Fremtidens bibliotek til fremtidens voksne

Parken. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Skrevet af

15. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

God plads til både leg og læseglæde og masser af fantasi skaber et spritnyt børnebibliotek i Roskilde. Henriette Dybdal, leder af Børn og Familier ved Roskilde Bibliotekerne, fortæller om det nye børnebibliotek for de 0-7 årige, som netop er indviet på Roskilde Bibliotek.

“Det her er jeres bibliotek. I kan virkelig glæde jer!”, sagde Mogens Hallager (C), formand for Roskilde Kultur- og Idrætsudvalg, da han og jeg sammen kunne klippe snoren og indvi kommunens nye spændende biblioteksafdeling for de 0-7 årige børn med dobbelt så god plads og helt nyt børnelandskab inspireret af Roskilde by.

Behov for både plads og nytænkning

Biblioteket besøges hver dag af mange børn, familier og institutioner, og deres første møde med biblioteket skal danne grobund for fremtidige biblioteks- og kulturbrugere. Det forhenværende børnebibliotek på Roskilde Bibliotek havde en del år på bagen, og det fremstod slidt og utidssvarende i sit udtryk i forhold til formidlingen af litteratur, understøttelse af læseglæde og sprogstimulering, ligesom rummet heller ikke inviterede børnene til aktiv deltagelse og samvær.

Rummet trængte til at blive gentænkt som et inspirerende rum for de yngste medborgere og deres voksne med fokus på at få historierne, litteraturen og dens mange universer til at leve i rummet og invitere til børnenes aktive deltagelse og medskabelse. Der var et ønske om, at der skulle være tættere og mere inspirerende samspil mellem materialerne, rummets udformning, formidlingen i form af udstillinger og aktiviteter samt børnenes udfoldelse.

Økonomien til et nyt børnebibliotek blev fundet inden for Roskilde Bibliotekernes eget driftsbudget. Ombygningen har kostet ca. 2,0 mio. kr.

Vi startede ombygningen af børnebiblioteket på Roskilde Bibliotek, fordi vores fysiske rum ikke levede op til den kvalitet, som vi har i det faglige indhold – både i forhold til materialer, betjening og aktiviteter. Det er indsatser, som vi har arbejdet med i mange år, men de fysiske rammer har haltet efter. Det var et afgørende benspænd, at den primære målgruppe skulle være en aktiv deltager, da konceptet for det nye børnebibliotek skulle udformes. De 0-7 årige er den primære målgruppe for det nyindrettede børnebibliotek. Vi har et tilsvarende område for målgruppen 7-13 år.

Indretning og inddragelse

Vi har inddraget Roskildes børn, børnefamilier og daginstitutioner i processen, fra vi begyndte arbejdet med det nye børnebibliotek. Vi har også haft en projektgruppe i vores afdeling Børn og Familier, som har arbejdet dedikeret med projektet med inddragelse af de øvrige børnebibliotekarer og kolleger fra huset.

Vi har f.eks. haft nogle små rollespilssessions, hvor vores kolleger har ageret besøgende i det gamle børnebibliotek. Dermed blev vi sammen klogere på, hvordan et biblioteksbesøg kunne se ud, og vi opdagede vores egne blinde vinkler.

Vi spurgte bl.a. børnefamilierne om, hvor de kan lide at komme i Roskilde, og bad børnene tegne deres yndlingssteder. Sammen med NERD Architects har vi omsat de mange input til en helt ny indretning, der er unik for Roskilde og tager udgangspunkt i børnenes behov. Det er blevet til følgende fem scenografier:

•    Røde Port er indgangen til børnebiblioteket og velkomstområdet. Her er der masser af plads til at hænge overtøjet, varme    en flaske og mulighed for at parkere en barnevogn. Røde Port refererer til en af de fem byporte, der var rundt om Roskilde før i tiden. I dag eksisterer porten som jernbanebro over Algade/Københavnsvej, og den er kalket rød, så farven   passer til navnet.

•    Festpladsen er et udstillingsområde, hvor de besøgende straks får mulighed for at opleve litteraturen og gå på opdagelse i de skiftende udstillinger af bøger, billeder mv. Festpladsen er inspireret af Roskilde Festival og de mange andre aktiviteter på Dyrskuepladsen.

•    Parken er tiltænkt de yngste. Her kan der tumles i strømpesokker i det bløde ‘græs’. Pegebøgerne er helt nede i øjenhøjde med de alleryngste besøgende, og der er mulighed for leg med krop og sanser. Parken refererer til Folkeparken, der ligger lige over for biblioteket.

•    Byen er fyldt med huler, siddepladser og mulighed for leg og fordybelse. Børnene kan f.eks. klæde sig ud som bager eller Pippi Langstrømpe, eller de kan lege købmand. Byen er selvfølgelig inspireret af Roskilde by, og her kan man både finde Domkirkens spir og Roskilde Kraftvarmeværk – ARGO.

•    Fjorden er stedet, hvor vi har mulighed for at samle en gruppe børnehavebørn eller familier til en aktivitet med udgangspunkt i sprog eller litteratur. Fjorden symboliserer Roskilde Fjord.

Det er firmaet Twitline, der har bygget vores scenografier. Alt er bygget fra bunden og skræddersyet til Roskilde Bibliotek og vores biblioteksrum. Vi har haft et tæt samarbejde med både NERD Architects og Twitline gennem hele processen og hele tiden med fokus på at finde de bedste løsninger til glæde for vores besøgende og os.

Vi spurgte desuden nogle daginstitutioner og familier om deres oplevelse af at komme hos os, og de sagde, at det åbne rum var en udfordring. Vi har nu fået lukket af til underetagen og fået sat væg og dør op for enden af børnebiblioteket, så der er lukket af for gennemgang så det i højere grad opleves som et eget rum i biblioteket.

Formidling og værtskab

I Roskilde har vi fokus på at skabe en stærkere læsekultur, og den indsats starter allerede, når børnene er helt små. Vi har f.eks. et stigende antal aktiviteter, der blandt andet tager afsæt i “Den styrkede pædagogiske læreplan” på daginstitutionsområdet. De aktiviteter har vi fremover mulighed for at afvikle i vores biblioteksrum, hvor vi samtidig kan sættes vores materialer i spil og på denne måde også inspirere til læseglæde.

Vi har også emneinddelt alle vores billedbøger i mere end 30 emner efter ønske fra både pædagoger og forældre. Det er langt over 14.000 eksemplarer, som børnebiblioteket har kategoriseret med piktogrammer, så alle bøger om dinosaurer, venner eller trafik er placeret samlet. Både skønlitteratur og faglitteratur indgår i emnerne, og på denne måde kan børnene også lettere tage del i deres eget biblioteksbesøg og finde de emner, der interesserer dem.
Emnerne vil være placeret i de scenografier, hvor det er naturligt – f.eks. er Trafik og Mig og min familie opstillet i Byen, mens Natur er opstillet i Fjorden.

Endelig er det vigtigt for os, at børnebibliotekaren er synlig i rummet – også i den del af biblioteket, der er for skolebørnene. Konkret arbejder vi på, at børnebibliotekaren bevæger sig mere rundt, og betjeningsbordet er rykket tilbage i nærheden af børneområderne efter i en årrække at have været samlet i en fælles betjeningsø med voksenbibliotekarerne. De besøgende til børnebiblioteket kan også nemt se, hvem der er børnebibliotekar lige nu – og hvad dagens aktiviteter er, når de går ind af Røde Port.

Går jeres kommune med tanker om at forny bibliotekets afdeling for de mindst eller børnehjørnet i lokalbibliotekerne er I velkomne forbi. Vi er selv – ligesom de mange børn, som allerede har været forbi – begejstrede for vores version af Fremtidens bibliotek for fremtidens voksne.

HENRIETTE DYBDAL, leder af Børn og Familier ved Roskilde Bibliotekerne, i samtale med Louise Mean Nielsen.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget