Bibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg, endnu forholdsvis nyansat som leder af Statens Bogsamlingskomité etableret i 1899, var i efteråret 1910 på rejse i Jylland for at agitere for oprettelse af biblioteker i de biblioteksløse købstæder. I Frederikshavn mødte han Gylding-Sabroe, formanden for en af byens store foreninger – de samvirkende afholdsforeninger – og H. O. Hald, inspektøren for kommunens folkeskole.
Frederikshavn var på den tid en by på mere end 7000 indbyggere, præget af en befolkningseksplosion. Der var arbejde at få. Havnebyggeri, industriudvikling og fiskeri var i en rivende udvikling. Tilflytterne, mange unge familier, blev presset sammen i små boliger mellem de nyanlagte jernbaner og havnen.
I et sådant miljø satte afholdsforeningen sig sammen med erhvervsforeningerne, borgerforeninger og de faglige foreninger i spidsen for at skaffe et tilstrækkeligt antal medlemmer i en forening med den opgave at etablere et folkebibliotek i et nybygget havehus bag en stor forretningsejendom på byens hovedgade. Alt lykkedes, så den 7. marts 1912 kunne biblioteket åbne for publikum. Efter nutidige forhold var det et meget lille bibliotek, hvor læsestue med håndbøger, aviser og tidsskrifter fyldte meget og bøger til udlån blev presset sammen i et lukket rum, så lånere måtte henvende sig til den vagthavende for at få udleveret bøger til hjemlån. I øvrigt et bibliotek uden børnebøger, hvor man måtte betale for få lov til at bruge det, og hvor børn var forment adgang.
Biblioteket blev allerede fra starten en succes, så den vigtigste opgave for bestyrelsen blev arbejdet med at skaffe tilskud og til stadighed at skaffe mere plads til materialer og benyttere. Byen voksede fortsat og behovet for investeringer i skolebyggerier og infrastruktur bevirkede, at Frederikshavn ikke som så mange andre danske købstæder fik sin egen biblioteksbygning i 1930’erne. I stedet købte kommunen en tidligere sparekassebygning på hovedgaden og stillede den til rådighed for biblioteket – dog med en indflytning over to etaper.
I marts 1945 kort før krigens afslutning begyndte næsten 20 års ørkenvandring for biblioteket. Besættelsesmagten beslaglagde kommunens administrationsbygning, og kommunen så ingen anden udvej end at smide biblioteket ud for i stedet at bruge den til kommunal administration: Efter kapitulationen ville kommunen ikke tilbagelevere bygningen til biblioteket. Først forsøgte den med tilbud om kvarte og halve løsninger, som blev afvist af både bibliotek og Statens Bibliotekstilsyn. Da kommunen så endelig ville bygge, kunne den ikke på trods af et intenst lobbyarbejde få statslig materialebevilling. Så tiden gik – og gik. Endelig i begyndelsen af 50-erne gav Staten sig, men nu sagde kommunen nej. Der var andre byggerier, der politisk var vigtigere. Biblioteket måtte flytte ind i et tidligere skolekøkken på en lokal folkeskole – et helt utidssvarende bibliotekstilbud, der kom til at give langvarig skade på biblioteksudviklingen.
Endelig i 1963 lykkedes det at få bedre forhold. Kommunen lejede lokaler til biblioteket i en forretningsejendom på byens hovedgade og overtog samtidig biblioteket. Desværre lykkedes det ikke rigtigt at udnytte det fulde potentiale. Da man endelig skulle til at ansætte nye bibliotekarer, kunne man ingen få. De alt for få nye kandidater fra biblioteksskolen valgte ansættelse i storbyer og på centralbiblioteker.
Med kommunalreformen i 1970 blev indbyggertallet øget til ca. 35.000. Biblioteket var nær forstoppelse, og der var ikke politisk enighed om biblioteksstrukturen på landet. Samtidig skulle kommunen bygge nyt rådhus – et byggeri, der med sin størrelse og arkitektoniske udformning vakte stor folkelig modstand. Borgmesteren og et flertal i byrådet valgte at komme modstanden i møde ved at flytte biblioteket ind i rådhuset og stille dobbelt så meget plads til rådighed for biblioteket som hidtil. En løsning som ledelse og medarbejdere på biblioteket var meget imod, men som ud fra en taktisk og strategisk vurdering vel alt i alt var den største garanti for, at biblioteket inden for en kortere årrække ville få en permanent løsning.
Taktikken holdt, for sådan kom det også til at gå. Få år efter rådhusets og bibliotekets indvielse i 1978 blev arbejdet med en ny biblioteksbygning sat i gang. For første gang siden det første bibliotek i 1912 kunne biblioteket selv skabe rammerne for det bibliotek, man gerne ville tilbyde borgerne. Med en flytning af hele banegårdsarealet blev den fysiske forudsætning skabt for, at der i byens centrum omkring rådhuspladsen kunne etableres et byggeri. Et kulturhus med bibliotek, svømmehal, lille kunstmuseum og et åbent dag-center.
I 1987 blev biblioteket, tegnet af Lasse & Jørgen Andersen, med sine ca. 5000 kvadratmeter indviet. Med sin åbenhed i arkitektur og indretning og med god plads til publikum blev der sat nye standarder for den tids biblioteksbyggeri. Traditionelle biblioteksopgaver som vejledning og litteratursøgning blev suppleret med en stor vifte af kulturelle aktiviteter både inden for og uden for den daglige åb-ningstid. Effekten viste sig hurtigt. Udlånstallet steg og steg, og besøgstallet nåede i løbet af få år op på knap 400.000 årligt. Et højdepunkt blev 1989, hvor Danmarks Biblioteksforening henlagde sit årsmøde til Frederikshavn, og landets kulturpolitikere kunne modtages ved et hyggeligt aftenarrangement i biblioteket.
Med kommunalreformen i 2007 dannedes en ny storkommune også omfattende Skagen og Sæby. Med de nye biblioteker i både Sæby og Skagen er der sammen med det stadigt levende bibliotekshus i Frederikshavn, og med filialer og bogbus, skabt de bedste forudsætninger for en fortsat udvikling af bibliotekstilbuddet i kommunen også på trods af, at kommunens dårlige økonomi lige nu stiller store krav til nye og billigere løsninger.
Den nye bygnings nu 25-årige historie har vist sig af kunne klare de stadige ændringer i kravene til et moderne bibliotek. Ny teknologi har uden videre kunne installeres. Nye konkrete projekter og ændringer i materialeopstilling har kunnet gennemføres uden bygningsmæssige begrænsninger. På det seneste er der etableret en gennemgang fra biblioteket til den kommunale borgerservice og stadsarkivets udstillingsområde. Når Danmarks Biblioteksforening igen her i 2012, i 100-året for Frederikshavns bibliotek, samles til årsmøde i byen, er der derfor god grund til, at de mange delegater lægger vejen indenom biblioteket undervejs i programmet.
FAKTA
Frederikshavns Kommune har i dag omkring 62.000 indbyggere. Kommunens biblioteker havde i 2010: 417.600 besøg, 165.000 besøg på websider og udlånte i 2010 ca. 610.000 bøger og andet; biblioteksudgifter pr. indbygger i 2010 var på ca. 435 kr.
Kilde: Danmarks Statistik 2010.
Artiklens forfatter, Egon Pedersen, var stadsbibliotekar i Frederikshavn i perioden 1976-1999.
