Skrevet af
Rolf Hapel
Et stort og dyrt byggeprojekt som Dokk1 er naturligvis resultat af en lang række politiske processer og beslutninger i Aarhus Byråd, men hvad færre måske er opmærksomme på er, at Dokk1’s indhold og profil også er et resultat af politiske processer for biblioteksområdet, som byrådet har deltaget i og truffet beslutninger ud fra.
Tidlige undersøgelser
I 1998 kom den første analyse af, hvor et nyt hovedbibliotek i Aarhus kunne placeres. På det tidspunkt var der ingen, der havde forestillet sig, at havnefronten ville kunne blive udviklet inden for en overskuelig fremtid, så det var fire andre placeringer, der blev undersøgt. Imidlertid blev der i allerede i 1999 udskrevet en idékonkurrence om de bynære havnearealers fremtid, og vinderforslaget indeholdt muligheden for et offentligt byggeri, f.eks. svømmehal eller bibliotek.
Året efter afholdt vi et byrådsseminar om “Fremtidens Kulturbygning”. Her handlede det om det indholdsmæssige, altså hvad var det for behov, et nyt bibliotek skulle kunne imødekomme.
Politiske beslutninger og investeringsplan
Et vigtigt politisk dokument er erhvervshandlingsplanen, som bliver til i en tæt dialog mellem politikere og erhvervsliv. Den fastlægger de vigtigste indsatsområder for kommunen. I 2001 fastslog planen, at der skulle etableres et Multimediehus, som det hed dengang. Et andet mindst ligeså vigtigt dokument er kommuneplanen, som samme år indeholdt en handlingsplan for de bynære havnearealer, hvor et nyt bibliotek var en mulighed. I 2002 skulle byrådet prioritere de næste 10 års større anlægsprojekter ved et seminar.
Forud var gået en række åbne borgermøder, og i efteråret 2003 kom budgetforliget med beslutningen, der var helt afgørende for Dokk1– nemlig investeringsplanen, der indeholdt penge til byggeriet samt en tilladelse til at sælge det gamle bibliotek og lade provenuet indgå i finansieringen.
I 2006 drøftede byrådet værdigrundlag og borgerinddragelse og besluttede sig for udbudsform. Året efter besluttede fonden Realdania at bakke op med et substantielt beløb til et projekt, der omfattede havnepladserne og et stort p-anlæg, og endelig i 2008 blev projektkonkurrencen sat i gang på basis af et omfattende konkurrenceprogram. Sideløbende var der i hele perioden møder om Dokk1 i de politiske udvalg, noget som er fortsat i hele byggeperioden.
Politik for bibliotekerne og det stærke lokalsamarbejde
Den første bibliotekspolitik for Aarhus blev vedtaget i 2006. Den var resultat af en forudgående bibliotekspolitisk redegørelse. Inden da var den politiske stillingtagen til bibliotekernes aktiviteter kun synlig i strategipapirer uden det helt store politiske fokus og i de budgetmål, som hvert år blev vedtaget af byrådet. Gennem den lange og borgerinddragende proces, som en politik-dannelse indebærer, er det muligt for politikerne at drøfte indsatser og målsætninger i en større sammenhæng og for ledelsen at få klar retning for indsatsen, der rækker ud i en længere periode.
Mange af de elementer, der først så dagens lys i en politik, kan genfindes i Dokk1. Borgerservice som integreret element i bibliotekerne er udfoldelsen af biblioteket som medborgercenter, de mange partnerskaber, der skal fylde Dokk1 med aktiviteter, samarbejdet med Kulturhovedstad 2017, der fysisk flytter ind på Dokk1, børneområdet med ‘det legende bibliotek’, etableringen af Center for Praksisnær Innovation og meget mere er elementer, der stammer fra politikker, der er blevet drøftet og vedtaget af byrådet.
Politik for Borgerservice og Biblioteker 2015-18
Den ny politik, Fællesskab for Alle, som i skrivende stund behandles i byrådet, vil utvivlsomt også få stor betydning for både Dokk1 og de øvrige biblioteker i kommunen. Politikken har udgangspunkt i Aarhus-fortællingen, et narrativ, der beskriver en vision for byen sammen med en række vækstmål.
Politikken indeholder fire hovedafsnit: 1. Lokale fællesskaber, 2. Kultur, viden og læring for alle, 3. Tættere sammen – bedre service og 4. Den digitale by – og adskiller sig fra den forrige politik ved at lægge øget vægt på initiativer, der fremmer borgernes aktive deltagelse i udvikling, udvikler bibliotekernes rolle som medborgercentre og søger at udnytte mulighederne i – og imødegå de uheldige sider af – digitaliseringen, herunder initiativer, der skal fremme udviklingen af Aarhus som Smart City.
Rolf Hapel er forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune.
