Historisk strukturdebat – og nye vedtægter. DB Årsmøde 2013

Skrevet af

6. januar, 2014

Efter en intens og følelsesladet debat blev repræsentantskabets forslag til ny struktur og nye vedtægter for DB besluttet på generalforsamlingen torsdag den 14. marts 2013 i Bella Center i København på årsmødets andendag. Vedtægterne træder i kraft fra 2014 ved nyvalget til DBs styrende organer. Hermed er det en lokal beslutning om de regionale foreninger fastholdes, erstattes af netværk eller nedlægges. Desuden er foreningens kommunalpolitiske profil blevet yderligere styrket, idet alle medlemmer af en kommunalbestyrelse fra 2014 kan repræsentere en medlemskommune. Samtidig sker der en opdeling af de personlige medlemmer i medlemmer, der arbejder i medlemskommuner/institutioner, og de, der ikke gør. Særligt det sidste fik krasse ord med på vejen i vedtægtsdebatten.

Der var 106 stemmeberettigede til stede under afstemningen. For stemte 80, svarende til 75,5 % af de afgivne stemmer – og dermed mere end de nødvendige 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Imod stemte 15, det vil sige 14,2 %, mens 11 undlod at stemme, svarende til 10,3 %. Dirigent Susanne Møller (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, konstaterede, at et klart flertal stemte for forslaget.

Stem nej
Det er meget sjældent, at et forslag om vedtægtsændring, som har været gennem hele foreningsmøllen, stemmes ned, og det sker nok heller ikke her i dag, lød det med et trist smil fra Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød og personligt medlem af DB. I sit meget engagerede indslag anbefalede hun at stemme imod det fremsatte forslag. Hun sammenlignede sig med Don Quijote og hans ulyksalige kamp mod vindmøllerne. Det var der flere grunde til. “En af de vigtige er, at man ifølge forslaget fremover kun skal holde generalforsamling hvert 4. år. Det er meget lang tid, hvor medlemmerne ikke har mulighed for at være med til at korrigere kursen i foreningen. Også selv om man, som foreslået, vil holde et bibliotekspolitisk topmøde hvert år. Vi ved ikke, hvad dette vil indeholde”. Desuagtet foreslog Mona Madsen, at man ved samme lejlighed fik ny prisstruktur på de årlige møder. Hun fandt det urimeligt, at man ikke kan deltage i årsmødets enkelte punkter, men er tvunget til at betale for hele mødet for at være med.

Dét, der især fik hende på talerstolen, var dog forslaget om ændring af personlige medlemmers status. Hun forklarede: “Jeg mener, at DB skyder sig selv i foden med forslagets opdeling af personlige medlemmer i rangklasser. I dem der er ansat i en DB-medlemskommune og i dem, der ikke er det. Hvor man som personligt medlem i en ikke-medlemskommune ikke længere vil være valgbar og have stemmeret. Det er en hån mod personlige medlemmer. Hun erkendte, at hun godt kunne se, hvorfor man måske gerne vil ramme og straffe sådan nogle som hende selv, hvis man er af den opfattelse, “at jeg fik meldt Solrød ud som kommunemedlem og nu deltager som personligt medlem”. Men hvorfor gennemføres en kollektiv afstraffelse af f.eks. alle hendes ansatte, hvis de nu ville engagere sig i DB. De har ingen indflydelse haft på udmeldelsen. “Det er, som jeg ser det helt, helt forkert, og det hænger ikke sammen med DBs formål, som jo også er at skabe et fælles forum for fagfolk og den politiske side”, lød det.

Udemokratisk og uforståeligt
Samme toner blev slået an af Per Månson, bibliotekschef i Haderslev – og af en række andre talere og fagfolk under Temamødet for gruppe B. Per Månson har været personligt medlem i over 30 år og sad bl.a. en tid som formand for gruppe B, hvilket i dag svarer til DBs 2. næstformand (faglige næstformand), tog afstand fra forslaget.  “Jeg fatter det ikke. Det er udemokratisk”, mente han.

Stem ja
DB har været gennem en flerårig strukturdebat. “Vi har haft en god lang strukturproces og debatteret foreningen ved det sidste årsmøde og på Repræsentantskabets seneste møder. Der er blevet diskuteret og filet til – og i SF er vi positive i forhold til forslaget. Det imødekommer regionsforeningernes større krav om fleksibilitet ift. regionale aktiviteter”, oplyste Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse.

SF-holdningen fik følgeskab af to andre politiske partiers repræsentanter. Hanne Pigonska, fra Venstre og medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, pointerede, at DB som interesseorganisation – og unik som sådan – med både fagfolk og kommunalpolitikere kæmper for folkebiblioteket som sted for den enkeltes dannelse og demokratiudvikling. “Kampen er vigtig, for folkebiblioteket er ligeså vigtig som vores folkeskole”, mente hun. DB er derfor nødt til at handle, når der opstår en trafik, hvor kommuner melder sig ud og så kører frihjul som personlige medlemmer. Den udvikling ødelægger DB. “Det er helt essentielt, at kommunerne er med og repræsenteret som medlemmer – nu ved alle medlemmer af kommunalbestyrelsen og ikke kun kulturudvalget. Er kommunerne ikke det, så har vi ikke DB længere og kan ikke arbejde for, at vores biblioteker bliver ved med at udvikle sig også i en digital tid “, fastslog DBs 1. næstformand.

Marc Perera Christensen, konservativ kulturrådmand fra Aarhus, var tilfreds med forslaget og sagde: “Når jeg tidligere udtrykte min bekymring, er det fordi jeg er meget optaget af det unikke i denne forening. Det skal være eksklusivt at være medlem af DB – og jeg ser forslaget her som et skridt i den rigtige retning. Her bliver det tydeliggjort, at det har en konsekvens, at man melder sig ud!”.

Også DBs faglige 2. næstformand, Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, opfordrede til at stemme for forslaget. “Kommunerne er nu engang grundstammen i foreningen, selvom det er vigtigt med aktive personlige medlemmer og gruppe B-medlemmer i det hele taget. Derfor har vi valgt denne løsning i Repræsentantskabet i en nær dialog med repræsentanter fra de fem regionsbestyrelser, og jeg og det øvrige Forretningsudvalg står bag Repræsentantskabets forslag”, sagde hun og opfordrede til at stemme for samtidig med, at hun pointerede, at selve prisstrukturen ikke er til debat her, den vedtages af Repræsentantskabet sidenhen.

DBs nye struktur og vedtægter
Blandt de mest markante ændringer er bl.a.:

Fremover kan kommunerne repræsenteres af alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, modsat i dag, hvor det kun er medlemmer af det stående udvalg, hvorunder biblioteket hører.

Personlige medlemmers status ændres, og de opdeles i to kategorier: a. Personer ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer. Disse er valgbare og har stemmeret – og b. Personer, som ikke falder herindunder; disse er ikke valgbare og har ikke stemmeret og skal desuden betale forhøjet kontingent. Andre lokale bibliotekssammenslutninger samt studerende inden for informationsvidenskab og kulturformidling kan optages som medlemmer som hidtil.

Krav vedrørende regionsforeninger ændres. Der kan, men skal ikke nødvendigvis, oprettes regionale biblioteksforeninger.
Der etableres fem valgkredse. I områder, hvor der ikke oprettes en regional biblioteksforening, betragtes regionen som en valgkreds. Hvert fjerde år afholdes valg af politikere i valgkredsen til Repræsentantskabet. Hvis der lokalt er ønske om det, kan der oprettes regionale biblioteksforeninger. Der kan oprettes flere foreninger i samme geografiske region, men ved valg til Repræsentantskabet fungerer den geografiske region som én region/valg-kreds. Der opkræves ikke selvstændigt kontingent til de regionale biblioteksforeninger, men disse laver aktivitetsforslag med budget og modtager økonomisk støtte fra hovedforeningen. Hvor der ikke er etableret regionale foreninger, og hvor der i stedet foretages valg i valgkredse, står hovedforeningen for valget.

Der afholdes kun generalforsamling én gang hvert fjerde år i samme takt som kommunalvalgene, når der skal nyvælges til DBs styrende organer, første gang i 2014. Der afholdes bibliotekspolitisk topmøde hvert år.

Strukturforslaget og de nye vedtægter var fremsat af Repræsentantskabet, vedtaget af dette den 23. november 2012 og drøftet på regionale møder i januar og februar. Forslaget blev vedtaget af DBs generalforsamling den 14. marts 2013 med effekt fra 2014.

Se https://www.db.dk/tilbageblik2013 – under Generalforsamling.

Let omredigeret og samlet udgave af to artikler fra DB nr. 2,2013.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...