Fra EBLIDA Council i juni måned

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 august, 2019

– Alle internationale organisationer er nødt til at se sine aktiviteter i en international kontekst. For EBLIDA er det lige nu helt oplagt FN’s 2030 Sustainable Development Goals (SDG). Det gælder også for den nye EBLIDA Strategi for 2019-2022 netop vedtaget, fastslår EBLIDA’s præsident Ton van Vlimmeren, direktør for Utrecht Public Libraries siden 2010, i sin rapport fra EBLIDA’s Councilmøde den 24. juni i år i Dublin.

På det årlige rådsmøde drøftedes således EBLIDA’s ståsted som organisation og den nye strategiske plan. Fra DB’s forretningsudvalg deltog Paw Østergaard Jensen og DB formand Steen Bording Andersen, der også er medlem (2. runde) af EBLIDA’s styrende organ Executive Committee.

2030 Agenda afsæt for EBLIDA
Man skal imidlertid ikke tro, at de 17 SDG-hovedmål, de 169 indsatsområder eller de 232 indikatorer uden videre kan oversættes direkte og bruges på én og samme måde allevegne, sådan som en taler på mødet, ambassadør og medlem af Italiens permanente FN Repræsentation Stefano Stefanile, påpegede. Det er der flere grunde til. Tager man eksempelvis SDG 1: No Poverty/Afskaf fattigdom, så kan EU-medlemslandene hver især på det felt slet ikke sammenlignes med f.eks. udviklingslande – eller omvendt. En anden grund er, at EU også selv direkte arbejder med at bidrage til bæredygtig udvikling gennem sine egen Agenda 2030, tilknyttet forskellige politikker og EU-programmer.

Aktuel EBLIDA Mission
Ifølge den ny strategi er de store opgaver nu ifølge missionen:

• to promote freedom of information and free access to information, education and culture for all citizens in Europe;

• to engage libraries in taking care of people and their rights by encouraging democratic participation of citizens in society;

• to advocate for the interests of the library and information sectors and professionals in Europe.

Fire Strands
Det skal mere konkret ske gennem fire fokus- og aktionsområder, fire Strands: The Political Level, The Legislative Level, Policy-Making og endelig The Socio-Educational Impact.

Det første vil man arbejde med i fællesskab med IFLA, Liber, PL2030 og andre relevante organisationer. De øvrige tre store projekter omfatter bl.a. EBLIDA Guidelines on Library Legislation and Policy, kvalitative indikatorer til biblioteker og open access i folkebiblioteker.

■ EBLIDA står over for en tid, hvor copyright er et tværgående spørgsmål og en prioritering også for mange af de andre biblioteksorganisationer. EBLIDA’s indsats på feltet vil efter coun-cilmødets debat være fokuseret på de offentlige bibliotekers behov. Hent strategien kortlink.dk/ymrd

 

 

/HN

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...