Fra Folkemøde 2023 – Hvad er kulturens svar på samfundets store kriser

Folkemødet: Kulturens Plads trak fulde huse i år. Foto: Thomas Evaldsen.

Skrevet af

Michel Steen-Hansen

14 august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Spørgsmålet udviklede sig nærmest til et tema for Kulturens Plads på årets Folkemøde på Bornholm.

Det afspejlede sig i stort set samtlige indslag lige fra åbningsdebatten, som vi lavede sammen med Kulturens Analyseinstitut. Og spørgsmålet blev løbende et centralt element i mange debatter, arrangementer og særligt i talerne som folketingets kulturordførere kom forbi og holdt. 

Bag Kulturens Plads

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Tænketanken Fremtidens Biblioteker været en særdeles aktiv part i at arrangerer Kulturens Plads på Folkemødet. Men vi var mange bag Kulturens Plads, som vi i den relativt nye alliance, Dansk Kulturliv, har taget initiativ til.

Syv medlemsorganisationer på kulturområdet driver Dansk Live: Organisationen Danske Museer (ODM), Kulturhusene i Danmark, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO), Danske Koncert- og Kulturhuse (DKK), Dansk Teater og Danmarks Biblioteksforening (DB). Med på Folkemødet var så også en del andre samarbejdspartnere som deltagere og skabere af aktiviteter og debat, som f.eks. Kulturens Analyseinstitut, Applaus, Folkehuset Absalon, DB2030, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Bibliotekschefforeningen, Forbundet Kultur og Information, Poesiens Hus, Danske Studenters Fællesråd, Roskilde Festival og mange flere.

Bibliotekerne

Og hvilken rolle spiller bibliotekerne på Folkemødet? Danmarks Biblioteker, som vi kalder os, når Bibliotekschefforeningen, Forbundet Kultur og Information Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening laver arrangementer sammen, havde naturligvis særligt fokus på BIBLIOTEKER.

Der var arrangeret otte debatter med et direkte bibliotekspolitisk aftryk og dermed forudgående temasætning af bibliotekernes rolle for fællesskab og cirkulær økonomi. Herudover samarbejdede vi med Bornholms biblioteker omkring logistikken for fællesspisningerne på Kulturens Plads.

Debatterne

Det var år to og anden gang, at vi lavede KULTURENS PLADS. Og det kunne mærkes i år, at vi havde øvet os og prøvet det en gang før, men særlig bemærkelsesværdigt var, at Folkemødets deltagere havde opdaget pladsen. Så der var fyldt ret godt op til alle debatterne. Og om aftenen, hvor Folkehuset Absalon lavede forskellige fælleskabsskabende aktiviteter, var der totalt fyldt op.

Af debatterne med biblioteksislæt kan særligt nævnes tre.

Kulturens samfundsværdi

Kulturens betydning har fået en central plads med kulturredegørelsen og i regeringens planer for de kommende år. Blandt initiativerne er f.eks. kulturpasset, som skal engagere flere unge i kulturlivet. Hvordan sikrer vi, at det har den ønskede effekt? Og kan man måle værdien blandt unge?

På scenen styrede Lene Struck-Madsen (th.), direktør i Applaus, slagets gang mellem (fra venstre) debattørerne Peter Westphael, direktør Randers Teater, Peter Mark Lundberg, direktør Dansk teater, undertegnede i min egenskab af vicebestyrelsesleder i Dansk Kulturliv og Esben Danielsen, direktør Kulturens Analyseinstitut.

Kulturen til kamp mod Corporate Bullshit

Alt for mange oplever et arbejdsliv præget af mistrivsel, stress og udbrændthed. Samtidig tillægger vi arbejdet stor personlig værdi, fordi det giver identitet og mening. Vi står i en brydningstid, hvor generationskløfterne vokser sig større, hvor mange unge efterspørger andre og nye former for rammer, rummelighed og ledelse. Det kalder på nye måder at skrue vores arbejdsliv og -marked sammen på. Her kan kulturen og særligt skønlitteraturen spille en vigtig rolle. Den kan nemlig få os til at stoppe op, reflektere, være i tvivl – og tilmed trives i det. Rasmus Faber Lundberg (tv.) fra Kulturmonitor var moderator for debatten.

I den, der siden blev fulgt op på i Kulturens Salon i laden, deltog (fra venstre) Lean Pejtersen, højskolelærer Suhrs Højskole, Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen, Lasse Horne Kjældgaard, direktør Carlsbergfondet, Ulla Højlund Jensen, First Vice President Danica Pension og Michala Schnoor, erhvervspsykolog.

Leave no one behind: Hvem kan se sig selv i kulturlivet?

Kulturens aktører skal sikre, at alle har adgang til viden og kulturaktiviteter. Det skal de for at indfri FN’s verdensmål, der bygger på løftet om, at ingen må lades i stikken. Kulturen skal være for alle. Men hvad betyder det? Her hører enigheden hurtigt op. Paneldeltagerne diskuterede bl.a., hvor går grænsen mellem repræsentation og særinteresse, og har kulturaktørerne en forpligtelse til at sikre mangfoldighed?

Deltagerne var (fra venstre) Nadeen Aiche, forperson Mino Danmark, Paw Østergaard Jensen (A), formand Danmarks Biblioteksforening og social- og sundhedsudvalgsformand i Albertslund, Olivia Orlandi Grant, sekretariatsleder Ungdomsbureauet, Charlotte Haagendrup (C) viceborgmester og kultur, fritids- og erhvervsudvalgsformand Egedal Kommune, Ravinder Kaur-Pedersen, bibliotekschef i Ballerup Kommune og medlem af Bibliotekschefforeningens bestyrelse, mens Rasmus Faber Lundberg, Kulturmonitor var moderator.

FÆLLESSPISNING – mere end mad

Som noget nyt inviterede Dansk Kulturliv og Folkehuset Absalon hver aften i løbet af Folkemødet til fællesspisning kl. 18.30 på Kulturens Plads. Det viste sig at blive en kæmpe succes med ud-solgt hver dag fra morgenstunden. Vi sad ved langborde, og dagens menu blev anrettet på fade, som man delte med hinanden. Det betød også, at man blev blandet godt og grundigt på kryds og tvært, og det gav anledning til helt nye bekendtskaber, anderledes samtaler og masser af debat.

I bibliotekerne startede vi planlægningen af fællesspisningerne længe før Folkemødet, da Bornholms Bibliotekerne i månederne forud indsamlede service ind fra de lokale, som vi så kunne bruge til selve fællesspisningen på Kulturens Plads.

Hvad er det så fællesspisning kan? Undersøgelser viser, at vi bliver sundere og gladere, når vi spiser sammen med andre. Hvordan kan det være? Og er der flere fordele ved at dele et måltid? Og hvordan griber forskellige folk det an rundt om i landet?

Fredag kunne man bl.a. høre Lennart Lajboschitz (foto th) om Folkehuset Absalon, der har fuldt hus til deres fællesspisning hver aften året rundt, og Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber, fortælle om, hvordan de aktivt brugte fællesspisning på klimahandledagen, og om hvordan bibliotekerne bruger fællesspisning i verdensmålsarbejdet ved Ballerup og Svendborg Bibliotekerne.

Folkemødet afholdes altid i uge 24 i Allinge på Bornholm, i 2024 fra den 13. til 15. juni.

MICHEL STEEN-HANSEN, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i Dansk Kulturliv.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...