Historisk strukturdebat – og nye vedtægter. DB Årsmøde 2013

Skrevet af

6. januar, 2014

Efter en intens og følelsesladet debat blev repræsentantskabets forslag til ny struktur og nye vedtægter for DB besluttet på generalforsamlingen torsdag den 14. marts 2013 i Bella Center i København på årsmødets andendag. Vedtægterne træder i kraft fra 2014 ved nyvalget til DBs styrende organer. Hermed er det en lokal beslutning om de regionale foreninger fastholdes, erstattes af netværk eller nedlægges. Desuden er foreningens kommunalpolitiske profil blevet yderligere styrket, idet alle medlemmer af en kommunalbestyrelse fra 2014 kan repræsentere en medlemskommune. Samtidig sker der en opdeling af de personlige medlemmer i medlemmer, der arbejder i medlemskommuner/institutioner, og de, der ikke gør. Særligt det sidste fik krasse ord med på vejen i vedtægtsdebatten.

Der var 106 stemmeberettigede til stede under afstemningen. For stemte 80, svarende til 75,5 % af de afgivne stemmer – og dermed mere end de nødvendige 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Imod stemte 15, det vil sige 14,2 %, mens 11 undlod at stemme, svarende til 10,3 %. Dirigent Susanne Møller (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, konstaterede, at et klart flertal stemte for forslaget.

Stem nej
Det er meget sjældent, at et forslag om vedtægtsændring, som har været gennem hele foreningsmøllen, stemmes ned, og det sker nok heller ikke her i dag, lød det med et trist smil fra Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød og personligt medlem af DB. I sit meget engagerede indslag anbefalede hun at stemme imod det fremsatte forslag. Hun sammenlignede sig med Don Quijote og hans ulyksalige kamp mod vindmøllerne. Det var der flere grunde til. “En af de vigtige er, at man ifølge forslaget fremover kun skal holde generalforsamling hvert 4. år. Det er meget lang tid, hvor medlemmerne ikke har mulighed for at være med til at korrigere kursen i foreningen. Også selv om man, som foreslået, vil holde et bibliotekspolitisk topmøde hvert år. Vi ved ikke, hvad dette vil indeholde”. Desuagtet foreslog Mona Madsen, at man ved samme lejlighed fik ny prisstruktur på de årlige møder. Hun fandt det urimeligt, at man ikke kan deltage i årsmødets enkelte punkter, men er tvunget til at betale for hele mødet for at være med.

Dét, der især fik hende på talerstolen, var dog forslaget om ændring af personlige medlemmers status. Hun forklarede: “Jeg mener, at DB skyder sig selv i foden med forslagets opdeling af personlige medlemmer i rangklasser. I dem der er ansat i en DB-medlemskommune og i dem, der ikke er det. Hvor man som personligt medlem i en ikke-medlemskommune ikke længere vil være valgbar og have stemmeret. Det er en hån mod personlige medlemmer. Hun erkendte, at hun godt kunne se, hvorfor man måske gerne vil ramme og straffe sådan nogle som hende selv, hvis man er af den opfattelse, “at jeg fik meldt Solrød ud som kommunemedlem og nu deltager som personligt medlem”. Men hvorfor gennemføres en kollektiv afstraffelse af f.eks. alle hendes ansatte, hvis de nu ville engagere sig i DB. De har ingen indflydelse haft på udmeldelsen. “Det er, som jeg ser det helt, helt forkert, og det hænger ikke sammen med DBs formål, som jo også er at skabe et fælles forum for fagfolk og den politiske side”, lød det.

Udemokratisk og uforståeligt
Samme toner blev slået an af Per Månson, bibliotekschef i Haderslev – og af en række andre talere og fagfolk under Temamødet for gruppe B. Per Månson har været personligt medlem i over 30 år og sad bl.a. en tid som formand for gruppe B, hvilket i dag svarer til DBs 2. næstformand (faglige næstformand), tog afstand fra forslaget.  “Jeg fatter det ikke. Det er udemokratisk”, mente han.

Stem ja
DB har været gennem en flerårig strukturdebat. “Vi har haft en god lang strukturproces og debatteret foreningen ved det sidste årsmøde og på Repræsentantskabets seneste møder. Der er blevet diskuteret og filet til – og i SF er vi positive i forhold til forslaget. Det imødekommer regionsforeningernes større krav om fleksibilitet ift. regionale aktiviteter”, oplyste Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse.

