Forlæns igennem den digitale mellemtid

Skrevet af

3. december, 2013

Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet formulerer den engelske poet Keats i et af sine breve begrebet negative capability. Keats beskriver begrebet, som ‘evnen til at være i det usikre indtil den rette handling kan vælges’. Man kan også tale om ‘evnen til at undgå at reagere i panik’ eller bruge det gode, gamle danske ord ‘tålmod’ – dvs. mod til at tåle det ubehagelige længe nok til at kunne gøre det rette.

I psykologien har man i visse kredse taget begrebet til sig som en del af tænkningen omkring angst og forsvarsmekanismer. Besidder man ‘negative capability’, eller negativ formåen, er man i stand til at befinde sig i en angstfyldt situation uden at ty til rigide forsvars- mekanismer som kamp, flugt eller afhængighed af stærke lederskikkelser.

Baglæns ind i fremtiden
Med disse tanker in mente, er det en spændende opgave at skulle rapportere fra Kulturstyrelsens årlige ledermøde. Det er år ét efter Jens Thorhauges retræte som direktør, og det er år ét efter etableringen af grundlaget for Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Sidste år var vi bange for, at det aldrig skulle blive til noget. Nu er vi bange for, at det skal blive til noget forkert. For hvilke konsekvenser har DDB? Og hvad kommer det til at koste? Det var på mange måder temaet for årets ledermøde.

Kulturministeren, som dengang i november 2012 stadig hed Uffe Elbæk, kaldte vores nuværende tid for den digitale mellemtid. En meget rammende betegnelse for en overgangstid med megen usikkerhed og mange beslutninger, der skal træffes – også selv om vi ikke altid kender alle konsekvenserne.

Selvom Michael Thomsen, udviklingsdirektør i det kreative forandringsbureau Workz, først optrådte på ledermødets anden dag, er det relevant at citere ham her, for som han sagde, så “går vi baglæns ind i fremtiden”. Forstået på den måde, at vi hele tiden kigger os tilbage og tager udgangspunkt i det, vi kommer fra, i stedet for at fokusere på, hvor vi gerne vil hen.

Vi har ikke noget valg
Der er naturligvis masser af fornuft i at tage udgangspunkt i det eksisterende. Som bibliotekschefer har vi slet ikke noget valg. Vi skal binde fortid, nutid og fremtid sammen, men det er afgørende, at vi ikke hænger alt for meget fast i ressourceforvaltningspraksis. Hvis fremtiden, som den tegner sig med det DDB, der så småt begynder at tage form, skal lykkes, så er det vigtigt, at vi ved, hvor vi vil hen, og sammen går efter det.

Rolf Hapel, formanden for DDB-koordinationsgruppen og forvaltningschef i Kultur og Borgerservice, Aarhus, holdt på førstedagen oplæg, mens DDB-sekretariatet og koordinationsgruppen holdt workshop på andendagen. Efter første oplæg udtrykte tilhørerne fortsat stor usikkerhed over for beslutningsgrundlaget og under workshoppens debat blev denne usikkerhed mere håndgribelig, idet der bl.a. er usikkerhed om sammenhængen mellem det nye fælles bibliotekssystem NFBS og DDB. Hvordan beregner man udgifterne? Er der tale om én eller flere tilslutninger til f.eks. databrønden? Osv, osv…

Vi må kvalificere os
Som jeg ser det, er der kun én ting at gøre. Vi må alle holde fast i det overordnede mål, og sammen må vi arbejde os igennem de usikre rum, indtil vi kan træffe de nødvendige beslutninger og derved gå forlæns ind i fremtiden. Vi må evne at undgå at reagere i panik – vi må udvise tålmod.

Som en anden af ledermødets oplægsholdere, brandingekspert, Christian Majgaard, sagde, så skal “kompetencerne ses i lyset af det, som skal ske”. Med andre ord; vi må kvalificere os til at kunne tage de nødvendige beslutninger gennem de processer, der er i gang.

Min personlige definition af, hvad DDB er, lyder nogenlunde således: DDB er visionen om fremtidens bibliotek og rummer såvel det digitale indhold, som de traditionelle biblioteksmedier (så længe de er relevante for brugerne). DDB er først og sidst et værktøj til at sikre en velfungerende adgang til bibliotekernes indholdsressourcer. For mig er der ingen tvivl. Der er en tæt sammenhæng imellem NFBS og DDB.

Det fysisk-digitale møde
Michael Thomsen fra Workz definerede på ledermødet bibliotekerne, som det sted hvor det digitale og det fysiske mødes. Den definition giver god mening – også ud over det, der omfatter bibliotekernes indholdsressourcer. Det giver nemlig også mening i forhold til alle de nyere vejledningsopgaver vedrørende anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, digitale medier og digital informationssøgning.

De øvrige oplægsholdere kom også med input, der kan bruges i forhold til spørgsmålet om, hvordan DDB bliver en realitet. Christina Papsø Weber fra Arken Undervisning talte om at sætte perspektiv på den aktuelle tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet. Og Lemmy Jensen fra Change Pilots, gav gode råd om, hvordan bibliotekerne kan brande sig ved at forbedre brugernes liv, give dem det, de mangler og bringe dem tættere på deres drømme.

Vi må vise mod
Som en, i mine øjne, meget relevant udgangsreplik, sluttede Vibeke Luk fra Sundhed.dk ledermødet af med at fastslå, at når man har mange aktører, gælder det om at finde de fælles træk, danne stærke netværk og få parterne til at tage ansvar og ejerskab.

Sundhed.dk har formentlig endnu flere interessenter og forskellige fagligheder og traditioner, der skal forenes, end Danskernes Digitale Bibliotek har. De fleste ved, at der i alle projekter er en frustrationsfase og at jo større og mere komplekst et projekt er, desto større frustration vil der også være.

Det er her, vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget, vi skaber i fællesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid.

For mig personligt havde årets ledermøde en helt klar rød tråd. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet ledermøder i Nyborg før Jens Thorhauge blev direktør for styrelsen. Der er sket en fantastisk udvikling i løbet af de sidste 20 år. Rigtig megen udvikling er blevet løbet i gang. Mange projekter er kommet i mål. Nu skal vi vise, at vi tror så meget på fremtidens biblioteker og idéen om DDB, at vi har mod til også at arbejde os frem mod dét mål.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...