Godsbanen: Det nye kulturlaboratorium i Aarhus

Skrevet af

26. marts, 2014

Godsbanen fra 1921 og oprindeligt Danmarks største godsbane-anlæg blev nedlagt i 2000 og ved hjælp af midler fra Realdania og Aarhus Kommune genåbnet i 2012 som kulturproduktionssted. For både professionelle og amatører. Idéen er her at skabe rammerne for Danmarks førende kulturlaboratorium, der på en kvalitativ måde arbejder med udvikling af kulturelle kompetencer.  Forstået helt bogstaveligt. I bygningskomplekset findes derfor alle slags arbejdsværkstedsmuligheder, faciliteter og kulturrum, ‘Aarhus folkekøkken’, gæsteboliger, teater Katapult’s DramatiskerLab, PotemKin filmskole og Åbne Scene, ligesom Aarhus Kommunes kulturadministration (tildeling af tilskud o.l.) kan findes her.

Mål – kunstneriske og bymæssige
Stedets ambitioner og mål er høje. Produktion af kunst står øverst på dagsordenen. Med alle aktører inden for og i spændingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur. Her findes derfor de bedst tænkelige vilkår for og stimulering til at skabe og videreudvikle egen kunst, kunstneriske arbejdsprocesser inkl. tværkunstneriske produktioner, ligesom vidensdeling skal styrke den kulturelle grundforskning. Derud-over er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center.

Som om det ikke er rigeligt, er det samtidig hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder som et ‘livgivende omdrejningspunkt’ og som pulsen i dette nye byrum. Men også i forhold til de omkringliggende banearealer. Lige nu gødes grunden for virkeliggørelsen af vision om, at godsbanearealet mod syd udvikler sig hen imod det centrale Aarhus, i en kulturzone i halvmåneform, som spænder fra rådhuset og ARoS – over det gamle godsbaneareal – til Den gamle By.

Organisering og effekt
Godsbanens organisationsmodel og måden beslutningsprocesserne foregår på er udpræget brugerinvolverende og udviklet gennem en længere proces. Diversitet er afsættet, og mange stemmer bliver derfor hørt; man samarbejder bl.a. med 20 organisationer og har p.t. omkring 10.000 Facebook-tilhængere.  Forventningerne til stedets effekt er ikke mindre. Godsbanen vil resultere i en mere innovativ lokal kunst- og kulturproduktion, fortsat udvikling af kulturelle kompetencer og af kvaliteten i kunst- og kulturmiljøet i byen. For kunstens ‘egen skyld’ men bestemt også så flere og nye brugere af kultur tiltrækkes til byen, og så Aarhus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer styrkes – nationalt som internationalt. P.t. omsætter Godsbanen for 50 millioner kroner årligt, oplyste en meget engageret Kim Bisgaard.

Selv om det fik enkelte til at spjætte i stolene og satte yderligere skub i indlæggene, så kunne knap nogen tilstedeværende kulturpolitiker eller medarbejder i kultursektoren egentlig være uenig med Kim Bisgaard, projektleder for Godsbanen i Aarhus, som om dagens tema ‘Kulturen som udviklingskraft’ fandt, at det ikke er så relevant at tænke i som ‘økonomi som udviklingskraft for kulturen’. Noget andet er, at hans ‘eget’ projekt Godsbanen i Aarhus på mange måder klart dokumenterede både konferencens tema og hans holdning.

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek, eller er der et andet biblioteksbyggeri du vil nominere?

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...