Gustaf Munch-Petersen – Klassiker 2012

Skrevet af

Johan Rosdahl

16 oktober, 2012

Gustaf Munch-Petersen blev født 18. februar 1912 i et trygt akademisk miljø – faderen var professor og moderen universitetslektor. Han blev student i 1930, begynder at studere, men rejser i 1932 først til Grønland, siden rundt i Europa. Fra 1933 til 1935 bor han skiftevis i København og i moderens hjemland Sverige. Endelig i 1935 slår han sig ned på Bornholm, hvor han bliver gift med keramikeren Lisbeth Hjort. I 1937 rejser han til Spanien for at kæmpe for demokratiet mod Francos fascisme i den spanske borgerkrig og i april 1938 falder han. I sin levetid nåede han at udgive digtsamlingerne det nøgne menneske (1932), det underste land (1933), mod jerusalem (1934) og Nitten Digte (1937 samt romanen simon begynder (1933). Posthumt er udgivet digtsamlingerne black god’s stone (på engelsk) og den svensksprogede solen finns.

De basale værdier
I sit liv vender Gustaf Munch-Petersen sig fra det akademiske liv mod de basale, enkle værdier – på Bornholm arbejder han således som fisker – skrive gør han hele tiden. Gustaf Munch-Petersen var også billedkunstner, og det er bl.a. inspirationen fra den ekspressionistiske og surrealistiske malerkunst, der også i hans digtning slår igennem. Han bliver en del af det kunstneriske miljø omkring tidskriftet Linien, hvor også malere som Ejler Bille og Vilhelm Bjerke-Petersen hørte til. Det er Vilhelm Bjerke-Petersen, der medvirker til at Gustaf Munch-Petersen får en række billeder med på en udstilling i 1935.

Fra despekt til kanon
Gustaf Munch-Petersens bøger blev ikke ret godt modtaget. Bortset fra debutsamlingen det nøgne menneske blev der i anmeldelserne lagt så meget vægt på det sære og normbrydende, at de mere tolerante opfattelser blev overdøvet.

“Forrykt”, “Vaas” er typiske betegnelser. “Hans Kæphest er at skrive aandsvage Digte med lutter smaa Bogstaver”, var en almindelig dom. Digtenes efterliv og rehabilitering især i 1960’erne og med fuld styrke i 1980’erne giver imidlertid en ganske anden bedømmelse af forfatterskabet. De modernistiske lyrikere med deres hævdelse af sproget som erkendelsesredskab og 80’er lyrikerne anerkender Munch-Petersens skrift og lader sig inspirere af den. Ser man på udbredelsen af digtene i antologier til undervisning, er det imidlertid påfaldende, at udvalget ind-skrænker sig til to-tre bestemte digte. Digtene “til mine forældre” med dets almengyldige skildring af generationskonflikten og det programagtige “det underste land” bliver de helt dominerende eksempler på Munch-Petersens kunst. Det sidste er i øvrigt med i Kulturkanonen fra 2006. Endelig er digtet “rids” ofte med som eksempel på Munch-Petersens stringent sansede naturlyrik.

Det unikke
Men Gustaf Munch-Petersens forfatterskab kan ikke uden videre sættes på formel, skønt det har været almindeligt at fastholde ham i delvist modsigelsesfyldte, forskellige roller. For eksempel som surrealist. Ved siden af Jens August Schade, den eneste vi har af slagsen, bliver det sagt. Den anden fastlåsning har været den biografisk-mytiske: Her har vi den unge kunstner, der går i døden for sit standpunkt. Man kan også sige, at der har været to forskellige analytiske tilgange: Munch-Petersens lyrik som eksempel på det rene billede over for opfattelsen af teksterne som udtryk for en tragisk humanisme. Disse placeringer af forfatterskabet kan jo sagtens eksistere side om side, men for at få et bredere og dybere greb om denne meget særegne digtning skal man, som foreslået af Tue Andersen Nexø droppe etiketterne: “Slipper man roret, er der strømme nok at følge”. Så ville man måske også se et bredere anderledes udvalg i antologier og litteraturhistoriske fremstillinger.

Det er det, der er idéen med Klassikerdagen. Ved at pege på Gustaf Munch-Petersen som klassiker i året 2012 fejrer vi hans 100-års dag med det dobbelte formål at minde om hans mest kendte værker, men også med håbet om at læsere vil finde vej til andre tekster i – og nye perspektiver på forfatterskabet.

 

jeg har to frakker

jeg har to frakker,
som jeg skifter med –
af elefanthud er den ene,
af sommerfuglens skind den anden.

den første er for gråvejr,
og for krigstid;
i slagsmål,
og blandt onde ord
jeg går i elefanthud.

og solskin er det bedste,
for sommerfuglefrakken –
når jeg er blandt venner,
i tryghed og ro,
så blotter jeg mit indre
igennem flor og vinger,

kun een fejl har de begge
ellers så gode frakker:
jeg ikke selv bestemmer,
når jeg vil skifte dem.

Gustaf Munch-Petersen

Bragt første gang i tidsskriftet Vild Hvede, 1932 og senest i dagbladet Politiken den 25. september 2012 ved Thomas Bredsdorff.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...