SF-holdningen fik følgeskab af to andre politiske partiers repræsentanter. Hanne Pigonska, fra Venstre og medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, pointerede, at DB som interesseorganisation – og unik som sådan – med både fagfolk og kommunalpolitikere kæmper for folkebiblioteket som sted for den enkeltes dannelse og demokratiudvikling. “Kampen er vigtig, for folkebiblioteket er ligeså vigtig som vores folkeskole”, mente hun. DB er derfor nødt til at handle, når der opstår en trafik, hvor kommuner melder sig ud og så kører frihjul som personlige medlemmer. Den udvikling ødelægger DB. “Det er helt essentielt, at kommunerne er med og repræsenteret som medlemmer – nu ved alle medlemmer af kommunalbestyrelsen og ikke kun kulturudvalget. Er kommunerne ikke det, så har vi ikke DB længere og kan ikke arbejde for, at vores biblioteker bliver ved med at udvikle sig også i en digital tid “, fastslog DBs 1. næstformand.

Marc Perera Christensen, konservativ kulturrådmand fra Aarhus, var tilfreds med forslaget og sagde: “Når jeg tidligere udtrykte min bekymring, er det fordi jeg er meget optaget af det unikke i denne forening. Det skal være eksklusivt at være medlem af DB – og jeg ser forslaget her som et skridt i den rigtige retning. Her bliver det tydeliggjort, at det har en konsekvens, at man melder sig ud!”.

Også DBs faglige 2. næstformand, Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, opfordrede til at stemme for forslaget. “Kommunerne er nu engang grundstammen i foreningen, selvom det er vigtigt med aktive personlige medlemmer og gruppe B-medlemmer i det hele taget. Derfor har vi valgt denne løsning i Repræsentantskabet i en nær dialog med repræsentanter fra de fem regionsbestyrelser, og jeg og det øvrige Forretningsudvalg står bag Repræsentantskabets forslag”, sagde hun og opfordrede til at stemme for samtidig med, at hun pointerede, at selve prisstrukturen ikke er til debat her, den vedtages af Repræsentantskabet sidenhen.

DBs nye struktur og vedtægter
Blandt de mest markante ændringer er bl.a.:

Fremover kan kommunerne repræsenteres af alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, modsat i dag, hvor det kun er medlemmer af det stående udvalg, hvorunder biblioteket hører.

Personlige medlemmers status ændres, og de opdeles i to kategorier: a. Personer ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer. Disse er valgbare og har stemmeret – og b. Personer, som ikke falder herindunder; disse er ikke valgbare og har ikke stemmeret og skal desuden betale forhøjet kontingent. Andre lokale bibliotekssammenslutninger samt studerende inden for informationsvidenskab og kulturformidling kan optages som medlemmer som hidtil.

Krav vedrørende regionsforeninger ændres. Der kan, men skal ikke nødvendigvis, oprettes regionale biblioteksforeninger.
Der etableres fem valgkredse. I områder, hvor der ikke oprettes en regional biblioteksforening, betragtes regionen som en valgkreds. Hvert fjerde år afholdes valg af politikere i valgkredsen til Repræsentantskabet. Hvis der lokalt er ønske om det, kan der oprettes regionale biblioteksforeninger. Der kan oprettes flere foreninger i samme geografiske region, men ved valg til Repræsentantskabet fungerer den geografiske region som én region/valg-kreds. Der opkræves ikke selvstændigt kontingent til de regionale biblioteksforeninger, men disse laver aktivitetsforslag med budget og modtager økonomisk støtte fra hovedforeningen. Hvor der ikke er etableret regionale foreninger, og hvor der i stedet foretages valg i valgkredse, står hovedforeningen for valget.

Der afholdes kun generalforsamling én gang hvert fjerde år i samme takt som kommunalvalgene, når der skal nyvælges til DBs styrende organer, første gang i 2014. Der afholdes bibliotekspolitisk topmøde hvert år.

Strukturforslaget og de nye vedtægter var fremsat af Repræsentantskabet, vedtaget af dette den 23. november 2012 og drøftet på regionale møder i januar og februar. Forslaget blev vedtaget af DBs generalforsamling den 14. marts 2013 med effekt fra 2014.

Se https://www.db.dk/tilbageblik2013 – under Generalforsamling.

Let omredigeret og samlet udgave af to artikler fra DB nr. 2,2013.

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

I 2015 blev den gamle kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent område nær bymidten og tæt på stationen – der står foran en ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...