Læring, Kultur, Fællesskab og Mangfoldighed. Bibliotekspolitik for Roskilde Kommune 2020 –
Roskilde Bibliotekerne vil være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. Med afsæt i fem af FN’s verdensmål, har man formuleret fem særlige fokusområder:
• Litteratur og læselyst
• Læring hele livet
• Musik for alle
• Digital dannelse og digital trivsel
• Demokratisk deltagelse og dialog
Bag byrådets vedtagelse af den ny bibliotekspolitik midt i juni ligger et års intens og omfattende debat- og involveringsproces. Christian Lauersen, chef for biblioteker og borgerservice i Roskilde Kommune, fortæller om den nye bibliotekspolitiske retning og forventninger til den og om processens betydning.
Fokus og prioritering
“Når Roskilde Bibliotekerne arbejder med at styrke kulturelle og sociale fællesskaber, understøtte læselyst og livslang læring og skabe en platform for den demokratiske samtale er det med udgangspunkt i FN’s verdensmål.
Vi ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling ved aktivt at bringe delmål under følgende fem verdensmål i spil: Nr. 3: Sundhed og trivsel, Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, Nr. 10: Mindre ulighed, Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og Nr. 17: Partnerskaber for handling”, lyder det i politikken.
Hvorfor afsæt i verdensmålene?
– Folkelige biblioteker handler om at gøre en positiv forskel i menneskers liv, og her er verdensmålene enkeltvis og i deres helhed en stærk ramme både kommunikativt og praktisk at tale ind i og arbejde ud fra, da biblioteket på flere måder er svaret på mange af de udfordringer, der adresseres i verdensmålene.
Jeg kan godt stille mig op og sige, at biblioteket modarbejder ulighed i samfundet ved at give fri og lige adgang til information, viden og kulturelle og sociale fællesskaber, men når jeg kan koble det aktivt til f.eks. verdensmål 10, der handler om at mindske ulighed, har det større pondus og genkendelighed hos modtageren – om det så er en politiker, en borger eller en samarbejdspartner.
– Samtidig er verdensmålene i Roskilde ikke kun en biblioteks-ting, men noget hele kommunen på tværs af forvaltningens direktørområder arbejder med. Det giver bibliotekerne nogle stærkere muligheder for at arbejde ind i fælles spor på tværs af skole, klub, sundhed, byudvikling, job osv., og giver Roskilde Kommune et fælles afsæt for at skabe bæredygtig vækst og vel-færd.
– Verdensmålene er eminente til at få nedbrudt nogle siloer, og det er enormt vigtigt for os i Roskilde, at vi ikke laver bibliotek i en osteklokke, men at vi gør det i samarbejde med både kommunale kolleger, politikere og lokale private og frivillige aktører, og det hjælper verdensmålene med, fordi vi alle taler ind i den samme ramme og kan se det samme mål. Opgaven er så i høj grad at omsætte verdensmål til roskildemål, så de også giver praktisk mening i den kontekst og virkelighed, vi arbejder i.
Et hovedmål for politikken lyder “Roskilde Bibliotekerne vil være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed.”
Hvordan vil borgerne mere konkret opleve det?
– Borgerne vil opleve et bibliotek der rækker ud til dem. Vi vil bruge den fantastiske energi, viden og skabertrang der ligger i et lokalsamfund og gøre borgerne til aktive deltagere og medskabere af læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed.
Vores samling, rum, service og ikke mindst personale er de vigtigste komponenter i den værdi vi skaber i samfundet, men vi vil aktivt koble borgerne på værdikæden og være den platform både på og uden for biblioteket, hvor du kan møde dine medborgere, blive inspireret af dem og hvor man kan lære noget af hinanden. Og hvor man kan skabe relationer og inspiration som også lever videre uden for bibliotekets fire vægge.
Det sker ikke af sig selv og det kommer vi til at arbejde med på mange måder og mange platforme målrettet mange forskellige målgrupper. Det handler både om at give dele af biblioteket ’frit’ så borgerne kan gøre det til deres eget, men også om i formidling og programvirksomhed at udnytte den store villighed til at dele viden og erfaringer og lave noget sammen med andre.
De fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe andre og dele deres viden og det vil vi gerne i endnu højere grad bringe i spil.
Hvad bliver de næste skridt?
– Vi igangsætter en proces, hvor de overordnede linjer bliver omsat til konkrete, borgerrettede handlinger. Ret simpelt handler det om en struktureret proces, der sikrer, at alle de gode idé-er, der med udgangspunkt i politikken udklækkes hos medarbejderne, får lov at flyve og blive til virkelighed til gavn for borgerne. Herudover at afdække behov og muligheder hos forskellige borgergrupper samt indgå partnerskaber med relevante samarbejdspartnere.
– Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en bibliotekspolitik, der skal løftes af projekter og ustyrlig udviklingstrang. Det er klart, at vi vil teste og udvikle nogle aktiviteter i projektform, men bibliotekspolitikken skal komme til udtryk i bibliotekets drift og vores hverdag: Den måde vi møder borgerne på, den måde vi arbejder med samlingen på, og de arrangementer, aktiviteter og formidling vi laver.
Proces, politik og ejerskab
Forud for politikkens vedtagelse i byrådet ligger en rejse på et års tid og en proces, som involverede mange sider og partnere. Kultur- og Idrætsudvalget har ad flere omgange været inddraget ligesom input fra forskellige råd som bl.a. Roskildes Ungebyråd og Ældrerådet. Indhold og fokus er undervejs desuden testet af forskellige borgergrupper, medarbejdere og interessenter. Ved udgangen af 2019 var de fem fokusområder identificeret: Litteratur og læselyst, Læring hele livet, Musik for alle, Digital dannelse og digital trivsel samt Demokratisk deltagelse og dialog. Herudover et særligt fokus på indsatser målrettet børnefamilier, socialt udsatte og unge – alt sammen med udgangspunkt i de fem udvalgte verdensmål.
I vinteren 2020 før COVID-19 lukkede landet ned, nåede man at involvere en lang række råd og udvalg for at trykteste to ting: Giver indholdet mening for borgerne og er der engagement? Medarbejderne blev ligeledes involveret ad flere omgange, og en særlig gruppe på tværs af organisationen har faciliteret bl.a. de interne workshops og møder. Borgerne har undervejs på forskellig vis været inddraget bl.a. via fokusinterviews, og så har politikken været i høring. Man har nu en længere liste over forskellige borgergrupper, der skal involveres på handleplansniveau efter sommerferien.
– Det har været en forrygende rejse frem imod den endelige politik. Vi har brugt mange kræfter og energi på at inddrage politikere, borgere, råd og udvalg, medarbejdere og samarbejdspartnere, og det har virkelig været en god investering. Det har både givet os værdifuldt input til politikken, men også bekræftet os i, at vi var på rette vej. Og så har vi bare kunnet mærke stor anerkendelse for det arbejde vi laver. Borgere, politikere og samarbejdspartnere vil alle gerne bidrage til at udvikle deres bibliotek og har taget et stort ejerskab i processen, og det er jo det bedste, man kan ønske sig – det værste ville være, hvis folk var ligeglade, fastslår Christian Lauersen.
Se hele Bibliotekspolitikken på kortlink.dk/roskildebib/27nqy.
- Musik for alle – er et af bibliotekspolitikkens fem ovennævnte fokusområder, og hvor de fire andre nok i større eller mindre grad findes i andre kommuners biblioteksfokus, så er musikkens centrale placering i Roskilde noget særligt. Roskilde er et af de stadigt færre danske biblioteker, der lægger stor vægt på musikområdet og musikformidling. Musik for alle skal give borgerne en mulighed for at opleve musikken i deres hverdag og på flere niveauer med fokus på den musik, ’der ikke rammer hitlisterne’.Musik-obligatoriet kom ind i loven med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000. Og både den nye politik og Christian Lauersen, der selv er optaget af musik, fremhæver, at ”Ligesom litteraturen har musikken en positiv effekt på menneskers liv”.
