Hundredårigt partnerskab med fremtidsperspektiv

Skrevet af

Erik Hofmeister

7 april, 2021

Det Kgl. Bibliotek vil nå bredere ud. Gennem 100 år har den nationale overbygning sikret viden til borgerne via de danske folkebiblioteker. Før alene i form af bøger, i dag med en bred palet af fysiske og digitale tilbud. Erik Hofmeister introducerer Det Kgl. Biblioteks services til folkebibliotekerne.

Adgang til viden for alle er sikret gennem biblioteksloven. Men ingen kommunale biblioteker kan have alle de bøger og materialer, borgerne lokalt har behov for. Dét sikres af landets nationale overbygning i form af Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekerne.

I løbet af de sidste ca. 25 år har Det Kgl. Biblioteks overbygningsfunktion udviklet sig til både at handle om fysisk materiale og digitalt materiale i bred forstand. Og perspektivet er en stadig udvidelse også til andre samarbejdsformer. Helt overordnet har vi på Det Kg. Bibliotek et mål om at nå bredere ud, – at give flere adgang til mere. Og vi ser folkebibliotekerne som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde.

Det Kgl. Bibliotek er i dag en central leverandør af materialer til de danske folke-, forsknings- og firmabiblioteker. Vi udlåner årligt over 500.000 materialer til danske biblioteker og indkøber løbende materialer, som de danske folkebiblioteker efterspørger.

Historisk afsæt, overbygning og partnerskab
Statsbiblioteket blev etableret i 1897 og i løbet af 1920’ere voksede funktionen som overbygning for landets folkebiblioteker frem og i 1938 blev rollen som overcentral stadfæstet med et nyt reglement. Efter fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til Det Kgl. Bibliotek i 2017 fungerer Det Kgl. Bibliotek som national overbygning for folkebibliotekerne og er således med til at sørge for distribution af viden til de danske folkebiblioteker og videre ud i det danske samfund.

Med fusionen er der nye muligheder for at samtænke services til folkebibliotekerne og udvikle nye partnerskaber med folkebibliotekerne.

I det følgende beskriver jeg i oversigtsform Det Kgl. Biblioteks nuværende ydelser til folkebibliotekerne, vores mål, perspektiver og udfordringer.

En unik samling – som skal udbredes
Foruden Det Kgl. Biblioteks indkøbte materialer består de store samlinger hovedsagelig af pligtafleverede materialer. I 2019 havde Det Kgl. Bibliotek mere end 13 mio. bøger, 350.000 manuskripter, 21 mio. grafiske dokumenter, 410.000 kartografiske enheder, 430.000 musikalier og mere end 16.000 fysiske tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har imidlertid også en omfattende samling af materialer, som ikke umiddelbart kan indgå i udlån uden for biblioteket, og hvor digitalisering er en vej frem til åbning af samlingerne.
Lad mig nævne nogle af de store samlinger, som kan have bred interesse for mange kulturhistorisk og lokalt interesserede borgere:

Billedsamlingen består af mere end 17 mio. billeder, hvoraf ca. 300.000 er digitaliseret. Størstedelen udgør den kulturhistoriske samling med tegninger, grafiske tryk og fotografier af steder, begivenheder og personer.

Den store samling af småtryk, der blandt andet består af foreningstidsskrifter, årsberetninger og regnskaber, personaleblade, udstillingskataloger, prislister over varer, foreningers love og vedtægter og meget andet.

Avissamlingen indeholder ud over de digitaliserede lands- og regionalaviser også en omfattende samling af lokal- og ugeaviser med stor lokalhistorisk interesse.

Kortsamlingens materialer består af kort, søkort, atlas, glober m.m. og rummer 410.000 kartografiske enheder. Samlingen indeholder blandt andet ca. 300.000 kort og atlas, hvoraf 23.376 kort er digitaliseret.

Folkemindesamlingen består af materialer, hvor det ældste er fra 1600-tallet, men hovedparten er fra 1840'erne til i dag. Det drejer sig først og fremmest om håndskrevet materiale, men der indgår også især avisudklip og småtryk (skillingsvisetryk, folkebøger, trykte lejlighedssange, nodetryk m.m.). Folkemindesamlingen bevarer almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden.

Som nationalbibliotek råder Det Kgl. Bibliotek naturligvis også over en omfattende samling af håndskrifter. Fra tidlig middelalder indtil den nyeste tid. Håndskrifterne belyser hovedsageligt, men ikke udelukkende europæisk og især dansk historie, litteratur- og kulturhistorie. Hvad enten der er tale om illuminerede håndskrifter eller breve, manuskripter, dagbøger, skitser eller lignende papirer, gælder det, at hvert enkelt dokument er et uerstatteligt unikum.

Endvidere er der igennem mange år opbygget væsentlige samlinger af fag- og skønlitteratur på udenlandske sprog. Dét at stille faglig og videnskabelig litteratur til rådighed for alle har kendetegnet overcentral-opgaven.

– Vi har et stort ønske og et mål om at gøre egne fysiske samlinger mere tilgængelige for borgere i hele landet gennem digitalisering. At digitalisere alt er helt urealistisk, og derfor fokuserer vi på at digitalisere samlinger med høj brugerefterspørgsel.

Kompetencecenter for fjernlån
Det Kgl. Bibliotek fungerer som leverandør til folkebiblioteker af materiale, som ikke findes i folkebibliotekernes samlinger. Det Kgl. Bibliotek er det sted, man henvender sig til, når andre muligheder er udtømt. Desuden forsøger vi derudover at fremskaffe det, vi ikke har i egen samling.

Det Kgl. Bibliotek er kompetencecenter for fjernlån. Vi er specialister i at finde de hurtigste og bedste leverandører af materialer, så vi kan skaffe fysiske materialer, bøger, artikler, aviser, cd’er og dvd’er fra andre biblioteker verden rundt. Vi afsøger biblioteksdatabaser og andre kilder i hele verden for at finde og skaffe materialer, som vi ikke selv har. Vi modtager årligt modtager ca. 50.000 bestillinger fra biblioteker.

Vi deler løbende vores specialviden og erfaring med biblioteker og biblioteksmedarbejdere i hele Danmark blandt andet via et oprettet netværk for lånesamarbejde og via artikler i Det Kgl. Biblioteks nyhedsbrev – For Biblioteker.

Depotfunktionen
Samarbejdet går begge vej. Folkebibliotekerne bidrager også til Det Kgl. Biblioteks samlinger, da de sender eksemplarer af folkebibliotekernes kasserede bøger m.v. Disse materialer supplerer den nationale samling med udlånseksemplarer til udveksling i det nationale lånesamarbejde. Funktionen er IT-understøttet.

Det Kgl. Bibliotek modtager årligt ca. 10.000 materialer via Depotfunktionen, så den er vigtig i forhold til at sikre at materialerne fortsat er tilgængelig for alle borgere i Danmark.

Styrket Digital Artikelservice
I skrivende stund står Det Kgl. Bibliotek over for at kunne gen-åbne den populære service Digital Artikelservice, som har været lukket ned efter bibliotekssystemskiftet. Når en bruger søger og bestiller artikler i Bibliotek.dk, tilbyder Digital Artikelservice en nem og hurtig levering af digitaliserede artikler direkte i brugerens mailboks.
Det er det enkelte folkebibliotek, som kan tilbyde denne service til borgerne i kommunen via et abonnement på Digital Artikelservice.
Vi har i nedlukningsperioden under coronakrisen indgået en ny og bedre aftale med Copydan og lancerer Digital Artikelservice med en ny prismodel.

Materialer til sproglige minoriteter
Det Kgl. Bibliotek er i biblioteksloven forpligtet til at fremskaffe materialer med henblik på flygtninges og indvandreres behov. Det gør vi ved at indkøbe materialer på flere forskellige sprog og udlåne depoter. Indkøbet af materialer er bestemt af, hvor vanskelig et sprog er at indkøbe og katalogisere, efterspørgsel samt den demografiske udvikling i målgruppen, og det justerer vi en gang om året. Foruden depoterne er det muligt at låne alle fysiske materialer indkøbt af Det Kgl. Bibliotek til den flersproglige samling via netpunkt/bibliotek.dk.

Medier og aviser
Mediestream er Det Kgl. Biblioteks indgang til digitale samlinger af dansk kulturarv i form af aviser, radio, tv og reklamefilm. Den fulde adgang til indholdet i Mediestream kan tilgås ved fysisk tilstedeværelse på Det Kgl. Biblioteks lokationer samt på Det Danske Filminstitut. Men folkebiblioteker har mulighed for at tilbyde deres brugere adgang til aviser fra perioden 1921 – 2001 ved at tegne abonnement på Mediestream Folkebibliotek. Det drejer sig om 6,5 mio. avissider fordelt på 67 titler oveni de fem millioner sider fra før 1920, som i forvejen ligger frit tilgængelige for brugere af Mediestream. (Se artikel om Mediestream i Danmarks Biblioteker 2020 nr. 2, side 27: kortlink.dk/2ax82).

Digitale muligheder og livestreaming
Sammen med folkebibliotekerne arbejder vi på at formidle relevante services på folkebibliotekernes platforme, så de er mere synlige både for slutbrugerne og for de biblioteksansatte.
Der digitaliseres løbende materialer fra Det Kgl. Biblioteks fysiske samling, og der er i den forbindelse fokus på kuratering og formidling af materialerne – tilgængeliggørelse er ikke nok.
Det Kgl. Bibliotek har desuden deltaget aktivt i formidling af licenser via centralbibliotekernes Ambassadørnetværk, og vil i forbindelse med centralbibliotekernes nye rammeaftale fortsætte samarbejdet om at formidle services.

Det Kgl. Bibliotek har i tidens løb digitaliseret bøger i forskellige projekter. Nogle af disse ligger registreret i bibliotekets bibliografiske database og eksporteres til DanBib og er dermed tilgængelige som en del af bibliotek.dk. For nærværende er der tale om tre typer: DOD – Digitalisering-on-demand, digitaliserede noder samt statslige netpublikationer.
Det Kgl. Bibliotek deltager tillige i redaktionen for eKurser.nu, der er folkebibliotekernes formidlingsplatform for korte videokurser til borgerne. Redaktionen udvælger forskellige aktuelle og relevante temaer, og i 1. kvartal 2021 er temaet kulturarv med hovedfokus på den digitale kulturarv fra Det Kgl. Bibliotek.
Webinarer og tutorials er i de senere år også blevet en fast del af værktøjskassen til formidling af vores samlinger og services til ansatte på folkebibliotekerne, og det suppleres med mere traditionelle formidlingsformer som nyhedsbreve og temadage.

– Siden 2018 har vi med stor succes tilbudt livestreaming til folkebibliotekerne fra International forfatterscene fra Dronningesalen på Diamanten. Tilbuddet giver folkebiblioteker i hele landet muligt for at tilbyde borgerne deltagelse i live events med store internationale navne. Vi har bl.a. tilbudt livestreaming med Macron og Thomas Piketty.

Fremtidig udvikling
Det Kgl. Bibliotek arbejder til stadighed på at gøre de digitale samlinger tilgængelige for brugere i hele landet og på at sikre, at adgangen er nem og tidssvarende.
Vi ønsker at bringe den digitale kulturarv i spil som et redskab og en ressource for endnu flere brugere og at sikre tilgængelighed og åbenhed, hvor det er muligt. Det skal være enkelt for brugerne at finde og benytte Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger.
Vi vil finde adgangsformer, hvor materialet kan være tilgængeligt online – på Det Kgl. Biblioteks egne lokationer og/eller på folkebibliotekerne.

Barrierer og brugerundersøgelser
Som bekendt er der mange begrænsninger for en fri og uhindret adgang til digitale samlinger, og adgang gives i videst muligt omfang inden for de gældende juridiske rammer, som udgøres af lovgivning; individuelle aftaler indgået mellem biblioteket og enkelte rettighedshavere; licensaftaler med kommercielle udbydere og kollektive aftaler med rettighedsorganisationer (aftaler med licensvirkning).
Det Kgl. Bibliotek har i dag mulighed for at give adgang til alt pligtafleveret materiale ved besøg på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus og København med kun én samtidig adgang til et dokument. Det giver en geografisk forskelsbehandling. Derfor har Det Kgl. Bibliotek peget på at udligne denne geografiske forskelsbehandling ved at udvide denne adgang til at kunne ske på landets folkebiblioteker. Det er sket i forbindelse med forberedelse af ændring af ophavsretsloven med henblik på at kunne give adgang til pligtafleverede digitale materialer for én bruger ad gangen også på landets folkebiblioteker.

Det Kgl. Biblioteks primære fokus på adgangsområdet er at tilgængeliggøre de digitale samlinger på bibliotekets egne platforme. Men afhængigt af aktuelle ressourcer og eksterne samarbejder ønsker vi også at eksponere de digitale samlinger på folkebibliotekernes platforme. Det Kgl. Bibliotek medvirker til at etablere adgang til de digitale samlinger via databrønden og dermed brugbar i folkebibliotekernes lokale system.
Det Kgl. Bibliotek gennemførte i andet halvår 2018 en brugerundersøgelse blandt folkebiblioteker for at måle kendskabsgrad til servicetilbud og interesse/relevans. Undersøgelsen har overordnet vist, at der generelt er stort kendskab til og interesse for Det Kgl. Biblioteks samlinger, services og arrangementer. Undersøgelserne viste, at der er et stort og positivt potentiale for at udbrede Det Kgl. Biblioteks tilbud med henblik på at øge brug og kendskab.
Det Kgl. Bibliotek arbejder videre med resultaterne af brugerundersøgelserne og vil bruge dette i det fortsatte arbejde med at udvikle forskellige samarbejdsformer mellem Det Kgl. Bibliotek og folkebibliotekerne.

Nye perspektiver
Når det gælder overbygningen, har Det Kgl. Bibliotek gennem de senere år styrket samarbejdet med landets seks centralbiblioteker om materialeforsyningen, og det er blevet intensiveret på baggrund af centralbibliotekernes nye rammeaftale. Det sker bl.a. via afdækning af muligheder for fælles materialeindkøb og et projekt om at udvikle et digitalt produktkatalog på centralbibliotek.dk for den nationale materialeoverbygning, hvor samtlige produkter og services fra centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek vil blive præsenteret i et brugervenligt design.

Det Kgl. Bibliotek ser et potentiale i at styrke folkebibliotekernes lokale rolle og lokalområdets identitet gennem tilgængeliggørelse og synliggørelse af relevant kulturarv på lokalt plan.

Ud over kulturarv ser Det Kgl. Bibliotek endvidere et potentielt udviklingsområde i bibliotekerne som lærings- og dannelses-miljø. Det kan både være som fysisk lærings- og dannelsesrum, og i relation til tilgængeliggørelse af materialer. Det Kgl. Bibliotek har efter nedlæggelsen af DEFF siden 2019 forhandlet, administreret og formidlet licenser til ungdomsuddannelsesinstitutioner, som også mange folkebiblioteker betragter som et naturligt betjeningsområde.

På dette område er der et samarbejdspotentiale, som endnu ikke er udforsket. Med hensyn til materialeanskaffelse på det digitale område står vi måske over for et kommende paradigmeskifte fra ‘just in case’ til ‘just in time’ for digitalt materiale, således som det for længst har fundet sted i forhold til fysisk materiale. Særligt i forhold til digitalt fødte indhold, der er indlejret i databaser, vil kun en bevægelse imod mere fleksible, forbrugsbaserede forretningsmodeller kunne sikre reel fri og lige adgang.

■ Det Kgl. Bibliotek ønsker fremadrettet at fortsætte dialogen og samarbejdet i sektoren, så vi sammen kan nå bredere ud til flere med et relevant og tidssvarende tilbud.

 

ERIK HOFMEISTER, vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek.

 

Biblioteket, loven & fællesskabet
Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale: biblioteksloven, fyldte 100 år i marts 2020. Begivenheden er her i bladet markeret af en række artikler: Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale online-tjenester via Danbib og bibliotek.dk i DB 01/220. Rolf Hapel så i ”Vejen til 2000-loven” på baggrunden for loven med afsæt i UBIS (Udvalget for Bibliotekerne i Informationssamfundet, KUM 1997) i DB 02/2020, mens Jens Thorhauge skrev selve ”Fortællingen om tilblivelse og implementering” og et vigtigt minut i bibliotekshistorien i DB 03/2020. I DB 04/20 fulgte en artikel om centralbibliotekerne ”Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor” af Kamma Kirk Sørensen. Serien slutter i dette nummer med to indslag. Udover af artiklen om Det Kgl. Bibliotek også et interview med Michael Wright, direktør for NOTA (tidl. Blindebiblioteket) – læs med.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...