Næsten hver tredje af de fynske kommunalpolitikere går ind for brugerbetaling på biblioteket. Det viser en rundspørge foretaget af Fyens Stiftstidende. Dermed stiller de spørgsmålstegn ved, om kommunerne fortsat skal levere alle biblioteksydelser kvit og frit til borgerne. I alt 120 politikere svarede på rundspørgen, som viste, at der var flest borgerlige politikere blandt tilhængerne af brugerbetaling. Men også socialdemokrater går ind for muligheden. Én af dem er borgmester i Nyborg Kommune, Erik Christensen (A).
– I en tid med knappe ressourcer er det en måde at få råd til at udvikle bibliotekerne. Jeg tror på, at borgerne er villige til at betale et mindre beløb, men det må ikke være så stort, at det afholder nogen fra at komme på biblioteket, udtaler han og forestiller sig betaling i form af et fast beløb for et lånerkort.
Borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), kunne forestille sig et beløb pr. lånt enhed. – Vi skal have debatten om, hvilke kerneydelser der skal være gratis og betales af os alle via skatten. Det kunne måske i højere grad være den enkelte bruger af biblioteket og ikke fællesskabet, der betaler, udtaler den nordfynske borgmester til Fyens Stiftstidende.
Her er han lodret uenig med formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen. – Fællesskabet skal betale for noget så nødvendigt som folkebiblioteket. Det er en videns- og læringsinstitution, der har særstatus, og det kan man ikke betale via enkeltydelser, kun ved hjælp af fællesskabets kasse. 50 % af de, der kommer på biblioteket, kommer for at låne materiale. Resten kommer i andre anledninger, siger Vagn Ytte Larsen.
Debat på Christiansborg
Borgmester i Odense Kommune, Anker Boye (S) efterlyser en generel debat om brugerbetaling på bibliotekerne.
– Christiansborg-politikerne bør fordomsfrit gå ind i en sådan sag, siger han, og Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen fortæller, at Venstre dette efterår vil lægge op til en debat om bibliotekernes fremtid. Til det siger Vagn Ytte Larsen: – Venstre vil jo gerne sænke kommuneskatten, og folkebibliotekerne betales først og fremmest over kommuneskatten.
Vagn Ytte Larsen peger på bibliotekernes rolle i den almene dannelse: – Bibliotekerne bliver mere og mere et mødested og en forkæmper for det digitale Danmark. Bibliotekerne leverer bogpakker i børnehaverne og er med til at skærpe børnenes læselyst og give dem gode forudsætninger for at blive bedre til at læse. I områder med stor koncentration af indvandrere spiller bibliotekerne en vigtig rolle i at få folk til at deltage i den demokratiske proces. Den slags kan ikke betales via enkeltydelser, fastslår formanden for Danmarks Biblioteksforening.
Vigtig for folkestyret
Formand for Folketingets Kulturudvalg, Flemming Møller Mortensen (A), er ifølge Fyens Stiftstidende blandt de politikere, der afviser brugerbetaling på bibliotekerne.
– Gratis brug af biblioteket er en grundpille i vores samfund, udtaler han og fortsætter: – Der er områder, der er så vitale, at der bør være ens retningslinjer i hele landet. Gratis adgang til biblioteker er et af dem. Flemming Møller Mortensen frygter, at det især vil være landkommuner, der kan føle sig fristet til at indføre brugerbetaling på grund af en presset økonomi. – Vi skal passe på, at kultur ikke er forbeholdt byerne, siger han.
Dansk Folkepartis kulturordfører på Christiansborg og medlem af Odense Byråd, Alex Ahrendtsen, går heller ikke ind for brugerbetaling. Han mener, det er et fattigt samfund, der ikke værner om gratis brug af bibliotekerne.
– Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i folkestyret. De står for debataftner, hjælper folk med at finde bøger og kan hjælpe borgere til at klare sig i et digitaliseret samfund. Oplyste borgere er en forudsætning for et folkestyre, påpeger Alex Ahrendtsen.
Om Lov om biblioteksvirksomhed – Formål og gratis adgang:
”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier” – ”Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren”, hhv. §1 og §19.
Kun ved helt særlige serviceydelser (f.eks. erhvervsservice)og salg af konsulentbistand (til leverandører og andre) kan der tages betaling, hhv. §20 og 29.
Loven blev med et overvældende flertal vedtaget i Folketinget den 17. maj 2000 og trådte i kraft 1. juli samme år. Kun Dansk Folkeparti og Frihed 2000 (tidligere del af Fremskridtspartiet) valgte dengang at stemme imod.
