Grækenland bygger biblioteksfyrtårn

Skrevet af

14. oktober, 2019

Renzo Piano’s lysende nationalbibliotek i Athen, rammen om IFLA 2019 Kulturaftenen i Athen, sætter som central del af Stavros Niarchos Foundation Cultural Center ny standard for grækernes biblioteks- og kulturtilbud og grønt byggeri i den græske hovedstad. Et multikulturelt centrum for uddannelse, kunst, sport og rekreation.

Bygningskomplekset har en fantastisk beliggenhed ved Eginabugten ca. fire km sydvest for Athens centrum i en nærmest lige linje fra Akropolis, placeret i et tidligere ret nedslidt område brugt til lidt af hver. Bl.a. en gammel hestevæddeløbsbane og senere anvendt til parkering under OL i 2004. I dag et stadigt mere attraktivt bolig- og byområde nær vandet.

National & Public Library, Opera mm
SNFCC omfatter ud over nationalbiblioteket inkl. dets Public Library service (ca. 23.000m2) også Grækenlands nationale opera (28.000m2), en stor agora mellem disse og allerøverst over operaen en unik udsigtsplatform med et Reading Room – et regulært lysende fyrtårn. Byggeriet ligger midt i den ca. 21 hektar store nyskabte Stavros Niarchos Park med et væld af udendørs tilbud til grækerne og besøgende turister i Kallithea Kommune – en af Grækenlands ti største.

Centret er finansieret af Stavros Niarchos Foundation med omkring 600 mio. Euro til byggeri, anlæg og etablering; billionæren Stavros Niarchos (1909-1996) var skibsreder i den tunge internationale liga. Fonden har derudover bidraget med 2 x 5 mio. Euro i startårene til IT, materialer/ressourcer og drift. I praksis drives komplekset af SNFCC S.A., en nonprofit organisation med ansvar for vedligeholdelse, ledelse og drift af både SNFCC og parken. Operaens direktør og en leder af biblioteket samt chefen for det hele, Dimitris Protopsaltou, tidligere leder af Veria Central Public Library, er øverste ansvarlige. SNFCC S.A. superviseres af det græske finansministerium.

360-graders udsigt, grøn profil og kanal
Arkitekten Renzo Piano står bag projektet. Han er kendt for en række enestående byggerier så langt tilbage som 1977 med for eksempel Pompidou-centret, som han tegnede sammen med Richard Rogers. Byggeriet består af to centrale bygningskroppe sammenkoblet af en mindre bygning, så der dannes en naturlig plads mellem de tre til en udendørs agora afrundet på den fjerde side af en ny kanal, og derudover P- og parkanlæg.

Der er tænkt bæredygtige løsninger over alt. Biblioteket nærmest vokser op fra jorden og danner med sit plantebeklædte, svalende henholdsvis varme-bevarende bygningstag en bakke ud mod kysten i stil med mange af Athens småbjerge.

Hvor det er muligt anvendes naturlig ventilation. Byggeriet tager desuden højde for seismisk aktivitet.

Fra mellembygningens top findes en glasgang koblet på operadelens tagetage og fyrtårnet, The Reading Room, der med sine glasvægge skaber et lysende fælles sted for borgerne. Her er 360-graders udsigt over Athen og havet. En gigantisk bygget baldakin overdækker hele etagen, der fungerer som hovedstadens udsigtssted og har tusindvis af sol-panelceller på toppen, så byggeriet til tider selv står for 100% af strømforbruget.

Stedets fysiske forbindelse til kysten har muliggjort etablering af en særlig smuk kanal med saltvand og med indbygget lys i bunden og en dansende/lysende springvandsinstallation. Kanalen løber langs bygningerne og parken som en nord-syd gående fodgængerakse. Den afsluttes af en café og en lille bådebro med små sejlskibe, der anvendes til undervisning. Som i resten af parkanlæggets rekreative og sportsanlæg er oplevelser, fritid og læring tænkt sammen.

Nationalbiblioteket
Mens Stavros Niarchos Foudation stod for det hele i bygge- og etableringsfasen, har den i dag overdraget komplekset til staten, som ejer jorden. Vejen dertil har været lang, omkring et tiår, og naturligt nok også været præget af debat i de hårde økonomiske år, men resultatet har vist sig det hele værd.

Skønt knap nok klar valgte man således allerede i august 2016 at slå dørene op for borgerne, der siden da er strømmet til, samtidig med at biblioteket kom på plads. I 2019 er de sidste samlinger fra det gamle bibliotek blevet overflyttet; nogle af kulturarvssamlingerne er så værdifulde, at de undervejs måtte have politieskorte til SNFCC.

Det gamle klassiske nationalbibliotek i Athens centrum,  i øvrigt tegnet af danske Theophilus Hansen og åbnet i 1892, var vokset til små 1 mio. værker – bøger, tidsskrifter og manuskripter og var for utilstrækkelig til samlingerne og moderne biblioteksbrug.

Med SNFCC er Nationalbibliotekets opgave omdefineret. Det er i dag et sted ikke alene helliget til studier, forskning og kulturarv, men et levende være-, lære- og mødested for borgerne. En hub for nye idéer med kulturtilbud og et åbent læringsrum, som man selv beskriver det. Nu altså som noget helt særligt med en meget benyttet Public Library-funktion med nyindkøbt materialesamling på 35.000 enheder. Åbent fra morgen til sen aften for alle aldre. Og dertil med en række af vidt forskellige uddannelsesmæssige og interaktive faciliteter og programmer.

I perioden 2017-18 blev der organiseret mere end 7.000 gratis events and aktiviteter med over 8,3 mio. besøg. I år ventes besøgstallet at nå de seks millioner. I stueetagen findes et multifunktionsområde ideelt til seminarer, foredrag og småbegivenheder – og almindelig afslapning f.eks. ved flygelet, der frit kan anvendes. Øverste balkonetage er indrettet til udstillinger.

■ Går rejsen til Athen er Stavros Niarchos Foundation Cultural Center et oplagt besøgsmål. Hvis ikke kan man læse meget mere om det hele på www.snfcc.org/en.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget