Højt til overliggeren

Skrevet af

1. juli, 2015

Et af startskuddene til en ny udgave af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi stod Digitaliseringsstyrelsen for i foråret med en temadag i Industriens Hus. Det handlede om målsætninger for og veje til fremtidens offentlige service.

Hvordan får vi sat skub i udviklingen for datadrevne myndigheder, så potentialerne realiseres, – hvor ses driverne, incitamenter og barrierer for udviklingen? Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (B) affyrede det første skud. ”Vi skal være enestående ambitiøse, når vi med den nye strategi sætter retningen for den offentlige sektor i digitale rammer. Og det er bydende nødvendigt, at vi ikke sætter tilliden til det offentlige over styr undervejs”. Så var dagsordenen sat med højt til overliggeren.

Lige nu sker det hele på debatniveau. Det egentlige udspil ventes i efteråret, hvorimod KL’s udspil til Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi – inkl. omtale af bibliotekerne – blev udsendt i foråret med invitation til debat og høring i kommunerne. Personligt håber jeg, de to udspil bliver til ét. I forhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi var bibliotekerne ikke direkte på dagsordenen. Heldigvis er de svære at komme uden om. Selvom der ikke var mange fra sektoren ud over dagens udsendte fra DB, kom en del af eftermiddagen til at dreje sig om dem og om mødet med borgeren, når det offentlige digitaliserer.

En af otte workshop handlede nemlig om ”Digital borger- og virksomhedsbetjening”, og hvordan vi sikrer hjælp og støtte. Hvordan sikrer vi, at brugerne får den nødvendige assistance, når de oplever udfordringer med de fællesoffentlige løs-ninger? Hvordan sikres det, at borgerne og virksomheder får en god og helhedsorienteret brugeroplevelse, når de søger hjælp? Svaret på det spørgsmål var og er jo i høj grad BIBLIOTEK. Det lå da også i kortene, da Thomas Jakobsen, direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, fortalte om hvor aktivt bibliotekerne var tænkt ind i Københavns strategi, når det gjaldt om at understøtte borgernes brug af de digitale løsninger.

Hver workshop pegede på et konkret løsningsforslag, som man ønskede at spille ind til strategiarbejdet. Her kom der mange input om bibliotekerne, da de bedste bud blev præ-senteret i den store sal i Industriens Hus. Simpelthen fordi bibliotekerne spiller en afgørende rolle, når det kommer til det led, der handler om at møde borgerne der, hvor de er.

Det skal vi også huske på, når der laves digitaliseringsstrategier ude i de enkelte kommuner. Vi skal gøre opmærksom på, hvilken afgørende rolle bibliotekerne spiller for en vellykket digitalisering, hvis alle borgere skal med. På samme måde, som vi skal råbe det højt, når der udarbejdes fælles offentlig digitaliserings strategi på landsplan, og det nye regeringsgrundlag skal skrives.

 

Michel Steen-Hansen er direktør for Danmarks Biblioteksforening.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget