Huskebog til de store årgange

Skrevet af

10. februar, 2016

I år fylder den største årgang her til lands 70. Samfundet har sandelig ændret sig siden da. Det viser med al tydelighed, at vi mennesker kan ændre verden og dens gang ved bevidste politiske valg. Og det er da godt at vide i dagens virvar.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, det blev den største af de store årgange. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Os fra de store årgange, vi stod altid i kø, vi gjorde, hvad vi skulle og blev kaldt den tavse generation indtil 1968. Vore forældre talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

En ungdomskommission med professor Hal Koch som formand nedsat i befrielsesåret kom efter syv lange års arbejde frem til: “Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få. De må leve i trængsel og skærpet konkurrence”.

Triste betragtninger, der havde sit afsæt i en dyster mellemkrigs- tid, men det holdt jo slet ikke. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, vi fik P-piller og fri abort, kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

Alle os født i 1940’erne kan lide at huske tilbage, vi holder også af at fortælle de næste generationer, børn og børnebørn, om dengang farfar var ung og mormor vandrede ud fra sin faste plads i køkkenet. Vi holder af fællesskaber, hvor vi sammen kan snakke om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de, der er blevet opfyldt, og de, der stadig venter længere fremme. Fremtiden starter nu.

På sporet af årgang 1946 er en lille huskebog med nøgleord for hvert eneste årti, med fortællinger af kendte og ukendte danskere Jens Smærup Sørensen, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Gretelise Holm, Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft og med billeder af kataloger fra Daells Varehus og tal fra Danmarks Statistik. Bogen vil være god som afsæt for studiekredse på biblioteker og alle andre steder, hvor mennesker mødes og sød musik opstår.

Jytte Hilden, tidligere kulturminister.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget