Godsbanen fra 1921 og oprindeligt Danmarks største godsbane-anlæg blev nedlagt i 2000 og ved hjælp af midler fra Realdania og Aarhus Kommune genåbnet i 2012 som kulturproduktionssted. For både professionelle og amatører. Idéen er her at skabe rammerne for Danmarks førende kulturlaboratorium, der på en kvalitativ måde arbejder med udvikling af kulturelle kompetencer. Forstået helt bogstaveligt. I bygningskomplekset findes derfor alle slags arbejdsværkstedsmuligheder, faciliteter og kulturrum, ‘Aarhus folkekøkken’, gæsteboliger, teater Katapult’s DramatiskerLab, PotemKin filmskole og Åbne Scene, ligesom Aarhus Kommunes kulturadministration (tildeling af tilskud o.l.) kan findes her.
Mål – kunstneriske og bymæssige
Stedets ambitioner og mål er høje. Produktion af kunst står øverst på dagsordenen. Med alle aktører inden for og i spændingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur. Her findes derfor de bedst tænkelige vilkår for og stimulering til at skabe og videreudvikle egen kunst, kunstneriske arbejdsprocesser inkl. tværkunstneriske produktioner, ligesom vidensdeling skal styrke den kulturelle grundforskning. Derud-over er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center.
Som om det ikke er rigeligt, er det samtidig hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder som et ‘livgivende omdrejningspunkt’ og som pulsen i dette nye byrum. Men også i forhold til de omkringliggende banearealer. Lige nu gødes grunden for virkeliggørelsen af vision om, at godsbanearealet mod syd udvikler sig hen imod det centrale Aarhus, i en kulturzone i halvmåneform, som spænder fra rådhuset og ARoS – over det gamle godsbaneareal – til Den gamle By.
Organisering og effekt
Godsbanens organisationsmodel og måden beslutningsprocesserne foregår på er udpræget brugerinvolverende og udviklet gennem en længere proces. Diversitet er afsættet, og mange stemmer bliver derfor hørt; man samarbejder bl.a. med 20 organisationer og har p.t. omkring 10.000 Facebook-tilhængere. Forventningerne til stedets effekt er ikke mindre. Godsbanen vil resultere i en mere innovativ lokal kunst- og kulturproduktion, fortsat udvikling af kulturelle kompetencer og af kvaliteten i kunst- og kulturmiljøet i byen. For kunstens ‘egen skyld’ men bestemt også så flere og nye brugere af kultur tiltrækkes til byen, og så Aarhus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer styrkes – nationalt som internationalt. P.t. omsætter Godsbanen for 50 millioner kroner årligt, oplyste en meget engageret Kim Bisgaard.
Selv om det fik enkelte til at spjætte i stolene og satte yderligere skub i indlæggene, så kunne knap nogen tilstedeværende kulturpolitiker eller medarbejder i kultursektoren egentlig være uenig med Kim Bisgaard, projektleder for Godsbanen i Aarhus, som om dagens tema ‘Kulturen som udviklingskraft’ fandt, at det ikke er så relevant at tænke i som ‘økonomi som udviklingskraft for kulturen’. Noget andet er, at hans ‘eget’ projekt Godsbanen i Aarhus på mange måder klart dokumenterede både konferencens tema og hans holdning.
