Fra højre mod venstre – om vidensamfundets udvikling

Skrevet af

Martin Lundsgaard-Leth

24 oktober, 2012

Jeg havde som mange andre store forventninger til fredagens politiske konfrontation. Her var chefredaktør Bjarne Møller, Mandag Morgen, ordstyrer, og som det hed i programmet “provokatør”. Han lagde fra starten op til, at vi nu skal overvære et (ublodigt) slag med ordet som våben mellem de to gladiatorer: Martin Ågerup fra CEPOS (blå bloks tænketank) og Jens Jonatan Steen fra CEVEA (rød bloks tilsvarende).

I en prolog henviste Bjarke Møller til det velkendte faktum, at 1/5 af en ungdomsårgang mere eller mindre forlader folkeskolen som “funktionelle analfabeter”, der ikke er klædt på til kravene i vidensamfundet. Det er med andre ord noget af en udfordring at ville gøre Danmark til “verdens bedste vidensamfund”.

Spørgsmålet var nu, hvilke bud analytikerne fra CEPOS og CEVEA ville komme med?

Martin Ågerup lagde ud med at diagnosticere Danmark som et land med en stagnerende økonomi. I sammenligning med andre lande lader produktiviteten meget tilbage at ønske. Væksten er middelmådig og udviklingen af BNP ligger på niveau med Zimbabwe. Det kendte våben til at rette op herpå er viden. Svaret er uddannelse. Martin Ågerup forholdt sig dog “en lille smule skeptisk til”, at uddannelse og flere penge til uddannelse fremstilles som et universalmiddel til at få rettet op på tingene. “Vigtigere er, at vi efter endt uddannelse, hvor de formelle regler læres, giver borgerne frihed til at handle i situationen med afsæt i den enkeltes erfaring og viden. Det er ligesom i skak: Spillets regler skal selvfølgelig læres, men vi kan først vinde spillet, når vi mestrer og forstår spillets utallige muligheder. Og det afgørende er, at vi får frihed til at “spille” ud fra den viden, vi har, at der er givet et økonomisk incitament til at tage en uddannelse og sætte i værk, og at det sker i et samfund, der giver borgerne en høj grad af økonomisk frihed. Frihed giver velstand”, ifølge Ågerup.

Nok i et forsøg på at bringe bibliotekerne på banen, spurgte Bjarke Møller, hvad der skal til for at reducere den sociale arv?

Men her henviser Ågerup til 50- og 60’ernes mere disciplinerede og niveaudelte folkeskole, som en bedre måde at håndtere den store forskel, der altid vil være på elevernes kunnen. Møller spørger til, hvordan samfundet kan få de marginaliserede elever til at tænde på viden og om løsningen kunne være, at folkebiblioteket f.eks. flyttede ind på skolen? Det har Martin Ågerup ikke noget svar på endnu, men Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost kommer på banen fra salen med oplysning om, at biblioteket i dag har alle slags børn som brugere. En frisk undersøgelse fra Ballerup viser, at 85 % af alle skolebørn fra 4.-10. klasse benytter biblioteket.

På grund af en misvisende GPS kommer Jens Jonatan Steen først på scenen efter 20 minutter, hvilket får ham til at sige, at han ikke tør overlade “opgaven” til de “markedsgenererede produkter”. Nej. Og samfundsøkonomisk skal bibliotekerne virke som centre for dannelse, medborgerskab og læring. Ligesom bogbussen i Jens Jonatan Steens barndom, er det fortsat vigtigt, at biblioteket kommer ud, hvor borgerne er. Biblioteket skal ses som en mulighed, der gør viden tilgængelig. For tiden går det desværre den forkerte vej. Grupper i samfundet taber i videnskabsløbet. Biblioteket skal være med til at sikre, at vi får alle med. Ikke mindst i områderne uden for de større byer. Sikringen af alle borgere har adgang til biblioteket er en opgave, fællesskabet skal løfte. Vigtigt ikke mindst i en globaliseret verden. Biblioteket skal ses som en investering i den menneskelige kapital og samarbejdet mellem bibliotek, skole og andre kulturbærende institutioner skal vægtes.

Til sidst vil Bjarke Møller vide, om privatdrevne biblioteker er en mulighed?
Martin Ågerup mener, at markedet allerede har gjort det fysiske bibliotek over-flødigt. Blockbuster gør det jo godt, som han siger; han mener ikke “mursten spiller en rolle” for “markedet kan godt levere produktet”. De tilbageblevne bøger kan bibliotekerne tage sig af at formidle (lidt endnu). Bibliotekarerne skal i stedet for ud, hvor børnene er på skolen eller på tankstationen. Hertil finder Jens Jonatan Steen, at biblioteket grundlæggende gør noget, som markedet ikke kan.

Debatten om bibliotekernes rolle i fremtidens vidensamfund nåede ikke længere. Som Martin Ågerup sagde, er der brug for en skarpere definition af, hvad biblioteket skal. En sådan skarpere definition kom ikke på bordet i denne omgang. Det lidt blodfattige slag mellem CEPOS og CEVEA viser nok, at det for tiden er en kontinuerlig opgave for DB og alle andre at forsøge at definere biblioteket.

 

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...