"Et nyt kapitel i bibliotekshistorien" var overskriften på Foreningen Danmarks Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers (DFFU) årsmøde 2019 i september.
Jeg var inviteret til at åbne mødet med et oplæg om det foregående kapitel med arbejdstitlen “Strategier og visioner – hvordan gik de?” Det var en anledning til at reflektere over de seneste tiårs udvikling.
Bibliotekslandskab under ændring
Forestillingen om, at et kapitel er lukket og et nyt begynder, bygger på, at der over de seneste år har fundet en lang række biblioteksfusioner sted, som markant har ændret situationen for fag- og forskningsbiblioteker. Det Kgl. Bibliotek (KB) står tilbage som en regulær mastodont og en række tidligere stærke biblioteker er blevet filialer.
KB rummer nu Statsbiblioteket, Roskilde Universitetsbibliotek, og Aalborg Universitetsbibliotek. Tidligere fusionerede KB med bl.a. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Landbohøjskolens bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Samtidig er omkring 200 videregående uddannelsesinstitutioner med hver deres bibliotek samlet i otte professionshøjskoler. De fleste biblioteker har fået eller står overfor at anskaffe nye bibliotekssystemer, der yderligere styrker centraliseringen. Endelig har Kulturministeriet besluttet at nedlægge Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF), der i de seneste 21 år med sæde i Biblioteksstyrelsen og senere sammenfusionerede styrelser har spillet en afgørende rolle for udviklingen af den digitale biblioteksservice og licensadministration i Danmark, således at KB netop har overtaget licensopgaven.
Hvad gik godt, hvad gik ikke?
Jeg valgte i mit tilbageblik at se på, hvordan vi fik DEFF-projektet søsat og ført frem de første fem år. Det skal jeg ikke gå ind på her, blot konstatere, at det, der var den helt centrale opgave: At få etableret en national indkøbsenhed og en infrastruktur, der kunne håndtere digitale lån, lykkedes over al forventning.
I dag er ca. 90% af forskningsbibliotekernes indkøb og udlån digitalt. Og med det omfang sammenlægningerne har fået giver det også mening at placere den fortsatte håndtering af opgaven på KB.
Det lykkedes derimod ikke at realisere den oprindelige vision, at DEFF gradvist skulle udvikle sig til DEB, Danmarks Elektroniske Bibliotek med adgang for alle. Det blev kun til en udvikling med et ekstra ‘f’ i navnet, da fagbibliotekerne kom med i kredsen af storbrugere af licensbelagt digitalt materiale. Men det lykkedes at udvikle et fint lånesamarbejde om de fysiske bibliotekers samlinger. Da Bibliotek.dk åbnede i 2000 blev forskningsbibliotekernes kataloger tilgængelige på internettet med følgende stærk stigning i lån til folkebiblioteksbrugere. Den velfungerende nationale kørselsordning var med til at fremme samarbejdet, der også førte til samarbejde om netsøgetjenesten Biblioteksvagten.dk.
Hvor er folkebibliotekerne i forskningsbibliotekernes strategier?
Kulturministeriet har tidligere i år publiceret en rapport om forskningsbibliotekerne, der ud over at anbefale, at DEFF nedlægges og funktionerne overføres til KB, foreslår, at man frem-over arbejder med et fælles bibliotekssystem og også arbejder med en ny logistikmodel, der giver mulighed for at integrere forskningsbibliotekernes fysiske samlinger. Endelig anbefales det at understøtte den nationale strategi for ‘open science’, fri adgang til forskningsdata. Der lægges således op til en stærk centralisering af fag- og forskningsbibliotekerne. (kortlink.dk/ kum/22ws4)
Ironisk nok var centraliseringen også i tænkningen fra DEFF’s start, men især de store forskningsbiblioteker fastholdt deres selvbestemmelsesret. For eksempel nægtede KB og Statsbiblioteket at købe det samme bibliotekssystem på trods af indtrængende pres fra DEF’s styregruppe.
Folkebibliotekerne nævnes ikke i rapporten, og jeg konstaterer, at den centrale idé i Lov om biblioteksvirksomhed om, at staten understøtter et sammenhængende bibliotekssystem, ikke længere synes at være i højsædet i Kulturministeriet. Det er en bærende idé i et demokratisk biblioteksvæsen, at der skal være adgang for alle borgere til alt det materiale, der er i bibliotekerne. Ophavsretslovgivningen gør det meget vanskeligt at skabe denne adgang på lige vilkår, men der er muligheder, som kunne udnyttes mere end tilfældet er.
Der er for eksempel mulighed for såkaldt ‘walk-in use’, at man kommer på stedet og benytter databaserne på forskningsbibliotekerne. Der kan forhandles om ret til at tage fotokopier af artikler og levere til folkebiblioteksbrugere, og der er en voldsomt stigende mængde af forskning, der har open access, som faktisk er tilgængelig for alle, og som markedsføres alt for svagt. Det er faktisk globalt en strategi, at al offentlig finansieret forskning skal være offentlig tilgængelig, og den strategi vinder mere og mere politisk opbakning. Men forudsætningen for at materialet bliver brugt er, at de potentielle brugere ved, at det findes, og det kræver noget mere, end vi gør i dag. Vidensamfundets innovationsdagsorden burde inspirere til et mere offensivt samarbejde om opgaven.
Hvad er der brug for?
Jeg efterlyser en bred tværinstitutionel national formidlingsplatform for digitalt materiale, og jeg efterlyser konkrete samarbejdsprojekter om formidling mellem forsknings- og folkebiblioteker.
Det er derfor meget glædeligt, at den rapport som Tænketanken Fremtidens Biblioteker op til årsmødet (kortlink.dk/22ws8) har udarbejdet for DFFU, fremhæver, at bibliotekernes relationer til folkebiblioteker skal styrkes. Og i det strategioplæg, som foreningen har lagt frem til årsmødet, er det en klar intention at styrke samarbejdet mellem forskellige bibliotekstyper (kortlink.dk/ bf/22ws9).
■ Skal det imidlertid videre end de gode hensigter, må der eta-bleres konkrete projekter. Og der må skabes et forum for diskussion mellem de forskellige bibliotekstyper, som man tidligere havde i det årlige biblioteksledermøde, hvor der faktisk skabtes konsensus bl.a. om det udvidede lånesamarbejde, der fulgte i kølvandet på Bibliotek.dk. Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen synes at have opgivet at styrke sammenhængen, så hvis ikke den nye mastodont KB tager nogle initiativer, må udfordringen ligge hos foreningerne Danmarks Biblioteksforening, DFFU, Bibliotekschefforeningen.
Bibliotekerne bør kæmpe for at beholde udviklingsmidler, der kan understøtte nye initiativer for at skabe en relevant og tidssvarende formidling.
JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk
