Vil Kunstig Intelligens, Machine Learning, robotter og syntetisk tale bane vejen for en bedre og mere individualiseret service til det nationale biblioteks 200.000 brugere i fremtiden? Michael Wright, direktør for Nota siden 2008, er ikke i tvivl.
Innovation og ny teknologi vil kunne give landets mange syns- og læsehandicappede brugere af Nota et langt bredere og mere attraktivt udvalg af bøger.
Aktuelt er Nota i gang med at se på sine brugere – på ‘hvad vi har at tilbyde og på lånemønstrene’. Det sker som del af arbejdet med en ny rammeaftale for virksomheden for 2022-2025. På mindre end 10 år er brugertallet gået markant op og er firedoblet. Fra et mål på omkring 50.000 brugere i 2013 til 215.000 i december 2021. Netop i dag har man 195.500. Meget imponerende og det hænger sammen med, at ’du er i stand til at imødekomme nogle reelle behov med noget, der virker for de pågældende brugere’, fastslår Michael Wright, som tilbage i 2012 fik at vide, at en plan om 50.000 brugere og en tilvækst på årlige 6.000 var et meget ambitiøst mål at sætte sig.
Udviklingen frem mod 2025
– Vi arbejder lige nu på en ny omverdensanalyse og kigger både på os selv, på vores produkter og på vores brugere – og på omverdenen i øvrigt. Vi prøver at se på, hvad der mon sker over de næste fem år. Så godt som man nu kan, lyder det med et lille smil fra Michael Wright.
Vi tager chancen og kigger med i krystalkuglen.
Forberedelserne til den næste fireårig rammeaftale for 2022 til 2025 skal være klar inden udgangen af i år. Teknologi og teknologisk innovation er nøglen til fremtiden.
Sker der noget med formaterne?
– Er der noget, der er svært at spå om, er det den teknologiske, mediemæssige udvikling. Men Kunstig Intelligens og Machine Learning vil formentlig få ret stor indflydelse på, hvordan vi griber tingene an i fremtiden. Det kan komme til at betyde to ting. Den ene, at du måske i højere grad kan customarisere produkterne til meget mere specificerede brugerupper, end vi kan i dag. Måske endda individualisere dem i højere grad. Den anden er, at du kan gøre tingene meget mere automatisk, at du forbedrer dine produkter gennem automatisk Machine Learning. Det er ikke noget, vi arbejder meget med endnu, men på det her område – bøger, er jeg overbevist om, at det kommer til at spille en rolle, og vi vil tilpasse formatet, så det er anvendeligt for vores brugere.
Hvem er jeres brugere?
– De er meget forskellige, og vi har knap 200.000 fra 5 til 110 år. Vi har over 100, der er over 100 år gamle, og det tal vil stige. Hos os holder forestillingen om one-size-fits-all overhovedet ikke. Ikke alene på grund af brugernes aldersspredning, men selvfølgelig også på grund af typerne af læsevanskeligheder, der er meget forskellige. Derfor skal vi differentiere, det er jo også sådan i dag men sker nærmest lidt håndholdt. Fremover vil vi kunne gøre meget nemmere og hurtigere. Tingene kan blive mere automatiserede, og vi kan i langt højere grad forfine vores produkter til nogle bestemte grupper og måske helt ned på individ-niveau. Synshandicappede er en mere eller mindre konstant mindre brugergruppe, mens ordblindegruppen er stærkt voksende. I dag er det sådan, at synshandicap udpræget er noget, der kommer med alderen. Vi ser gudskelov få blinde nyfødte, og man er desuden blevet meget bedre til at behandle.
Bliver jeres indlæsere i fremtiden erstattet af robotter?
– Et andet godt spørgsmål, men jeg tror ikke, det vil ske i løbet af de næste fem år. Eller måske bliver der tale om et både og. Vi leger lidt med at prøve at lægge syntetisk tale på skønlitterære lydbøger i stedet for menneskelig indlæsning. Vi vil køre det som et forsøg i nær fremtid. Den syntetiske tale i dag er så god, at man kan holde ud at høre på den. Så må det briste eller bære, og brugerne vurdere om det giver mening og til hvilke typer af bøger, det gør det. Nogen har f.eks. peget på fagbøger, fordi de stort set aldrig bliver indlæste. Det kunne de så måske blive nu. Mens andre modsat har fremhævet, at det ikke går, fordi der er mange fagudtryk, og det er utrolig vigtigt, at de bliver udtalt helt rigtigt, så misforståelser ikke opstår. Når det gælder skønlitterære bøger, er der omvendt mange, der har spurgt, om syntetisk tale virkelig kan måle sig med human tale og f.eks. en skuespillers indlæsning af en roman? Det kan den jo nok ikke.
– Noget andet er, at ikke engang alle skønlitterære bøger kommer som lydbøger. Men det er meget, meget hurtigt at lægge syntetisk tale på en e-tekst, og det vil vi faktisk kunne gøre on-demand. Dermed vil tekster, som i dag ikke findes med lyd, kunne få lyd – og vi vil kunne tilbyde et meget større udvalg af titler. Det er en vigtig ting for Nota, for er udvalget kedeligt, gider ingen bruge os. Derfor skal vi også kunne tilbyde noget, der er attraktivt for alle vore forskellige brugergrupper. Det er en stor mulighed for os, og vi prøver os frem her i løbet af 2021 og ser, hvordan det fungerer. Vi skal så huske på, at en syntetisk tale ikke er en konstant – netop her vil også Kunstig Intelligens og Machine Learning kommer ind over og vil kunne forbedre produktet.
Nota har før haft fokus på syntetisk tale?
– Ja for år tilbage, og der lærte vi, at det både kan være dyrt, og kan give gråd og tænders gnissel. Men netop fordi vi tidligere arbejdede med det, er vi så heldige, at vi i dag har en stor lydords-bank – udtryk som ingen andre har. Den har vi foreløbig snakket lidt med Google om, fordi vi har tænkt os at bruge Googles syntetiske tale, og om ikke vi kunne lege lidt sammen. Så kunne vi forbedre den danske syntetiske tale ud over det, som de store aktører vil kunne præsentere. Vi vil ikke kun stille det til rådighed for Google, men åbent for dem der er interesseret i at lave syntetisk tale til det danske marked. Så det kan godt have nogle meget positive perspektiver for denne udvikling i et lille land som Danmark, fordi markedet her er for lille og sproget mærkeligt.
Nota har et særligt fokus på undervisningsområdet?
– Vi laver rigtigt meget på undervisningsområdet lige fra førskolen til universitetsniveauet. Det gør vi efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet og med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Er man under uddannelse i hele det forløb og mangler en lærebog, kan man henvende sig her og bestille en lærebog. Det vil sige, man kan få den indlæst og tilpasset til noget, der er brugbart for den pågældende. Det kan den enkelte studerende eller elev – eller en underviser eller en anden – selv gøre. Det foregår håndholdt, og her tror jeg, at teknologien og automatisering vil kunne gøre meget. Og det vil så også kunne betyde, at vi kan betjene mange flere brugere.
Tjek alle Nota services på Nota.dk.
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr.2, 2021.
FAKTA
Nota & Overbygningsfunktion
Nota ifølge §15 i Lov om biblioteksvirksomhed (2000):
”Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere.
Stk. 2 Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1.”
Reelt fungerer stk. 1 ikke længere i praksis, da udlån sker direkte til slutbrugeren. Men Nota samarbejder forsat med folkebibliotekerne om vejledning til ordblinde og læsesvage voksne og f.eks. som led i projektet Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere. Aktuelt desuden via Læstlyst-projektet Vilde historier – fælles sagn og myter med Lolland og Roskilde Bibliotekerne.
Nota i tal
Medlemmer i alt, ca. 195.500.
Nota Bibliotek tilbyder over 40.000 lyd- og punkt-og e-bøger: Skønlitteratur, faglitteratur og bøger til brug for studie eller arbejde.
Besøg på Nota.dk: Pr. døgn omkring 4.000-5.000.
Besøg februar 2021: 243.095 og i hele 2020: 3.421.563.
Bøger og udlån – streaming, download eller via udsendelse: Februar 2021: 207.685. I 2020: 2.626.308.
Kilde Nota.dk
LÆS med NOTA
Er man læse- eller synshandicappet, og har man svært ved at læse en almindelig bog eller tekst, er Nota måske løsningen.
Statens bibliotek for mennesker med syns- eller læsehandicap, tidligere kaldet Danmarks Blindebibliotek, har til opgave at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse, uddannelse og oplevelser for mennesker lige fra den 10-årige ordblinde dreng til den 85-årige senblinde kvinde – også mennesker under uddannelse og i beskæftigelse. For at kunne bruge Nota, skal man meldes ind – som f.eks. privatperson, elev eller underviser – og man skal kunne dokumentere sit synshandicap mv. Det sker via Nota.dk.
Hvad skal Nota?
Kort fortalt gør Nota trykte tekster tilgængelige i digitale formater som lydbøger, e-bøger og punktbøger. Ikke alle findes som købeklare produkter, derfor indlæser og producerer Nota også selv traditionelle, trykte bøger til de relevante formater og de forskellige platforme. Man kan bruge Nota via pc’en eller via mobilen og Nota Bibliotek-app.
Disse ting gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. At drive en institution som Nota koster i 2021 knap 86 mio. kroner. Bevillingen fra Kulturministeriet er på ca. 39 mio. kroner, mens 30 mio. kroner kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet samt andre driftsindtægter/tilskud. Nota arbejder under fireårige rammeaftaler.
Hvordan fungerer Nota?
Nota samarbejder med andre myndigheder, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt folkebiblioteker og forlag for at tilstræbe, at flest mulige bøger og mest muligt undervisningsmateriale bliver tilgængeligt for relevante grupper i samfundet.
Nota har 80 ansatte og består af seks afdelinger: Kontaktcenter, Bibliotek, Skole- & Studieservice, IT, Digital Produktion og Lydproduktion samt Økonomi & Kommunikation. I hovedkvarteret i Nakskov sidder størstedelen af Notas medarbejdere i historiske omgivelser på byens gamle rådhus. På Østerbro i København sidder Notas IT-afdeling og lydproduktion.
Nota udvikles i samarbejde med et rådgivende udvalg med repræsentanter som f.eks. Dansk Blindesamfund, Døvblinde og Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og her sidder desuden en repræsentant for de danske folkebiblioteker.
Biblioteket, loven & fællesskabet
Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale: biblioteksloven, fyldte 100 år i marts 2020. Begivenheden er her i bladet markeret af en række artikler: Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale online-tjenester via Danbib og bibliotek.dk i DB 01/220. Rolf Hapel så i ”Vejen til 2000-loven” på baggrunden for loven med afsæt i UBIS (Udvalget for Bibliotekerne i Informationssamfundet, KUM 1997) i DB 02/2020, mens Jens Thorhauge skrev selve ”Fortællingen om tilblivelse og implementering” og et vigtigt minut i bibliotekshistorien i DB 03/2020. I DB 04/20 fulgte en artikel om centralbibliotekerne ”Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor” af Kamma Kirk Sørensen. Serien slutter i dette nummer med to indslag. Udover af interviewet med Michael Wright en artikel om Det Kgl. Bibliotek – læs med.
