Fremtidens bibliotek skabes med borgerne, ny biblioteksstrategi

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 august, 2020

Bibliotekstrategi for Dragør Bibliotekerne: Biblioteket er relationer – ikke blot en bygning. Vi er til for alle – vi har fri og lige adgang til bibliotekets ressourcer. Et ambitiøst bibliotek er en investering i et bedre lokalsamfund. På Dragør Bibliotek bibliotek er vi ambitiøse, og det ønsker vi afspejlet i biblioteksstrategien inddelt i fire temaer:
• Det lokale
• Det nationale
• Det digitale
• Og verden

Dragør har siden efteråret 2019 arbejdet med udvikling af et forslag til biblioteksstrategi. Biblioteksstrategien har i forsommeren været ude i offentlig høring og skal behandles politisk i august måned. Herefter skal man udarbejde handleplaner på baggrund af strategien.

Henriette Ritz Kylmann, leder af Dragør Bibliotekerne i knap fire år, giver et indblik i, hvordan strategien skal møde dagens udfordringer og i den tankegang, som skal sikre et stærkt bibliotekstilbud i fremtiden samt processen forud for dens vedtagelse her i august 2020.

Afsæt og ambition
Voksende individualisering, digitalisering og globalisering ændrer samfundet og bibliotekerne, hvis rammer og fokus de sidste 10-20 år har set en markant nyudvikling fra et fortrinsvis fysisk og samlingsbaseret bibliotek til lokalsamfundets fælles sted for kultur, viden og læring. Et i voksende grad fysisk mødested omkring litteratur, læsning og folkeoplysning på nye platforme samt et stadigt stigende digitalt videnscentrum. Den udvikling er sammen med kommunens kultur- og fritidspolitik, “Det hele menneske 2017-2020” og kommunens “Politik for et aktivt medborgerskab i Dragør Kommune”, afsættet for den nye strategi, som bibliotekslederen venter sig meget af.

Strategien taler om et ambitiøst bibliotek, hvad lægges der i det?

– Dragør Bibliotekerne har ikke tidligere haft en biblioteksstrategi. Det ambitiøse ligger i involveringen af borgerne i skabelse og udmøntningen af strategien. Vi er borgernes bibliotek, og det skal afspejles i strategien og efterfølgende handlinger. Biblioteket og medarbejderne viser vejen til relationelle fællesskaber. For os måles velfærd i relation, fællesskaber og samarbejder både inden og uden for kommunen. Dragør kommune er en del af verden, og det ses i den håndfaste tilgang til FNs Verdensmål, som en del af strategien. Så de ambitioner vi har, bliver en ambitiøs investering i både bibliotekerne og lokalsamfundet.
Biblioteksstrategien peger på otte verdensmål, hvor man kan gøre en forskel: Nr. 3: Sundhed og trivsel, Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, Nr. 5: Ligestilling mellem kønnene, Nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, Nr. 10: Mindre ulighed, Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion samt Nr. 17: Partnerskaber for handling.

Tilgængelighed og medbetjening
Når det eksempelvis gælder det første mål, vil Dragør Bibliotekerne bl.a. etablere fællesskaber, der medvirker til at fremme mental sundhed og trivsel som i de eksisterende Romanklubber, hvor man mødes og diskuterer litteratur. Herudover vil man i selve indretningen af det fysiske bibliotek arbejde mere med at udvikle de kontemplative rum og rum for fordybelse og koncentration. Når det gælder mål fire, vil man fortsat skabe introduktioner og undervisning i digital søgning og brug til borgere, der for længst er gået ud af skolen. Man vil også bidrage til at styrke børns og unges læsning og læselyst, der er under hårdt pres i disse år. Alle aktiviteter og initiativer tænkes gennemført i samarbejde med lokale partnere og borgerne selv.

Udmøntning og nytænkning
I bibliotekernes fremtidige rolle i forhold til det lokale ser man videreudvikling af godt værtskab og styrkelse af mødet mellem det fagprofessionelle personale og borgeren som helt centralt i forhold til kvalitet i servicen, meningsfyldte møder via f.eks. litteratur og sprog og i forhold til at nå flere. Som målbart resultat ønskes en stigning i antallet af borgere, der bruger bibliotekets digitale løsninger.

