Fra verdensmål til hverdagsmål

Skrevet af

13. oktober, 2020

Hvordan arbejder man med verdensmålene, når man er et folkebibliotek? Og hvorfor er det relevant?

De spørgsmål stod øverst på programmet, da den danske bibliotekssektor 30. september satte sig for at styrke arbejdet med verdensmålene.

Som adgang til viden for mange borgere og omdrejningspunkt for borgerinddragelse er bibliotekerne en stærk spiller i arbejdet med verdensmål. Det ansvar tager bibliotekerne naturligt på sine skuldre ved bl.a. at lave udstillinger, møder, makerspaces og arrangere forløb til at understøtte STEM-fagene og klæde fremtidens beslutningstagere på gennem kultur, viden og læring.

Næsten 50 biblioteker og en række organisationer deltog i konferencen på Ballerup Bibliotek om at arbejde med verdensmålene i bibliotekerne. Konferencen var spækket med indlæg fra biblioteker og organisationer, der arbejder med borgerinddragelse, folkeoplysning og FN’s verdensmål.

Oplæg fra dagen
På dagen blev der sat fokus på de verdensmål, der er særligt relevante for biblioteker at byde ind på, bl.a. arbejder Svendborg Bibliotek – 2030 certificeret – med nr. 3 (sundhed og trivsel), 4 (kvalitetsuddannelse), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (klimaindsats).

Den grønne tænketank CONCITO lagde vægt på folkebibliotekernes store rolle og rutine i folkeoplysning, og DeltagerDanmark bød ind med et oplæg om at gøre viden og folkeoplysning til handling ved at give ildsjæle i lokalområdet en platform til at engagere andre borgere gennem lyttemøder og værtskab.

Fra Aarhus Bibliotekerne kunne de fortælle om indsatsen med at gøre bæredygtighed mærkbart synligt og sanseligt for borgerne og at tænke bæredygtighed ind i alle medarbejderes arbejde, mens Ballerup Bibliotek delte erfaringer fra deres arbejde med festivalen Verdens Bedste Løsninger, se side 28.

Hvordan man kan lave festivaler billigt ved at inddrage lokalområdet, fortalte Rudersdal Bibliotekerne om, og fra Verdens Bedste Nyheder og GRO SELV kom der tips til, hvordan man som bibliotek får engageret unge.

De oplæg og mange flere ligger nu tilgængelige på Ballerup Biblioteks YouTube-side.

Tanket op med inspiration, engagement og ny viden ser vi frem til, at dagen manifesterer sig som nye aktiviteter rundt på landets biblioteker. Arbejdet har allerede været undervejs i fem år, men der er stadig meget at gøre endnu før 2030, og der er altid plads til flere på vognen.

Konferencen tog afsæt i netværket DB2030. Hvis I ønsker at deltage i netværket, kan I kontakte direktør Michel Steen-Hansen på msh@db.dk.

 

Danmarks Biblioteksforening og DB2030 netværket inviterede i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Ballerup Bibliotek til festivalen Verdens Bedste Løsninger Live: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene? I en hybrid udgave, hvor man kunne deltage både fysisk og digitalt.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget