Biblioteksdidaktik er udgivet af Hans Reitzels Forlag i september 2017 og rettet mod studerende ved landets højere læreanstalter og efteruddannelser på biblioteks- og informationsområdet samt beslægtede uddannelser som f.eks. kulturformidling. Det er, som det siges af bogens redaktør Cecilie Laskie, en historie om fire universiteter – Københavns Universitet (IVA), Syddansk Universitet (Bibliotekskundskab), RUC og Aarhus Universitet – der har samarbejdet om bibliotekshistorie og bibliotekets fremtid med en samlet teori om, hvad biblioteket var, er og bliver. Alt sammen baseret på udviklingsprojekter og forskning. Ni forskere har bidraget.
Relevant – ikke kun for studerende
Med sin direkte tilgang til stofområdet vil Biblioteksdidaktik også kunne give andre – biblioteksejere som kommunerne, aktører i bibliotekssektoren og folk bredt med interesse for bibliotekernes ve og vel – en forståelse af bibliotekets udvikling, historisk set og af dets aktuelle servicefelt.
Afledt af medieudviklingen, de digitale kommunikationsformer og med udgangspunkt i bl.a. de senere års mangfoldige projektaktiviteter samt firerumsmodellen, født med styrelsesrapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, illustrerer bogen bredt ikke mindst det nyere formidlingsfelt. Og samtidig en institutionel udvikling, hvor bibliotekernes kulturformidling er blevet skarpt udfordret, og dets folkeoplysende formidlingsopgave er blevet bredt ud til så vidt forskellige områder som f.eks. Borgerservice og Makerspaces.
Som det formuleres i bogens forord: "Men vigtigst af alt arbejder bogen ud fra en lang række udviklingsprojekter fra hele landet, som sikrer, at bogen er fagligt funderet, men også har fingeren på pulsen og implicit rummer biblioteksformidleres, lederes, samarbejdspartneres og kulturpolitiske stemmer." Eller som bogens redaktør og bidragyder Cecilie Laskie siger det: ”Man kan med nogen ret sige, at Biblioteksdidaktik kortlægger det, som reelt foregår. Især på folkebibliotekerne.”
Lærebogen spiller på sin vis dermed direkte ind i den standende mediedebat om bibliotekerne. Og kommer betimeligt i forhold til kulturminister Mette Bocks bebudede 2018-analyse af bibliotekets rolle og opgaver, der bl.a. skal afklare om biblioteksloven (2000) og dens formålsparagraf fortsat er tidssvarende.
Hvorfor denne bog netop nu – og hvad er dens relation til Akademiforløbet i Biblioteksdidaktik?
CL: Behovet for Biblioteksdidaktik er opstået netop nu, fordi biblioteksformidlernes arbejdsopgaver er under forandring. Biblioteksformidlerne forventes at træde ind i roller som procesledere, kursusinstruktører, Shared Reading (fælleslæsning)- læsegruppeledere mv.: en direkte og personlig-professionel formidlingsrelation til alle bibliotekets brugergrupper og med kvalitetsydelser, som de selv designer og udbyder. Det kræver uddannelse for at sikre arbejdsglæde og høj konkurrencedygtighed.
Grundbogen er målrettet biblioteksuddannelserne, men er også pensum på det kommende uddannelsesforløb, Akademiforløb i Biblioteksdidaktik, som udbydes i efteråret 2018 af centralbibliotekerne med Herning Bibliotekerne som formel projektejer og støttet af Slots- og Kulturstyrelsens overbygningspulje. Uddannelsesforløbet er målrettet alle biblioteksformidlere og har et nationalt kompetenceløft og en national fælles faglig identitet som formål.
Der tales om en ny biblioteksforståelse. Hvad går den ud på?
CL: Dét, at et forfatterhold bestående af forskere fra fire universiteter – herunder de to biblioteksuddannelser fra IVA, KU og SDU – med Biblioteksdidaktik metodisk arbejder med og definerer en særlig didaktik for biblioteket, vidner om en ny faglig selvbevidsthed. Grundbogen baserer sig på en biblioteksforståelse, hvor biblioteksformidlerne selv træder ind i roller, som man tidligere i høj grad hyrede
eksterne ind til. Derudover opløser vi med bogen kløften mellem de traditionelle og de nyansatte fagligheder – fra den klassiske bibliotekar over cand. mag.’en i litteraturvidenskab til den læreruddannede – ved eklektisk at vælge forskellige kompetencer fra alle de faglige baggrunde, som ansættes på folkebibliotekerne i dag, blande dem i samme gryde sammen med teoretisk viden og en række udviklingsprojekter og koge ind til en essens, som er biblioteksdidaktikken.
Derudover gør bogen noget helt nyt ved helt konkret at bruge den fælles betegnelse “biblioteksformidler” fremfor bibliotekar eller andet. Med Biblioteksdidaktik løftes biblioteksverdenens kompleksitet – tradition og trends – samtidig med, at vi reducerer kompleksiteten ved at definere, kortlægge og formidle eller italesætte den.
Hvordan er bogen skruet sammen?
CL: Både studerende, biblioteksformidlere på efteruddannelse og alle andre inden for biblioteksverdenen har glæde af bogen. Af dens indledende kapitel om biblioteket gennem de sidste 100 år med fokus på identitet, kompetencer og bevægelsen fra bibliotekar til biblioteksformidler. Samt af kapitlerne med fokus på vores kernefagområder og et teoretisk-didaktisk kapitel.
Hvert kapitel er designet med et afsluttende øverum, som sammenkobler kapitlets og bogens teori og begreber – et fælles sprog – i en række refleksionsøvelser og øvelser med hands-on design af aktiviteter og forløb, som didaktisk både arbejder med oplevelse og læring (uformel og/eller understøttende). Og som kan målrettes alle bibliotekets brugere.
Nedslag fra indholdet:
– Biblioteket gennem 100 år – indhold, rammer og relationer
– En teoretisk tilgang til biblioteksdidaktik
– Litteraturformidling – fra opbevaring til oplevelseslitteratur
– Litterære udstillinger i biblioteksrummet
– Bibliotekers arbejde med samproduktion og samskabelse
– Biblioteket som mulighedsrum for serendipitet og uformel læring
– Hvad er digital dannelse?
– Digital dannelse, biblioteksformidler og målgruppe
Biblioteksdidaktik har fået og får ifølge Cecilie Laskie fortsat ‘en rigtig god opmærksomhed og er blevet meget positivt modtaget’. Både på universitetsniveau og på folkebibliotekerne m.v. “Det kan vi bl.a. se ved, at jeg bliver bedt om at holde oplæg om bogen både på centralbiblioteker og folkebiblioteker i Danmark og i foråret bl.a. i Norge. Læs selv – hele eller dele af bogen.
■Biblioteksdidaktik er opstået i et samarbejde mellem og primært med bidrag fra de to biblioteksuddannelser på Københavns Universitet (IVA) og Syddansk Universitet, men har også skribenter fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, som har arbejdet inden for biblioteksverdenen. Bogens bidragydere er Linda L. Andersen, Lennart Björneborn, Rune Eriksson, Helle H. Espersen, Jens Jørgen Hansen, Henrik Jochumsen, Cecilie Laskie, Christian T. Lystbæk og Trine Schreiber.
CECILIE LASKIE er specialiseret inden for litteratur og læring med freelanceopgaver på biblioteker, skoler, universiteter og forlag. Hun holder bl.a. kurser og oplæg for lærere udbudt af Gyldendal Uddannelse og for biblioteksformidlere på centralbibliotekerne udbudt af Centralbibliotek.dk.