Hvad sker der efter politisk behandling af strategien i august – og hvad med budgettet?

– Vi skal prioritere i strategiens mål, og vi skal iværksætte handleplaner og arbejdsgrupper på delelementer af strategien. Målet nås i løbet af en 4-årig periode, ikke i løbet af det første år. Konkret taler vi (TR, AMR og ledelse) om, at igangsætte et uddannelsesforløb for personalet for at gøre os endnu skarpere på betydningen af værtskab og betjening.

– Dragør Kommune har været hårdt ramt af eftervirkningerne af COVID-19, og vi har fået mange nye arbejdsløse. Sammenholdt med andre faktorer betyder det, at økonomien i kommunen er presset. Internt i biblioteket har vi ændret budgettet for at give strategiarbejdet sin egen budgetpost i 2020, og det arbejde forventer vi fortsætter forudsat, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 ikke er større besparelser på bibliotekerne. En ny strategi kræver også på den økonomiske side, at vi gør noget andet end sidste år.

Et felt, der lokalt skal arbejdes med, er bl.a. bibliotekernes tilbud til skole og dagtilbud. Her vil man udfordre og udvikle lokal praksis ved at bruge Kulturbehovspyramiden. Med metoden tilstræbes en rød tråd og progression i det, børnene oplever med bibliotekerne.

(Kulturbehovspyramiden, se artikel af Sven Nilsson, Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr 47 (2004) side 30-31.)

Vejen frem – folkets bibliotek 
Bibliotekernes lokaler stilles til rådighed for borgerne, så den enkelte borger oplever, at biblioteket er deres hus. Man vil i den kommende 4-års periode aktivt arbejde for, at borgerne selv arrangerer aktiviteter i bibliotekerne, f.eks. en musiksalon, hvor man kan mødes og lytte til og tale om musik, foredrag og meget mere. Udover hovedbiblioteket på Vestgrønningen i den gamle Dragør by omfatter kommunens biblioteker også biblioteket i Hollænderhallen, og naturligvis bibliotekets service på nettet samt tilbud som Bogen Kommer og betjening af institutioner og dagtilbud mv. plus samarbejde med Dragør Lokalarkiv og andre lokale foreninger og tilbud.

Hvordan var strategiprocessen og medinddragelse strikket sammen?

– Internt har vi længe ønsket os en strategi, som politikerne havde vedtaget. Vi har set det som et vigtigt arbejdsredskab med tydelige signaler om prioritering. Så efter vi fik procesforløbet godkendt hos Skole- og Kulturchefen, havde vi to interne arbejdsformiddage med en ekstern konsulent, hvor vi bl.a. udarbejdede en SWOTanalyse og en oversigt over mulige indsatsområder. Med baggrund i dem, inviterede vi til det første af tre borgermøder, en workshop, hvor vi brugte Kulturministeriets dialog-kit om biblioteker i tilpasset form. Her diskuterede omkring 40 borgere bibliotekerne og fremtiden. Og så kom COVID-19!

– Vi udvidede derfor det spørgeskema, vi havde fra workshoppen og slog det stort op, og udviklede endnu et om læsning, og valgte så i stedet for de fysiske møder at sende dem til udvalgte samarbejdspartnere.
De manglende borgerworkshops satser vi på at afvikle i efter-året, og nu med fokus på indholdet i næste del af processen – handleplanerne.

– For medarbejdere og ledelse har det været berigende, at opleve engagementet fra borgerne – både til workshoppen, ved besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen og ikke mindst de ‘selvkørende workshops’, som vi lagde frem i bibliotekerne inden COVID-19, for dem, som ikke kunne deltage i mødet. I forhold til politikere og forvaltning har det givet en øget og positiv opmærksomhed. I forhold til de nærmeste samarbejdspartnere har der været en stor nysgerrighed på proces og resultat og et ønske om at ‘kopiere’ bibliotekets model for inddragelse. Målet er ikke alene at styrke biblioteket – andre lokale partnere får også deres eget udbytte af bibliotekets forløb.

Nu ser biblioteket og Henriette Ritz Kylmann selv frem til samarbejdet omkring handleplanerne, konkretisering og nyudvikling.

Se hele biblioteksstrategien på kortlink.dk/drabib/27nzf.

Interviewet er fra Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.

 

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...