Generation Code: Born at the Library

Skrevet af

9. december, 2019

"Digitaliseringen sker lige nu, og det er vigtigt, at vi får talt om de nye problemstillinger, det bringer med sig. Alle europæere har brug for nye digitale færdigheder, og Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i denne proces”. Sådan sagde Mariya Gabriel, den nuværende europæiske kommissær for digital økonomi og samfund, som hovedtaler til efterårets Generation Code 2019 i Bruxelles.

I oktober mødtes 72 biblioteksansatte fra 24 europæiske lande med 85 af Europa-Parlamentets politikere fra 22 lande i Europa-Parlamentet. De var sat i stævne af netværket Public Libraries 2030 i forbindelse med EU Code Week. Her skulle de at tale om og vise, hvordan biblioteker i Europa arbejder med digital innovation, -læring, -dannelse og -inklusion.

Fra Danmark deltog Niels Fuglsang (A) og Margrethe Auken (F), som blev vist rundt i udstillingen af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks biblioteksforening mm, og Marie Østergård, bibliotekschef i Aarhus og formand for Public Libraries 2030.
“Bibliotekerne har påtaget sig rollen at være dem, der står for den reelle inklusion af borgere i dagens Europa”, udtalte den italienske EU-politiker Brando Benefei, indvalgt i parlamentet for 2. gang, fra talerstolen. Og han har ret. Hvert år deltager over 2.3 millioner EU-borgere i kurser i digital dannelse på et bibliotek. Det kan være lige fra basale færdigheder til programmering og digital sikkerhed.

Udstillingen Generation Code var et udsnit af spændende og nyskabende projekter på europæiske folkebiblioteker:

Air Seekers – Anderlecht Library og Muntpunt Library i Belgien samt Public Libraries 2030 har installeret luftkvalitetsmålere på flere forskellige biblioteker. Biblioteksbrugere får adgang til målingerne og mulighed for selv at arbejde med data og miljø, der er relevante for deres eget nærmiljø.

VR Play Ground – et litauisk VR-projekt, hvor man i en imaginær verden møder og interagerer med tre virtuelle karakterer, der hjælper med biblioteksservice på litauisk. Målgruppen er både børn og ældre. Brugerne kan skabe deres egne avatarer, indrette deres egen verden og spille forskellige spil med både lærings- og underholdningsindhold. Til gruppen af ældre er der særligt målrettede kognitive træ-ningsspil. Platformen er tilgængelig på alle litauiske folkebiblioteker i det nye år.

The Smallest Privacy Show – er et lille bitte quizshow i 1970’er stil med guldlamé og glitter. Showet blev udviklet til ældre borgere, som en måde at formidle principper for sikkert internetbrug på en tilgængelig og sjov måde til målgruppen. Samtidig får man praktiske værktøjer, man kan bruge med det samme. Efter showet får brugerne en data detox-pakke med hjem, så de hen over otte dage kan forbedre deres egen digitale sikkerhed. Selvom den første målgruppe, man arbejdede med, var ældre, er showet nu blevet udvidet og i november 2019 havde de 500 elever fra erhvervsuddannelserne igennem forløbet.

De 24 projekter, der blev udstillet til Generation Code, viser, at bibliotekerne i den grad er både villige og i stand til at tage den digitale inklusions-opgave på sig. De viser også, at bibliotekerne på tværs af Europa møder og arbejder med de samme problemstillinger, og at vi med fordel kan samarbejde og låne fra hinanden.

 

MARIE ENGBERG EIRIKSSON, Masterstuderende/Universelt Design og Tilgængelighed, PL2030 Netværket og IFLA’s Sektionskomité: Library Services for People with Special Needs

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...