Fremtidens kulturhus i Køge. Interview med Marie Stærke.

Skrevet af

Hellen Niegaard

6 januar, 2014

"Kulturhuset i Køge bliver noget helt særligt. Det skal både afspejle købstadens mange kringelkroge og utallige muligheder. Og samtidig være et moderne hus, hvor en lang række kulturelle tilbud og aktiviteter spiller sammen og udfordrer og inspirerer hinanden”, fortæller Køges borgmester Marie Stærke i en samtale med Danmarks Biblioteker. “Vi kombinerer sal og events med nyt hovedbibliotek og indretter kulturhuset i zoner. Vi bryder den traditionelle institutionsopdeling ned og mikser aktiviteterne og tilbuddene sammen på nye tiltrækkende og overraskende måder. Du vil således kunne finde nogle af bibliotekets materialer i én zone, nogle i en anden”.

Hvorfor lige nu?

MS: Det er der både lavpraktiske og mere visionsprægede grunde til. I forhold til udviklingsprogrammet for bydelen skal vi omlægge veje i området og etablere en tunnel. Det betyder, at Teaterbygningen, vores nuværende kulturhus, skal rives ned. I hvert fald delvis. Faktisk arbejder vi også med muligheden for at beholde den ældste og oprindelige del af Teaterbygningen – den lille bygning kaldet Teater-Villaen. Den ligger længst hen mod stationen og er af kulturarvskarakter. Det vil være flot, hvis den kan tænkes ind i hele konceptet.

Vi vil etablere et hus, som både rummer topmoderne teknologiske faciliteter og byder kommunens 55.000 indbyggere på overraskelser, og som går i spænd med, hvad Køge i øvrigt har af potentiale.

Tag bare den ‘madzone’ med et fælleskøkken, som det nye kulturhus skal rumme. Med både sundhedsmæssige, kulturelle og kulinariske aspekter og indslag. Her bygges ‘ovenpå’ Køge som en livlig by med mange gode caféer og restauranter, Køge torv og dets marked og de mange gode specialforretninger, byen har. Også sådan noget skal bidrage til, at huset bliver et levende og attraktivt og bredt funderet samlingssted for alle kommunens borgere – præget af fremsyn og Køgeånd. Af viden og plads til fordybelse, kreative oplevelser, legelandskab, workshops, kunst, musik og mulighed for at nyde en forfriskning og få et styrkende måltid inden arrangementerne løber af stabelen.

Dét er vores kulturpolitiske udgangspunkt for kulturhuset. Det vigtige ved kulturhuset er, at det er borgernes sted, Køges sted, og der skal ikke nødvendigvis være noget for alle andre. Kan andre lide det – jamen, så er det bare rigtig fint.

Hvad er det særlige ved det, du kalder Køgeånden?

MS: Jeg plejer gerne at sige om Køge: Vi er ikke så prangende, men meget praktiske og med vægt på enkelhed i vores stil. Vi betragter os ikke som københavnere, men er køgensere – første gamle købstad syd for København. Sjællændere – men vi lukker os ikke om os selv for samtidig giver havnen og beliggenheden ved vandet os udblik og bidrager til at skabe vores egen identitet. Vi gør det hele her. Vi lever og bor her, arbejder og går på café, til gymnastik eller musik – og til en masse andet.

Bliver der tale om et grønt byggeri eller et ikon-byggeri?

MS: Vi har ikke planlagt store solcelleanlæg eller græs på taget og den slags, men vi forventer helt klart et bæredygtigt lavenergibyggeri. Og vi stiler ikke efter at skabe et ikonhus. Men det gør da bestemt ikke noget, hvis det bliver noget i den retning. Det er min klare forventning, at vi får et arkitekturmæssigt superlækkert kulturhus placeret i et attraktivt ydre byrum. Den nære beliggenhed til havnen og vandet skal gerne invitere til fine oplevelser for både børn og voksne.

Hvorfor er netop et nyt hovedbibliotek vigtigt for projektet?

MS: Det gamle bibliotek er nedslidt og upraktisk, og samtidig er biblioteket med dets brede vifte af opgaver på vej ind i en helt ny tid. Så det er på tide, byen får et nyt hovedbibliotek. Så enkelt er det.

Folkebiblioteket skal både have fysiske bøger, så alle kan opleve den store glæde, det er at læse en (papir) bog, men samtidig er biblioteket under transformation, og der er behov for noget mere. Et bibliotek skal jo være under permanent udvikling. Både som et sted for oplevelser men også et sted for viden og læring. Og det skal både indgå som en aktiv del på borgernes arbejdsfront og på deres privatfront.

Vi vil gerne øge fokus på kulturhuset som ramme for ‘viden og vækst’ og nye kulturoplevelser, og her kan biblioteket både bidrage og spille en væsentlig rolle.

En stor og en lille model

Heller ikke i Køge gror træerne dog ind i himlen, og det er vigtigt at huske, understreger borgmesteren afslutningsvis, at den store løsning med et nyt hovedbibliotek kun realiseres, hvis det lykkes at rejse eksterne penge til finansieringen.

Den udskrevne arkitektkonkurrence omfatter en lille model og en stor. Den lille er på 2.200-2.600 m2 og koster 60 mio. kroner, mens den store er på 4.500-6.000 m2 og løber op i 100-135 mio. kroner. Kommunen har selv de 60 mio. kroner afsat i anlægsbudgettet, resten skal rejses med bistand fra alle gode kræfter – fonde og sponsorer.

Marie Stærkes forhåbninger går dog helt klart på den store model: “Det er naturligvis den, vi satser på. Om det vil lykkes vil tiden vise. Men én ting er sikkert – vi har lidt småtravlt, for vej- og strukturomlægninger går om ikke længe i gang, og teaterbygningen rives ned. Hvis Køge ikke skal være uden kulturhus og sale til teateroplevelser og arrangementer, skal byggeriet gerne stå færdigt og klart til den store indrykning senest i 2016/17”.

Klik ind på Køges hjemmeside og se konkurrenceprogrammet på: www.koege.dk/nytkulturhus.

Fakta om projektet:
Køge Kommune udskrev den 28. januar i år projektkonkurrence for fem indbudte arkitektteams, og allerede i slutningen af marts afleverede de fem deltagere modeller og skitser til fremtidens kulturhus i Køge. En dommerkomité bestående af politikere og fagdommere udvælger i april i år en vinder af konkurrencen. Vinderprojektet ventes offentliggjort 2. maj, og alle konkurrenceforslag udstilles efterfølgende.

Køge Kommune havde hele 38 ansøgere til prækvalifikationen for kulturhuskonkurrencen. Af dem udpegedes Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Dorte Mandrup Arkitekter sammen med Gitte Juul Arkitekter, COBE Arkitekter, NORD Architects og den New York-baserede tegnestue Diller Scofidio + Renfro til deltagelse i projektkonkurrencen.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...