Har du været på NemID-kursus? Ældre tilfredse viser ny undersøgelse

Skrevet af

17. november, 2011

De ældre er tilfredse med NemID – og bibliotekerne kan tage en del af æren

Hele 99 % af de ældre kender NemID. Det viser en ny uvildig tilfredshedsundersøgelse om NemID. Undersøgelsen viser også, at de ældre bruger NemID lige så hyppigt som de unge. Samtidig har de ældre lige så stor tillid til NemID som de unge, og NemID opfattes som sikker.

Undervisning og oplysning
Hvordan kan det være? Typisk hører vi om, at de ældre er skeptiske og mere tilbageholdende i forhold til at tage nye systemer i brug.
En af forklaringerne kan være den store undervisnings- og oplysningsindsats, som Digitaliseringsstyrelsens Lær mere om IT-netværk har ydet. Netværket be-står af en lang række organisationer, blandt andet bibliotekerne, ældreorganisationerne, oplysningsforbund, KL og SKAT.
Over hele landet har ældre haft rig mulighed for at melde sig til kurser om NemID. Bibliotekerne, ældreorganisationerne og borgerservicecentrene har nærmest konkurreret om at lokke de ældre til kurser, hvor de har kunnet modtage hjælp til både bestilling, aktivering og anvendelse af NemID.

Der findes endnu ikke en undersøgelse af, hvem der har deltaget på hvilke kurser. Men at bibliotekerne er blandt de store bidragydere peger bl.a. Biblioteksbarometer 2010, udarbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, på. Alene i 2010 afholdt bibliotekerne 1.712 Lær mere om IT-kurser, og aktiviteten er, forlyder det fra biblioteksside, stigende.

De ældre haler ind på de unge
Tilfredshedsundersøgelsen er baseret på brugere, der allerede anvender internettet. Men en anden undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet, viser også, at de ældre haler ind på de yngre.
Når man spørger til internetbrugernes anvendelse af NemID til netbank, så svarer 57 % af de 25-34 årige, at de anvender NemID hver uge. Det tilsvarende tal for de 65-74 årige er 53 % – altså kun 4 procentpoint lavere.

Stadig brug for de gode kræfter
Selv om det går fremad, er der dog stadig brug for undervisningstilbud til de ældre. 44 % af de 65-89-årige oplyser i Danmarks Statistiks undersøgelse, at de aldrig har anvendt internettet.
Heldigvis forventes Lær mere om IT-netværket at fortsætte under den nye Digitaliseringsstyrelse, som er blevet oprettet i kølvandet på dannelsen af den nye regering. Digitaliseringsstyrelsen skal, som navnet antyder, netop have fokus på den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor.

Hvis målene om digitalisering skal indfries, kræver det, at endnu flere ældre bliver dus med bl.a. NemID. Det er en opgave, som Digitaliseringsstyrelsen ikke kan løfte alene. Derfor håber styrelsen på et fortsat tæt samarbejde med de mange partnere i netværket. Herunder landets mange biblioteker.

Tilfredshedsundersøgelsen er lavet af Mediebureuet Mec for Nets DanID. Den webbaserede undersøgelse er baseret på 1.500 webbesvarelser i september 2011.  Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet er foretaget i april 2011 og er baseret på 4.988 gennemførte telefoninterview blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...