Gør det konkret, gør det synligt – folkeskolereformen og folkebibliotekerne

Skrevet af

13. april, 2015

Konferencen Trick or treat var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening (DB) sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen (BCF) og tog afsæt i Folkeskolereformens delvision om ’den åbne folkeskole og et udvidet samarbejde med lokalsamfundet’.

Fra profession til professionel
Gør det bedre, gi’ det videre, lød det fra fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard fra Future Navigator. Har nogle været angste for professionsoverlap/-overgreb mellem skolernes lærere og folkebibliotekets bibliotekarer, er det på tide at droppe det nu. En fremtidstrend er helt klart en bevægelse fra et afsæt baseret på profession til en professionel tilgang, fremhævede fremtidsforskeren.

En synsvinkel som også blev bakket varmt op af ikke mindst Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, mens Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange, på sin side kom med udmeldingen: Ingen professionsforskrækkelse her!

Meldingerne er klare: Lærernes didaktiske tilgang kan i kombination med bibliotekarernes informationskompetencer bidrage til at styrke bl.a. læringsmålet for dannelse.

Gør det konkret – og gør det synligt
I skal samarbejde, lød det kraftigt opfordrende fra programmets to ministre, kulturminister Marianne Jelved (B), og undervisningsminister Christine Antorini (A). Hvor relationer mellem skoler og biblioteker tidligere har været mere fragmentariske og måske ofte relativt beskedne, så giver det i dag rigtig god mening at medindtænke folkebibliotekets særlige informations- og læ-seunderstøttende kompetencer i skolernes tilbud til fordel for både børn og lærere, forstod man på dagens mange indlæg. 

Annette Hartøft, skoleleder fra Lyshøjskolen i Kolding, kom således med en konkret bestillingsliste til folkebiblioteket, “Tre stykker implementeringsguf”. Udfordringen er imidlertid også, blev det understreget af Silkeborgs bibliotekschef, Lars Bornæs, at man lokalt står med ét folkebibliotek til f.eks. 30 lokale skoler.

Derfor lød dagens anbefaling fra flere sider bl.a. Danmarks Biblioteksforening: Løft samarbejdet, systematiser det og drøft dets potentiale og konsekvenser i kommunernes relevante politiske udvalg. En forudsætning for en ny ramme at agere i, er et bredere politisk mandat, påpegede DBs næstformand Kirsten Boelt.

Fornuft og partnerskab sat i system
Alle var enige om, at det kan være svært for et folkebibliotek, som i øvrigt er optaget af voksende opgaver og stram økonomi, at facilitere f.eks. 30 lokale folkeskoler. Derfor må det også godt prissættes, lød det bl.a. fra kulturminister Marianne Jelved. Kommunerne skal betale for den undervisning, der lægges i andet regi.

Mogens Vestergaard, BCFs formand, præciserede, at der skal bygges videre på det partnerskab, som allerede findes i dag. Men det skal gerne understøttes af egentlige partnerskabsaftaler, lød det fra Anette Hartøft.

Se også https://www.db.dk/trick-or-treat-tilbageblik.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...