Forankring af forandringer

Skrevet af

14. februar, 2012

Forandringsforløb på landets biblioteker kan vœre særligt effektive, når lederne sidder med rundt om bordet sammen med deres medarbejdere i en fælles tidlig planlægning af en proces og i en løbende stillingtagen til forankringen af et slutresultat i form af en strategi- og handlingsplan.

Ledelsen på bibliotekerne skal dog også være opmærksom på tidligt at lægge en strategi for, hvordan relationer skabes, håndteres og udvikles til kommunens politikere.

Disse relationer kan sikre bevågenhed om bibliotekets funktion i kommunen og ydermere anvendes i den fremadrettede udvikling af biblioteket. Meningen er, at bibliotekerne også bliver løbende medskabere af kommunens visioner.

Involver MEDARBEJDERNE
I og med at ledelsen ofte sidder inde med informationer, der giver et virksomheds-strategisk overblik, ser man herfra forandringer komme i god tid. Heroverfor kan medarbejderne have andre perspektiver. Medarbejderne er i frontlinjen. Og herfra kan de via deres daglige opgaver oparbejde viden, erfaring og snilde, der kan vise sig yderst værdifuld i forhold til at indhente nye ideer til fremadrettede indsatsområder og aktiviteter på biblioteket. Idé- er, der kan indgå i en større pulje af muligheder forud for prioriteringen i en endelig strategi- og handlingsplan.

Medarbejderne kan fx have idéer til, hvordan biblioteket kan danne partnerskaber i forhold til løsning af kommunens tværpolitiske målsœtninger på en rœkke serviceomåder over for borgerne.

Medarbejdere kan også have idéer til konkrete nye formidlingsleverancer, til hvordan arbejdet organiseres, til arbejdstidstilrettelæggelse, til hvor og hvordan der kan effektiviseres samt idéer i forhold til, hvilke kompetencer der er vigtige at erhverve sig fremadrettet etc.

Det kan kun være i ledelsens interesse at udnytte medarbejdernes positive og fremadrettede perspektiv i forandringsforløb og at undgå angstprægede, bagstræberiske reaktionsmønstre, der eventuelt måtte være i medarbejderkredsen.
Et samarbejde ledelse og medarbejdere imellem, der er præget af ligeværd, er helt afgørende for, at dette lykkes. Det er i forlængelse heraf en opgave for ledelsen at skabe medarbejdernes positive opmærksomhed og engagement i forandringsarbejdet – fagligt, kollegialt såvel som personligt.
Ledelsen på bibliotekerne skal i den sammenhœng være opmærksom på tidligt at invitere medarbejdere med ind i en anerkendende dialog om formuleringen af de spørgsmål, som et forandringsforløb skal give svar på, og man skal være god til at fortsætte dialogen i den efterfølgende løbende proces. Ledelsen skal således erkende, at den løbende involvering og dialog har betydning for, at medarbejderne motiveres til, at den planlagte forandring rent faktisk efterfølgende gennemføres.

Involver POLITIKERNE
Der er på mange biblioteker et højt beredskab i forhold til at involvere medarbejdere i forandringsforløb. Der er også mange steder en vis fortrolighed i forhold til sammen med konsulenter at anvende diverse modeller for strategilægning (analyse, konkretisering og handlingsplan) og i forhold til at anvende et strategisk sprog lige fra udtryk omkring det strategiske fundament (mission, vision og værdier) til strategiske fokusområder (mål, leverancer, succeskriterier og milepœle) etc.

Den centrale udfordring for ledelsen på bibliotekerne omkring forandringsforløb kan handle om at involvere politikerne i kommunen i den forankrende dialog.
Konklusion
Bibliotekerne har et momentum for at placere sig centralt i forandringsforløb og i medskabelsen af de kommunale visioner på en lang rœkke områder.
Ledelsen på landets biblioteker skal i forbindelse med planlœgning af forandringsforløb føre en målbevidst dialog og kommunikere med både medarbejdere og politikere i en struktureret proces. Herved skabes der engagement, og en fælles mening og sprog, hvilket har en anerkendende og derfor stærkt motiverende effekt for de involverede. På den måde skabes der ejerskab til processen og resultatet blandt både politikere og medarbejdere, og det er en af de vigtigste katalysatorer i det komplekse forandringsscenarie som bibliotekerne befinder sig i.

"Kom an bibliotekschefer. I er ventet!"
Henrik Vestergaard er medlem af byrådet i Aarhus kommune for partiet Venstre. Henrik Vestergaard er en af de politikere, som mener bibliotekerne kan placere sig helt centralt i den kommunale dagsorden, og som opfordrer bibliotekerne til at inddrage politikerne i dialogen om de fremtidige udfordringer.

Uddybende om bibliotekernes dialog med politikere siger Henrik Vestergaard: “Bibliotekerne er snart det eneste sted i Danmark, hvor borgerne møder en kommunal service face-to-face om et fœlles mål. Bibliotekerne har derfor nogle unikke strategiske muligheder for at udvide deres betydning i kommunerne med afsœt i deres relationelle formidlingskompetencer. Ved at tilbyde sig som omdrejningspunkt for borgerservice, for medborgercentre, for første kontakt med folkeoplysningen – ja, endda som dem der løser skolebiblioteksopgaven! Derudover har bibliotekerne nogle forandringskompetencer, som sagtens kan bruges i den øvrige del af kommunens organisation”.

Henrik Vestergaard fortsœtter: “Politikerne er på jagt efter gennemtænkte løsninger eller nye måder at gøre tingene på, så jeg opfordrer bibliotekslederne til at gå i dialog med politikerne i og om de strategiske processer. Spil bold med dem, op ad dem, og nogle gange; smid bolden efter dem og se, om de kan gribe! Bibliotekspersonalet må ikke gemme sig, men skal øge kendskabet hos politikerne til deres opgaver og kompetencer, men så sandelig også til de mange snitflader som bibliotekerne har, hvor det er den fælles borger, som er i centrum. Biblioteket som koncept kan løfte mange kommunale opgaver. Derfor skal der skabes relation til politikerne, de kan inddrages ex. som fokusgrupper i den øvrige dialog eller sammen med politikerne kan der arrangeres medskabende borgermøder. Biblioteket er for borgeren et mere uforpligtende demokratisk fristed end rådhuset og kan sagtens bære mere lokale debatter, eller større debatter i en lokal kontekst. Så kom an bibliotekschefer – I er ventet”.

Forfatteren til denne artikel har sammen med kolleger i Pluss Leadership medvirket til gennemførelse af en række planlægnings- og strategiforløb på danske biblioteker de seneste to år. Herunder for uddannelse af to hold kulturtrænere til de danske biblioteker.

Public Library of the Year 2024

Funktionel og bæredygtig arkitektur, kreative it-løsninger og en styrket lokal kultur er i fokus, når verdens bedste folkebibliotek skal udpeges.

Kommunerne bør bruge det økonomiske løft til at prioritere bibliotekerne

Folkebibliotekerne er en del af svaret på tidens udfordringer. Regeringen og KL har for nylig indgået aftale om kommunernes økonomi, hvor kommunerne får det højeste ...

Demokratiet i krise

Når man ser ud på verden af i dag, kan man godt blive lidt forstemt. Særligt når man som jeg, og mange andre biblioteksmennesker, er demokrati- og ...

2024: Efterårets opgaver før KV25

Hvilke opgaver står kommunerne over for det sidste efterår, før kampen om pladserne i byrådene for alvor går i gang op til KV25? Hvad med demokrati, læsefærdigheder, børn ...

Hvad er et folkebibliotek i dag?

Et videns- og litteraturhus. Relevans og troværdighed. Et investeringsprojekt i stimulering af læsning. “Det er altid en god idé at gå på biblioteket”, fastslår Helle ...

Rødovre Bibliotek – Sammen om muligheder og udfordringer i ikoniske rammer

Knap syv km fra Københavns centrum ligger Rødovre Kommune med et af Danmarks verdenskendte ikonbiblioteker. Biblioteket er tegnet af den store danske arkitekt Arne Jacobsen og ...

Kommentar: Folkebibliotekernes udlån i stigning

Folkebibliotekerne gjorde det ifølge årsstatistik 2023 godt sidste år. Benyttelsen er i stigning, og man er i fuld gang med at indhente efterslæbet fra under ...

Nye tal om fysiske besøg og fysiske folkebiblioteker

31,1 mio. biblioteksbesøg i 2023. Tjek de nyeste tal fra Danmarks Statistik om folkebibliotekernes aktiviteter sidste år. Hvor mange besøgte bibliotekerne: Det samlede antal ...