Fortidens katalog. Fremtidens katalysator

Skrevet af

15. juni, 2017

Barack Obama Presidential Center bygges med inspiration både fra oldtiden og nutiden – DOKK1 – og som et indspark til fremtiden. Det skal ikke alene være ”A catalogue of the past”, men også ”A catalyst for the future”. Den 3. maj blev sløret løftet for både udformning, indhold og placering.

En lanterne med Dokk1-indhold
Med de anerkendte NewYork-baserede Tod Williams Billie Tsiens Architects bag designet vil det kommende præsident-biblioteksbyggeri omfatte en tre etager høj, lanterne-formet hovedbygning med mindelser om oldtidens ziggurater, Mesopotamiens tempeltårne. Den suppleres bl.a. af et toetagers ‘moderne community centre and public library’, antagelig som en afdeling af Chicago Public Library og indholdsmæssigt udformet med direkte inspiration fra Danmark: Nemlig fra det allerede verdensberømte Dokk1 i Aarhus. Dokk1’s indretning og borgerrettede fokus fremhæves som et bibliotek bygget som både et digitalt og fysisk ‘citizen space’ med møderum, scener, maker-spaces, kunstinstallationer og masser af steder for læring og legepladser inde og ude. Og med stor vægt på borgerinddragelse.

Et aktivt medborger- og samfundscenter
Obama præsidentbiblioteket bliver således meget mere end et traditionelt af slagsen, der normalt omfatter en afgået præsidents administrationsarkiver mm. og en museumsdel. “It will not only be a library and a museum. It will be a living working center, working for good citizenship. To inspire people to better their society!”, fastslog Barack Obama. Den tidligere præsident har også i sit efter-præ-sidentielle virke et stærkt fokus på at inspirere næste generation og unge mennesker til at tro på sig selv og på, at de kan gøre en forskel for deres samfund.

Allerede fra starten interageres med omverdenen. “Det bliver jeres såvel som vores”. Så send idéer og forslag til os allerede nu, opfordrede den tidligere First Lady. Det nye Obama center ventes at stå færdigt omkring 2021. Følg med på www.oplsouthside.org

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.