Jerusalem: Et af Mellemøstens mest ansete og righoldige biblioteker – Israels Nationalbibliotek på Givat Ram campus ved Hebrew University – levede i flere årtier en så hensygnende skyggetilværelse, at det var på nippet til at lukke. Også selvom det var en uadskillelig og væsentlig del af det jødiske folks nyere historie. Biblioteket blev etableret i 1892 som det første offentlige bibliotek i Palæstina med det jødiske samfund som målgruppe. Fem år senere afholdt The World Zionist Organization sin første kongres i Basel med det formål at få oprettet et “hjemsted for det jødiske folk” i Palæstina. I 1925 blev biblioteket fusioneret med universitetet, dengang ledet af den berømte filosof Samuel Hugo Bergman.
Efter proklamationen af staten Israel i maj 1948 i Tel Aviv blev biblioteket stærkt støttet af den nye nations første præsident, David Ben-Gurion, bl.a. i forbindelse med en gennemgribende affotografering af historiske hebraiske manuskripter. En samling, der i dag rummer 120.000 sjældne dokumenter, kopieret fra 1.000 samlinger rundt omkring i verden.
Sine rige, enestående samlinger (5 mio. bind) til trods – ikke bare når det gælder jødisk litteratur og kulturarv, biblioteket rummer også en af verdens største islamiske samlinger – så faldt besøgstallet støt og stadigt. Især efter at universitetets afdelinger for humaniora i 1981 blev overflyttet til dets andet campus på
Mont Scopus, og biblioteket dermed blev fysisk afskåret fra en væsentlig del af sit faglige bagland.
Vi skal dog helt frem til 1996, før biblioteket sammenkaldte en international ekspertkomité, bl.a. med deltagelse af lederne af Library of Congres og Oxford Bodleian Libraries, som fik til opgave at vende den synkende skude. I en rapport fra komiteen to år senere lød konklusionen: “Biblioteket skal simpelthen genfødes. Først da vil det kreativt, kulturelt og læringsmæssigt kunne positionere sig som det bibliotek, ‘Bogens Folk’ ønsker og har brug for”. Ifølge den i hast udklækkede masterplan prioriteredes to spor: Så meget som muligt af samlingerne skulle digitaliseres, og biblioteket skulle også fysisk gøres langt mere attraktivt og appellere langt bredere end hidtil. Derefter gik det slag i slag. Med den teknologiske modernisering. Med at puste nyt liv i samlingerne, formidlingen og arrangements- og udstillingsvirksomheden. Ikke mindst på musikområdet blev der taget initiativer, der tiltrak mange nye brugere.
Blandt resultaterne i det første spor kan nævnes oprettelsen af JPress, et søgbart arkiv over historiske jødiske aviser.
Benyttelsen og tilstrømningen til det forvandlede nationalbibliotek har da også været så voldsom, at de hidtidige rammer for længst er sprængt. Og udgravningen til en helt ny bygning – tæt på Israel Museum – er nu påbegyndt. “Vi er stolte over, at dette bibliotek – den første moderne institution bygget af det jødiske folk i Eretz Yisrael – vil fortsætte med at udvikle og udfolde sig i det 21. århundrede. Både online og i sit nye hjem i Jerusalem”, lyder i den anledning en begejstret pressekommentar fra Aviad Stollmann – the Library’s Head of Collections. “Som ‘Bogens Folk’ er det vores forpligtigelse og mandat at sørge for, at alle disse tidløse kulturskatte er tilgængelige for alle, der ønsker at se dem, og sikre, at nye generationer i biblioteket har et sted, der
kan bevæge og inspirere dem”.
