maden og borddækningen? Biblioteket som værested og værksted vil vi desuden tage med over i et andet projekt med støtte fra Kulturstyrelsen: Temasamarbejde med DR. Når vi arbejder tematisk og gerne vil involvere borgerne er det nemlig vigtigt at tænke hele vejen rundt.
