Har musikken en fremtid på bibliotekerne?

Skrevet af

8. april, 2019

Som alle andre områder i samfundet bevæger musikken sig i rasende fart fra den fysiske form til den flydende digitale form. Bibliotekerne har været med på hele rejsen.

Men det store spørgsmål er, om tiden er kommet, hvor bibliotekerne skal erkende, at den digitale musikudvikling er kørt for deres del. Eller om netop den dramatiske udvikling på det digitale musikområde afstedkommer et voksende behov for bibliotekerne som en central aktør i fremtidens musikformidling?

Det var spørgsmålet som analysefirmaet Moos-Bjerre A/S fik til opgave at undersøge på vegne af bibliotekerne og finansieret af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek).

Kuratering frem for ubegrænset adgang til musik
Resultaterne er interessante og illustrerer den virkelighed, som bibliotekerne står over for i takt med internettets udvikling gennem de seneste årtier: Det er ikke længere en afgørende faktor for bibliotekerne at have store fysiske musiksamlinger, ligesom de gammeldags læsesale heller ikke længere er relevante med stærke søgeværktøjer som Google.

Undersøgelsen viser nemlig, at det er kuratering af musikken frem for formidling af faktuel information, som borgerne efterspørger. Det er også interessant at se, at der er ligeså stor efterspørgsel på kuratering frem for adgang til et ubegrænset musikkatalog. Dette skyldes formentligt, at udbuddet af musikindhold på internettet i dag tilfredsstiller borgernes behov. Til gengæld påpeger undersøgelsen, at borgerne forudsætter, at musikformidling er koblet til direkte musiklytning på selve platformen.

Dansk musik i et globaliseret musikmarked
Undersøgelsen viser, at der er stor inte-resse for dansk musik. Samtidig er der indikationer på, at lytning til dansk musik er omvendt proportional med alderssegmentet: Mens ældre lytter mest til dansk musik, lytter de unge mindst til dansk musik. Det kan hænge sammen med, at danskerne i svag grad oplever formidling af dansk musik på de internationale streamingtjenester.

Ovenstående indikationer fra undersøgelsen afstedkommer derfor et presserende behov for, at danske lyttere præ-senteres for dansk musik i fremtidens globaliserede samfund. En opgave, der forekommer indlysende for de offentligt støttede kulturinstitutioner – og et behov, som også blev italesat med kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-2022 fra december 2018

Kulturarv og dansk musik
Når vi taler om den ældre del af den danske musik, berører vi samtidig et af bibliotekernes ‘guldæg’ – kulturarven. En af bibliotekernes styrker er netop de retrospektive samlinger. Her viser undersøgelsen, at der er relativ stor interesse for den danske kulturarv.

Musikken har en fremtid på bibliotekerne!
Moos-Bjerre Analyses omfattende undersøgelse af borgernes musikforbrug og holdning til en biblioteksbaseret musiktjeneste viser klart, at der er en interesse blandt borgerne for bibliotekerne som kuratorer, der kan guide musikinteresserede gennem det voksende ocean af musik, der flyder på internettet. Undersøgelsen viser, at den danske musik er efterspurgt, men at dansk musik samtidig kan være en ‘truet dyreart’ i fremtidens globaliserede samfund.

Her har offentlige institutioner som eksempelvis DR og bibliotekerne en vigtig opgave som fyrtårnene, der sikrer den danske musiks relevans på de store informationsoceaner. Og med kulturarven har vi stærke kort på hånden til at spille en central rolle i fremtidens musikliv.

NIELS MARK, teamleder – Odense Musikbibliotek

 

KORT OM MUSIK UNDERSØGELSEN

Moos-Bjerres spørgeskemaundersøgelse er gennemført i 2018 blandt 1.848 borgere i hele Danmark i alderen 15 år og opefter. Derudover er der afholdt: Interviews med 13 eksperter og med 14 borgere i efteråret 2018 samt to udviklingsworkshops med 18 deltagere. Undersøgelsen ser bl.a. på de forskellige typer af brugere og deres vaner. Ifølge de adspurgte kan danskernes musikvaner beskrives således:

Musik er en fast del af hverdagen for de fleste
86% af danskerne lytter til musik hver dag. Størstedelen lytter oftest til musik rent privat f.eks. i forbindelse med transport eller afslapning, men over en tredjedel lytter også ifm. fester, koncerter og træning.

Radio og streaming er primær kilde til musik
Omkring 50% af befolkningen lytter primært til musik via radio, en tredjedel via streaming. De unge streamer, mens de ældre foretrækker radio.

Stor interesse for ny musik
39% af befolkningen lytter til ny musik hver uge. Inspirationen til ny musik kommer primært fra radio og stream-ing. De unge via streaming, de ældre via radio.

Flest lytter til pop og rock
Danskerne lytter mest til pop (68%) og rock (47%), mens ca. 20% ofte lytter til klassisk og soul/R&B.

Dansk musik er populært
Dansk musik udgør i gennemsnit 30% af danskernes samlede musiklytning. Jo ældre, jo mere…

Få en præsentation af undersøgelsen og dens konklusioner – kortlink.dk/centralbibliotek/xc24 .

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget