Fra rodebutik til indbydende rammer

Skrevet af

Lene Andersen

12 december, 2013

Det hele startede med en work-shop om “Fremtidens bibliotek” i Spinderihallerne i Vejle sidste forår. Her gik startskuddet for en lang proces, som skulle forvandle det 40 år gamle hovedbibliotek i Vejle til et mere moderne bibliotek med brugeren i centrum, og den 23. august i år blev det nyindrettede bibliotek endelig officielt indviet.
Hovedbiblioteket i Vejle er fra 1971, og det kan ses. Kulturudvalgsformanden i Vejle, Dan Arnløv Jørgensen (C), mener, at det udefra ligner en Stasibygning, og indvendigt har det længe trængt til en ansigtsløftning. Det har det fået nu.

Både borgere og ansatte har gennem mange år ønsket sig et helt nyt bibliotek. Men den slags tager tid, så i mellemtiden er det nuværende bibliotek taget under kærlig behandling i en ambition om at skabe et mere moderne bibliotek inden for de eksisterende rammer med fokus på lys, luft og overskuelighed, med en god atmosfære og fyldt med oplevelser og inspiration.

Brugerne vil have kaffe!
“Det har været vigtigt for os at inddrage brugerne i processen”, fortæller Vejle Bibliotekernes leder for central formidling, Birthe Mogensen, som har været tov-holder for den gruppe, der har arbejdet med at skabe de nye rammer. “Vi har i løbet af processen skelet en del til den brugerundersøgelse, som vi gennemførte først på året, og vi har også bedt vores brugere om at komme med input på en opslagstavle i vores forhal”. Det viste sig, at det, brugerne manglede mest, var kaffe. Vejle Bibliotek har ikke haft en rigtig café de seneste år, men nu er der sat en kaffeautomat op i det hyggelige caféområde i forhallen, så brugerne kan få en god kop kaffe, mens de læser avisen.

Et levende biblioteksrum
En af de andre aktører, som har givet sparring i processen er indretningsarkitekt Anne Mette Rasmussen. Hun påpegede hurtigt, at biblioteket gennem årene var blevet overfyldt og uoverskueligt og sammenlignede indretningen med vores private hjem: “Vi fylder mere og mere ind i vores stuer – en ny lampe, et nyt maleri, en ny stol. Vi giver plads til det hele, og pludselig ser det hele lidt kompakt og rodet ud. Sådan var biblioteket også blevet”. Derfor havde indretningsgruppen fra starten fokus på at få ‘renset ud’.

Første skridt var at flytte personalets kontorer op på 1. sal og musik og medier ned i stueetagen, så alle udlånssamlingerne blev samlet. Det gav samtidig mulighed for at lave en Studiezone på 1. sal med ro til fordybelse. Derefter blev der revet vægge ned og flyttet bogreoler i stueetagen for at skabe et mere overskueligt biblioteksrum med brede gange, masser af luft mellem reolerne og gode siddepladser ved vinduerne. Brugerne skulle have de bedste pladser.

“Det har altså også været meget vigtigt for alle involverede at få skabt et levende biblioteksrum med både brugeren og formidlingen i centrum. Vi ønskede at skabe et sted, hvor brugerne har lyst til at mødes og opholde sig, og hvor der er masser af muligheder, inspiration og aktiviteter”, pointerer Birthe Mogensen. Samtidig fortæller hun, at det også har været en lang proces, da flere ting skulle falde i hak.

En lang proces
Da bibliotekets nye sorteringsrobot blev installeret sidste vinter, kunne gruppen endelig komme i gang med sidste etape af nyindretningen – forhallen. Væggene omkring de gamle afleveringsautomater kunne rives ned, og man fik dermed mulighed for at gøre forhallen større og mere indbydende for brugerne. Fokuspunktet i forhallen er det store orange multimøbel, som både fungerer som plakatsøjle, børnegarderobe, udstillingsvæg og som afskærmning til café- og avisområdet.

“Selvom vi har fået en lille ekstra anlægsbevilling til selve indretningsprojektet, har vi stadig skullet klare opgaven med et stramt budget, så det har selvfølgelig givet nogle begrænsninger”, siger bibliotekschef Lone Knakkergaard. Det har ikke været muligt at realisere alle de mange spændende idéer, som blev skabt under den workshop, der startede det hele. “Men alle idéerne bliver gemt, så de kan findes frem igen, hvis vi, som vi håber, inden for nogle år får et helt nyt bibliotek”, fortæller Lone Knakkergaard. “I mellemtiden er vi rigtig godt tilfredse med det resultat, vi har opnået og synes, vi har fået meget for pengene”.

I dagene 27.-28. marts 2014 holder Danmarks Biblioteksforening sit store Årsmøde i Vejle. Danmarks Biblioteker bringer i den anledning indslag her og i næste nummer om kommunens biblioteksservice.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...