Frankfurt Bogmesse 2019

Skrevet af

9. december, 2019

Verdens internationale Bogfest og dansk klassikerfremstød:
Udstiller, forlag, forfatter, politiker, biblioteks-/mediemenneske, fagekspert eller ganske enkelt læser – verdens største og vigtigste bogmesse i Frankfurt er klart et besøg værd.
Årets æres- og landegæst, Norge, havde lagt alle kræfter i en super præsentation, og Danmark var tilbage med egen landestand i den internationale udstillingshal.

At bogen som medieformat fortsat lever, kunne man opleve på oktobers internationale bogmesse i Frankfurt, der slog sine egne rekorder. Fra onsdag den 16. til søndag den 20. oktober trak millioner af bøger, særligt fysiske men også digitale, tusinder til byens Congress Center Messe tæt på hovedbanegården og centrum. I alt  302.267 lagde i løbet af dagene vejen indenom messens 7.450 udstillere fra 104 lande.
De mange besøgende, tyske som udenlandske, kom for at bade sig i bøger, hente ny viden og inspiration i aktuelle udgivelser, møde og høre forfattere fra Tyskland og mange, mange andre steder fra og for at overvære kulturpolitiske og andre debatter og events, mens den professionelle del af dem også kom for at promovere egne værker og/eller forhandle kontrakter.Messen fungerer i modsætning til Bogforum både som et kæmpe udstillingsvindue og bogtræf, men samtidig også som stedet at opdage nye forfattere henholdsvis indgå aftaler om oversættelser, drøfte rettigheder og indgå aftaler for litterære agenter, forlagsfolk og juridiske eksperter m.fl. i en særskilt mødehal.

Danmark var også med på bogmessen. På stand B28 i Hal 5.0 kunne man besøge en fin dansk fællesstand arrangeret i et samarbejde mellem foreningen Danske Forlag, forskellige hjemlige forlag og Statens Kunstfond og med tilskud fra denne. På de 80 m2 med Sverige som lidt større nabostand kunne man bl.a. møde Gyldendal, L&R, JP/Politikens Forlag, Alvilda og Batzer & co., mens Statens Kunstfond på ca. 12m2 introducerede en række danske klassikere. Finland havde en lignende stand og Islands Litteraturcenter en noget mindre.

Norge, som var officiel Guest of Honour på messen, havde en stor fælles forlagsstand et nyk længere væk i tillæg til den helt store norske show-case udstilling med flere scener ovre i messens Forum-bygning.

Statens Kunstfond introducerede sit initiativ til at fremme “10 fremragende danske modernistiske romaner fra 1970'erne til i dag”. Ved havet af Peter Seeberg, Ingenmandsland af Kirsten Thorup, Se dagens lys af Svend Åge Madsen, Den blanke sol af Vibeke Grønfeldt, Hungerbarnet af Cecil Bødker, Operaelskeren af Klaus Rifbjerg, 6512 af Per Højholt, Saturn af Henrik Bjelke, Programmeret til kærlighed af Dorrit Willumsen og Rejsens mål af Bent Vinn Nielsen.
Fondens udvalg for litterær projektfinansiering har lavet prøveoversættelser til engelsk af fem af titlerne, som blev præsenteret i Frankfurt. Ønsker en udgiver i udlandet at oversætte en af romanerne henvises vedkommende til de respektive danske forlag ift. rettigheder og vil i øvrigt kunne søge om tilskud til oversættelsen gennem Danish literature abroad and foreign literature in Denmark.

■ Frankfurt 2020 afholdes i dagene 14-18. oktober 2020. Messen, der første gang blev afholdt i 1949, har næste år inviteret Canada som Guest of Honour. I 2021 har Spanien den ære, i 2022 Slovenien og i 2023 Italien.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget