Fra EBLIDA Council i juni måned

– Alle internationale organisationer er nødt til at se sine aktiviteter i en international kontekst. For EBLIDA er det lige nu helt oplagt FN’s 2030 Sustainable Development Goals (SDG). Det gælder også for den nye EBLIDA Strategi for 2019-2022 netop vedtaget, fastslår EBLIDA’s præsident Ton van Vlimmeren, direktør for Utrecht Public Libraries siden 2010, i sin rapport fra EBLIDA’s Councilmøde den 24. juni i år i Dublin.

På det årlige rådsmøde drøftedes således EBLIDA’s ståsted som organisation og den nye strategiske plan. Fra DB’s forretningsudvalg deltog Paw Østergaard Jensen og DB formand Steen Bording Andersen, der også er medlem (2. runde) af EBLIDA’s styrende organ Executive Committee.

2030 Agenda afsæt for EBLIDA
Man skal imidlertid ikke tro, at de 17 SDG-hovedmål, de 169 indsatsområder eller de 232 indikatorer uden videre kan oversættes direkte og bruges på én og samme måde allevegne, sådan som en taler på mødet, ambassadør og medlem af Italiens permanente FN Repræsentation Stefano Stefanile, påpegede. Det er der flere grunde til. Tager man eksempelvis SDG 1: No Poverty/Afskaf fattigdom, så kan EU-medlemslandene hver især på det felt slet ikke sammenlignes med f.eks. udviklingslande – eller omvendt. En anden grund er, at EU også selv direkte arbejder med at bidrage til bæredygtig udvikling gennem sine egen Agenda 2030, tilknyttet forskellige politikker og EU-programmer.

Aktuel EBLIDA Mission
Ifølge den ny strategi er de store opgaver nu ifølge missionen:

• to promote freedom of information and free access to information, education and culture for all citizens in Europe;

• to engage libraries in taking care of people and their rights by encouraging democratic participation of citizens in society;

• to advocate for the interests of the library and information sectors and professionals in Europe.

Fire Strands
Det skal mere konkret ske gennem fire fokus- og aktionsområder, fire Strands: The Political Level, The Legislative Level, Policy-Making og endelig The Socio-Educational Impact.

Det første vil man arbejde med i fællesskab med IFLA, Liber, PL2030 og andre relevante organisationer. De øvrige tre store projekter omfatter bl.a. EBLIDA Guidelines on Library Legislation and Policy, kvalitative indikatorer til biblioteker og open access i folkebiblioteker.

■ EBLIDA står over for en tid, hvor copyright er et tværgående spørgsmål og en prioritering også for mange af de andre biblioteksorganisationer. EBLIDA’s indsats på feltet vil efter coun-cilmødets debat være fokuseret på de offentlige bibliotekers behov. Hent strategien kortlink.dk/ymrd

/HN