Huskebog til de store årgange

Skrevet af

10. februar, 2016

I år fylder den største årgang her til lands 70. Samfundet har sandelig ændret sig siden da. Det viser med al tydelighed, at vi mennesker kan ændre verden og dens gang ved bevidste politiske valg. Og det er da godt at vide i dagens virvar.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, det blev den største af de store årgange. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Os fra de store årgange, vi stod altid i kø, vi gjorde, hvad vi skulle og blev kaldt den tavse generation indtil 1968. Vore forældre talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

En ungdomskommission med professor Hal Koch som formand nedsat i befrielsesåret kom efter syv lange års arbejde frem til: “Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få. De må leve i trængsel og skærpet konkurrence”.

Triste betragtninger, der havde sit afsæt i en dyster mellemkrigs- tid, men det holdt jo slet ikke. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, vi fik P-piller og fri abort, kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

Alle os født i 1940’erne kan lide at huske tilbage, vi holder også af at fortælle de næste generationer, børn og børnebørn, om dengang farfar var ung og mormor vandrede ud fra sin faste plads i køkkenet. Vi holder af fællesskaber, hvor vi sammen kan snakke om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de, der er blevet opfyldt, og de, der stadig venter længere fremme. Fremtiden starter nu.

På sporet af årgang 1946 er en lille huskebog med nøgleord for hvert eneste årti, med fortællinger af kendte og ukendte danskere Jens Smærup Sørensen, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Gretelise Holm, Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft og med billeder af kataloger fra Daells Varehus og tal fra Danmarks Statistik. Bogen vil være god som afsæt for studiekredse på biblioteker og alle andre steder, hvor mennesker mødes og sød musik opstår.

Jytte Hilden, tidligere kulturminister.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...