Har bibliotekarer brug for etiske regler?

Skrevet af

Hellen Niegaard

12 oktober, 2012

Et sæt etiske regler, International Codes of Ethics for Librarians and other Information Workers, for bibliotekarer/biblioteksmedarbejdere, er et af de håndfaste resultater fra årets IFLA konference.
De er udarbejdet i et samarbejde med IFLA’s FAIFE-gruppe (Free Access to Information and to Freedom of Expression) og IFLAs Governing Board (GB), den internationale biblioteksorganisations styrende organ. Her er Kent Skov Andreasen med for Danmark, og Danmarks Biblioteker har bedt ham fortælle læserne, hvad der gør etiske retningslinjer relevante lige nu, og hvordan DB og danske biblioteker kan arbejde med dem.

Kent Skov Andreasen, i det daglige konst. stadsbibliotekar i Odense Kommune og medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab, ser flere grunde til at arbejde med etik nu:

“Spørgsmålet dukker jo op med mellemrum. Men jeg ser flere ting, som gør dem relevante lige nu. Det er ikke længere alene bibliotekarer, der ud fra et nærmest genetisk fælles grundlag forvalter bibliotekernes håndtering af information og viden over for borgerne. Også kommunikationskonsulenter og andre typer af ‘informationsarbejdere’ (information workers or – specialists), der ikke har den samme eller en fælles biblioteksbaggrund, bidrager. Det giver anledning til at overveje at have et mere velbeskrevet grundlag at arbejde ud fra.

Vi får i stigende omfang flere opgaver tillagt, der ligger tæt på eller reelt er myndighedsudøvende. Det rejser spørgsmål om, hvor langt man som bibliotekar eller biblioteksmedarbejder skal gå i forhold til den oprindelige kernerolle som ‘neutral’ medarbejder på borgerens præmisser. Og modsat det at være sagsbehandler, hvor man er kommunens forlængede arm over for borgeren.

Der er stadig – måske endda stigende – pres på bibliotekernes forvaltning af opgaven. “Banned books” i USA antager groteske højder, når en helt uskyldig børnebog – i øvrigt flere år efter udgivelsen – kræves fjernet fra hylderne af en borgergruppe. Eller når nogle politikere herhjemme anfægter, at en lovlig forening kan holde møde på Det Kongelige Bibliotek, som vi har set det for ikke længe siden.”

Hvad er hovedfokus i de etiske ‘regler’, og hvad vil de betyde for biblioteksbrugerne/bibliotekerne?

“De beskriver og definerer et fælles etisk og professionelt grundlag og etablerer et fælles værdigrundlag for professionen at arbejde ud fra i en tid, hvor kerneopgaven bredes ud til også at omfatte medborgercenteropgaver, borgerservice osv. ud over den traditionelle formidling af viden, information og oplevelser.
Jeg kan ikke umiddelbart se, at det har en praktisk konsekvens for brugerne, udover at de skaber klarhed. De kan i enkelttilfælde være noget, vi henholder os til, hvis der opstår nogle ‘til-spidsede’ situationer. Hvilket nok mest sandsynligt vil kunne ske i forhold til politikere. Hvor bibliotekarer i egenskab af at være embedsmænd kan blive bedt om noget, man finder ‘grænseoverskridende’ – som i de nævnte eksempler ovenfor.

Hvordan tænker man sig, at de skal anvendes? Vil IFLA ‘holde øje’ med, at de anvendes og evt. påtale manglende brug af dem?

Det er endnu ikke diskuteret og derfor heller ikke besluttet. Jeg regner dog ikke med, at det er noget, nogen vil sanktionere – udover de aktiviteter, der i forvejen sker i IFLA-regi, fx i FAIFE. Måske kan der blive tale om at bede folk om at indrapportere tilfælde, hvis nogen mener at have været nødt til at anvende eller er blevet presset på de etiske værdisæt i praksis.

Hvordan mener du, reglerne skal promoveres i Danmarks, skal de oversættes til dansk?

“De bør i alle tilfælde oversættes og også gøres til genstand for en bredere debat og drøftelse. Først og fremmest i faget, men også i DB-regi. Politikerne skal også være bekendte med problemstillingerne. Både for professionen og for bibliotekerne generelt kan det være med til at brede perspektivet ud til den globale funktion, som bibliotekerne jo er med i med afsæt i det lokale.
Jeg ved, at Bibliotekarforbundet (BF) stiller sig kritisk til mere kategoriske dele af det etiske regelsæt. Og er enig i, at en “Code of ethics” aldrig kan eller skal efterleves bogstaveligt for alle bibliotekarer. Det vil give problemer for fx privatansatte, der selvfølgelig ikke af virksomhedshensyn kan efterleve et krav om open access eller transparens. Jeg vil hellere tale om et etisk ‘værdisæt’. Et redskab, som definerer et fælles grundlag at arbejde ud fra som bibliotekar og/eller ‘information worker’.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...