God plads til både leg og læseglæde og masser af fantasi skaber et spritnyt børnebibliotek i Roskilde. Henriette Dybdal, leder af Børn og Familier ved Roskilde Bibliotekerne, fortæller om det nye børnebibliotek for de 0-7 årige, som netop er indviet på Roskilde Bibliotek.
“Det her er jeres bibliotek. I kan virkelig glæde jer!”, sagde Mogens Hallager (C), formand for Roskilde Kultur- og Idrætsudvalg, da han og jeg sammen kunne klippe snoren og indvi kommunens nye spændende biblioteksafdeling for de 0-7 årige børn med dobbelt så god plads og helt nyt børnelandskab inspireret af Roskilde by.
Behov for både plads og nytænkning
Biblioteket besøges hver dag af mange børn, familier og institutioner, og deres første møde med biblioteket skal danne grobund for fremtidige biblioteks- og kulturbrugere. Det forhenværende børnebibliotek på Roskilde Bibliotek havde en del år på bagen, og det fremstod slidt og utidssvarende i sit udtryk i forhold til formidlingen af litteratur, understøttelse af læseglæde og sprogstimulering, ligesom rummet heller ikke inviterede børnene til aktiv deltagelse og samvær.
Vi startede ombygningen af børnebiblioteket på Roskilde Bibliotek, fordi vores fysiske rum ikke levede op til den kvalitet, som vi har i det faglige indhold – både i forhold til materialer, betjening og aktiviteter. Det er indsatser, som vi har arbejdet med i mange år, men de fysiske rammer har haltet efter. Det var et afgørende benspænd, at den primære målgruppe skulle være en aktiv deltager, da konceptet for det nye børnebibliotek skulle udformes. De 0-7 årige er den primære målgruppe for det nyindrettede børnebibliotek. Vi har et tilsvarende område for målgruppen 7-13 år.
Indretning og inddragelse
Vi har inddraget Roskildes børn, børnefamilier og daginstitutioner i processen, fra vi begyndte arbejdet med det nye børnebibliotek. Vi har også haft en projektgruppe i vores afdeling Børn og Familier, som har arbejdet dedikeret med projektet med inddragelse af de øvrige børnebibliotekarer og kolleger fra huset.
Vi har f.eks. haft nogle små rollespilssessions, hvor vores kolleger har ageret besøgende i det gamle børnebibliotek. Dermed blev vi sammen klogere på, hvordan et biblioteksbesøg kunne se ud, og vi opdagede vores egne blinde vinkler.
Vi spurgte bl.a. børnefamilierne om, hvor de kan lide at komme i Roskilde, og bad børnene tegne deres yndlingssteder. Sammen med NERD Architects har vi omsat de mange input til en helt ny indretning, der er unik for Roskilde og tager udgangspunkt i børnenes behov. Det er blevet til følgende fem scenografier:
• Røde Port er indgangen til børnebiblioteket og velkomstområdet. Her er der masser af plads til at hænge overtøjet, varme en flaske og mulighed for at parkere en barnevogn. Røde Port refererer til en af de fem byporte, der var rundt om Roskilde før i tiden. I dag eksisterer porten som jernbanebro over Algade/Københavnsvej, og den er kalket rød, så farven passer til navnet.
• Festpladsen er et udstillingsområde, hvor de besøgende straks får mulighed for at opleve litteraturen og gå på opdagelse i de skiftende udstillinger af bøger, billeder mv. Festpladsen er inspireret af Roskilde Festival og de mange andre aktiviteter på Dyrskuepladsen.
• Parken er tiltænkt de yngste. Her kan der tumles i strømpesokker i det bløde ‘græs’. Pegebøgerne er helt nede i øjenhøjde med de alleryngste besøgende, og der er mulighed for leg med krop og sanser. Parken refererer til Folkeparken, der ligger lige over for biblioteket.
• Byen er fyldt med huler, siddepladser og mulighed for leg og fordybelse. Børnene kan f.eks. klæde sig ud som bager eller Pippi Langstrømpe, eller de kan lege købmand. Byen er selvfølgelig inspireret af Roskilde by, og her kan man både finde Domkirkens spir og Roskilde Kraftvarmeværk – ARGO.
• Fjorden er stedet, hvor vi har mulighed for at samle en gruppe børnehavebørn eller familier til en aktivitet med udgangspunkt i sprog eller litteratur. Fjorden symboliserer Roskilde Fjord.
Det er firmaet Twitline, der har bygget vores scenografier. Alt er bygget fra bunden og skræddersyet til Roskilde Bibliotek og vores biblioteksrum. Vi har haft et tæt samarbejde med både NERD Architects og Twitline gennem hele processen og hele tiden med fokus på at finde de bedste løsninger til glæde for vores besøgende og os.
Vi spurgte desuden nogle daginstitutioner og familier om deres oplevelse af at komme hos os, og de sagde, at det åbne rum var en udfordring. Vi har nu fået lukket af til underetagen og fået sat væg og dør op for enden af børnebiblioteket, så der er lukket af for gennemgang så det i højere grad opleves som et eget rum i biblioteket.
Formidling og værtskab
Vi har også emneinddelt alle vores billedbøger i mere end 30 emner efter ønske fra både pædagoger og forældre. Det er langt over 14.000 eksemplarer, som børnebiblioteket har kategoriseret med piktogrammer, så alle bøger om dinosaurer, venner eller trafik er placeret samlet. Både skønlitteratur og faglitteratur indgår i emnerne, og på denne måde kan børnene også lettere tage del i deres eget biblioteksbesøg og finde de emner, der interesserer dem.
Emnerne vil være placeret i de scenografier, hvor det er naturligt – f.eks. er Trafik og Mig og min familie opstillet i Byen, mens Natur er opstillet i Fjorden.
Endelig er det vigtigt for os, at børnebibliotekaren er synlig i rummet – også i den del af biblioteket, der er for skolebørnene. Konkret arbejder vi på, at børnebibliotekaren bevæger sig mere rundt, og betjeningsbordet er rykket tilbage i nærheden af børneområderne efter i en årrække at have været samlet i en fælles betjeningsø med voksenbibliotekarerne. De besøgende til børnebiblioteket kan også nemt se, hvem der er børnebibliotekar lige nu – og hvad dagens aktiviteter er, når de går ind af Røde Port.
■ Går jeres kommune med tanker om at forny bibliotekets afdeling for de mindst eller børnehjørnet i lokalbibliotekerne er I velkomne forbi. Vi er selv – ligesom de mange børn, som allerede har været forbi – begejstrede for vores version af Fremtidens bibliotek for fremtidens voksne.
HENRIETTE DYBDAL, leder af Børn og Familier ved Roskilde Bibliotekerne, i samtale med Louise Mean Nielsen.