Huskebog til de store årgange

Skrevet af

10. februar, 2016

I år fylder den største årgang her til lands 70. Samfundet har sandelig ændret sig siden da. Det viser med al tydelighed, at vi mennesker kan ændre verden og dens gang ved bevidste politiske valg. Og det er da godt at vide i dagens virvar.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, det blev den største af de store årgange. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Os fra de store årgange, vi stod altid i kø, vi gjorde, hvad vi skulle og blev kaldt den tavse generation indtil 1968. Vore forældre talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

En ungdomskommission med professor Hal Koch som formand nedsat i befrielsesåret kom efter syv lange års arbejde frem til: “Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få. De må leve i trængsel og skærpet konkurrence”.

Triste betragtninger, der havde sit afsæt i en dyster mellemkrigs- tid, men det holdt jo slet ikke. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, vi fik P-piller og fri abort, kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

Alle os født i 1940’erne kan lide at huske tilbage, vi holder også af at fortælle de næste generationer, børn og børnebørn, om dengang farfar var ung og mormor vandrede ud fra sin faste plads i køkkenet. Vi holder af fællesskaber, hvor vi sammen kan snakke om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de, der er blevet opfyldt, og de, der stadig venter længere fremme. Fremtiden starter nu.

På sporet af årgang 1946 er en lille huskebog med nøgleord for hvert eneste årti, med fortællinger af kendte og ukendte danskere Jens Smærup Sørensen, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Gretelise Holm, Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft og med billeder af kataloger fra Daells Varehus og tal fra Danmarks Statistik. Bogen vil være god som afsæt for studiekredse på biblioteker og alle andre steder, hvor mennesker mødes og sød musik opstår.

Jytte Hilden, tidligere kulturminister.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.